Svigermor holder aldrig op med at snakke

Hvor må det altså være anstrengende. Min svigermor afbryder hele tiden og det er også sindssygt irriterende - men det er nok mere alderdommen som begynder at spille ind ��

Når nu er det er slemt, så vil jeg, som andre også skriver, give et brev eller virkelig sige hun skal tie stille og lade jer fortælle om, hvordan I oplever hende. Der er nok ikke så meget andet at gøre. 

Du kan ikke ændre på hende.

Det eneste, du kan ændre på, er din tilgang til hende.

Lad hende snakke - ind ad det ene øre og ud ad andet.

Det virker nogle gange bedre (for én selv) end at lade sig irritere.

Nogle mennekser snakker bare rigtig meget. 

Unicorn1 skriver:

Altså nu har vi forstået, at hun taler om sig selv HELE TIDEN.. Du har skrevet det i nok hvert svar gennem hele tråden, og ja som sagt, så har vi forstået det .. 

Men hvad vil du have, at vi skal svare/gøre? Når vi skriver, at vi kender det, og enten giver dig råd eller siger, at sådan er folