Besøg lige efter fødslen?

Hej alle!

Tusind tak for svar og perspektiver - helt klart noget, jeg kan bruge til noget. At svigermor får lov til at se sit barnebarn i 15. min.- 30. min. kan måske også være en mulighed.

Jeg har ikke overvejet denne mulighed, da jeg ikke kan forestille mig, at min svigermor kun kan nøjes med 15.-30. min.. men ofte kræve lidt mere i situationen og “nu hvor hun alligevel er der”. Men det er også bare tidligere erfaringer, som spiller et puds og hun måske kan respektere denne løsning. 

Igen - tak for svar :-) 

Anonym skriver:

Jeg har det generelt sådan, at det er kvinden der har været udsat for en graviditet og ikke manden. Og kvindens behov gerne må være højere lige efter en fødsel end mandens, da det er kvinden der har været udsat for en fysisk og mental omvæltning på en anderledes måde end manden. Ikke sagt, at faren skal negligeres - men det er ikke faren, der eventuel har været i fødsel i 24 timer, haft kejsersnit eller lignende.

Og vi begge vil selvfølgelig gerne have, at hun ser sin farmor og får et forhold til hende. Og vi er enige i, at det ikke skal være lige efter fødslen - men når vi er klar til det. Men på den anden side er det også ærgerligt, at hun måske ikke når at se hende fordi hun rejser tilbage lige op til. Det handler måske i bund og grund om hvilket behov der skal tilsidesættes eller prioriteres. 

Tak for svar, btw :-) 

Det kan da godt være. Nu har jeg selv godt 4 børn, hvoraf den sidste fødsel var psyko lang og mega hård. Dem der var med til fødslen blev der og da vi kom hjem 4’timer efter fødsel fik vi besøg. Jeg synes det var mega rart. Alle gangene. Jeg synes mere det lyder som om at det er fordi det er din svigermor. Ville du sige til din egen mor “du må kun være her i 15 min” seriøst! Man kan jo dårlig nå ind af døren, få tøj af, sætte sig, sige hej osv på 15 minutter. 
Ja en fødsel er hård, men så er det heller ikke værre end hvad man gør det til med mindre man flækker fra ende til anden og/eller mister en masse blod. Lad dog din stakkels svigermor kommer på et bsrselsbesøg inden hun rejser hjem. 
du kan jo bare snuppe et dejlig langt bad imens hvis du virkelig ikke magter hende. 

Lje skriver:

Jeg forstår faktisk godt, at farmor bliver ked af det. Hold op hvor ville jeg selv blive ked af det, hvis min svigerdatter nægtede min søn at vise mit barnebarn frem fordi hun ikke følte for det. 

Uanset jeres relation, så er mit greb på "familie", at vi alle er en del af noget større. Og når vi sætter børn i verden, så udvides familiekonstallationen. Selvsagt skal ingen øve vold på sine egne grænser men nogle gange må man gerne tænke sig selv og sit barn i en større helhed. 

 

Hvornår skal din egen mor mon se barnet? 

 

Og så synes jeg, du søger et svar, som ingen kan give dig. Jeg fødte kl. 22. Kørte en kort tur ud at handle dagen efter. Uden baby. Jeg viste baby frem dag 1 og gik lang tur med barnevogn på dag 2. Havde det strålende. En af mine veninder var desperat udmattet i 5 døgn. Der lå bare hende og hendes mand med baby og samlede kræfter. Og så alle dem midt i mellem. Sagt på en anden måde: du aner ikke, hvordan du får det.

 

Jeg synes virkelig, du skal tænke godt over, hvordan du ville have det, hvis du var farmor - og se om ikke nogle af de fine forslag med far viser frem + ingen service kunne formildne dit syn på din kærestes mors ønske (hvis hun stadig er i landet) og du og din kæreste kan finde plads til at sige til hende: "selvfølgelig skal du se dit barnebarn, hvis du stadig er i landet. Vi ringer, når baby er født. Og så ser vi, hvor i verden, du er. Hvor er det dejligt, du glæder dig, farmor".

 

Vh.

Tak for svar :-)

Jeg leder efter erfaringer og perspektiver, ikke et direkte svar på mit dilemma, da jeg ved at både fødsler og personer er forskellige. Men med andre perspektiver kunne jeg måske se mit dilemma mere nuanceret og det har kun været positivt indtil videre. For nej, jeg kan kun spå om, hvordan jeg har det efterfølgende - men at udveksle erfaringer med andre kan måske klæde mig bedre på til eventuelle fødselsbesøg efter fødslen. Og det synes jeg ikke, at der er noget forgjort i. 

Og jeg nægter ikke min kæreste noget og da slet ikke at vise sin datter frem :-) og med hensyn til mor, så har jeg bare aftalt, at hun kommer, når vi  er klar :-) 

Jeg vil også bidrage med min erfaring. Jeg kendte ikke mine svigerforældre særlig godt, da jeg fik vores første barn - deres første barnebarn. Havde kun mødt dem 3 gange inden. Jeg var meget påvirket af at være blevet mor og kunne slet ikke klare tanken om, at disse “fremmede” skulle komme på barselsgangen og tilmed holde ham. Men jeg tvang mig selv til at lade dem gøre det og fortalte mig selv, at det jo var deres barnebarn. Men puha, hvor var det frygteligt. Det føltes virkelig som et overgreb, og jeg var ved at tude. Kan stadig tude over, at tænkt tilbage på den følelse. Vi har et godt forhold nu og jeg kender dem meget bedre nu.
Min pointe er, at du må love mig at respektere dine egne grænser i denne situation. Lige meget hvor fjollede de virker. Måske kandu rumme at hun kommer på besøg 15 min, måske ikke. Det er meget svært at vide på forhånd.

Jeg havde en fødsel på 19 timer, hvor jeg efterfølgende blev opereret i 1 time, og jeg kan love dig for, at det var en hård fødsel med ve-drop og 2 timers presseveer uden at måtte presse, og 1 times presseveer efter.. Det var stjernehårdt.. 

Derefter sov jeg stort set ikke hele natten, fordi jeg var så obs på vores datter.. Og ja så havde jeg mistet 2,5 liter blod, så jeg var mega svimmel og lignede er lagen.. Både min familie og svigerfamilie stod ude på hospitalet på vores lillebitte stue, mens jeg fik blod, for at se lille bebs.. Og ja det var hårdt og forvirrende, men at se deres ansigter, når de så hende.. Det var bestemt hele kaosset værd 

LSS skriver:

Det kan da godt være. Nu har jeg selv godt 4 børn, hvoraf den sidste fødsel var psyko lang og mega hård. Dem der var med til fødslen blev der og da vi kom hjem 4’timer efter fødsel fik vi besøg. Jeg synes det var mega rart. Alle gangene. Jeg synes mere det lyder som om at det er fordi det er din svigermor. Ville du sige til din egen mor “du må kun være her i 15 min” seriøst! Man kan jo dårlig nå ind af døren, få tøj af, sætte sig, sige hej osv på 15 minutter. 
Ja en fødsel er hård, men så er det heller ikke værre end hvad man gør det til med mindre man flækker fra ende til anden og/eller mister en masse blod. Lad dog din stakkels svigermor kommer på et bsrselsbesøg inden hun rejser hjem. 
du kan jo bare snuppe et dejlig langt bad imens hvis du virkelig ikke magter hende. 

Woops. Det lyder som om, at du får mig til at fremstå som den stygge svigerdatter, der hader sin svigermor. Det er unfair - vi er forskellige selvsagt, men jeg synes - som skrevet - at hun er et dejligt menneske, der blot har tendens til at kræve noget, som i vores øjne ikke er i orden (48 timers reglen). 

Hvis det var fordi, at jeg ikke kunne overskue min svigermor eller nægtede hende at se sit barnebarn, så ville jeg ikke engang overveje at oprette et indlæg til fordel for hende - men ganske enkelt blot nægte hende besøg.

Jeg skriver indlægget for at få perspektiver på tidlige barselsbesøg, da jeg ganske enkelt er ny i gamet :-)

Det er dejligt at høre, at du efter dine fødsler har haft glæde af tidlige barselsbesøg og dine fødsler ikke har været så slemme, som man kan gøre dem til :-) 

Anonym skriver:

Tak for svar :-)

Jeg leder efter erfaringer og perspektiver, ikke et direkte svar på mit dilemma, da jeg ved at både fødsler og personer er forskellige. Men med andre perspektiver kunne jeg måske se mit dilemma mere nuanceret og det har kun været positivt indtil videre. For nej, jeg kan kun spå om, hvordan jeg har det efterfølgende - men at udveksle erfaringer med andre kan måske klæde mig bedre på til eventuelle fødselsbesøg efter fødslen. Og det synes jeg ikke, at der er noget forgjort i. 

Og jeg nægter ikke min kæreste noget og da slet ikke at vise sin datter frem :-) og med hensyn til mor, så har jeg bare aftalt, at hun kommer, når vi  er klar :-) 

 

Men så har du jo svaret lige der: din kæreste viser baby frem. Du sover, går i bad, er med eller noget fjerde. 

Mon ikke "48 timers reglen" er det klodsede resultatet af, at farmor fornemmer din modstand/din afventende reaktion? Og så kom det måske ud mere firkantet end hvad godt er. 

Vh. Louise

Lje skriver:

Men så har du jo svaret lige der: din kæreste viser baby frem. Du sover, går i bad, er med eller noget fjerde. 

 

Mon ikke "48 timers reglen" er det klodsede resultatet af, at farmor fornemmer din modstand/din afventende reaktion? Og så kom det måske ud mere firkantet end hvad godt er. 

 

Vh. Louise

Fuldstændig enig her! 

Lje skriver:

Men så har du jo svaret lige der: din kæreste viser baby frem. Du sover, går i bad, er med eller noget fjerde. 

 

Mon ikke "48 timers reglen" er det klodsede resultatet af, at farmor fornemmer din modstand/din afventende reaktion? Og så kom det måske ud mere firkantet end hvad godt er. 

 

Vh. Louise

Vi har ikke fundet et svar endnu. Men vi er i hvert fald blevet klogere på forskellige måder at kunne håndtere det på.

Den med de 48 timer bragte svigermor/farmor selv på banen uden vi havde involveret hende i vores tanker om tidlig barselsbesøg; At det muligvis ikke kunne lade sig gøre - men det afhang af, hvordan vi havde det efter fødslen. 

Unicorn1 skriver:

Jeg havde en fødsel på 19 timer, hvor jeg efterfølgende blev opereret i 1 time, og jeg kan love dig for, at det var en hård fødsel med ve-drop og 2 timers presseveer uden at måtte presse, og 1 times presseveer efter.. Det var stjernehårdt.. 

Derefter sov jeg stort set ikke hele natten, fordi jeg var så obs på vores datter.. Og ja så havde jeg mistet 2,5 liter blod, så jeg var mega svimmel og lignede er lagen.. Både min familie og svigerfamilie stod ude på hospitalet på vores lillebitte stue, mens jeg fik blod, for at se lille bebs.. Og ja det var hårdt og forvirrende, men at se deres ansigter, når de så hende.. Det var bestemt hele kaosset værd 

Puha - lyder som en dramatisk fødsel og sikke meget blod du mistede. Hvad var årsagen til tabet? 

Og kan kun forestille mig, at det har været et dejligt og støttende syn; at hele familien er samlet efter sådan en omgang.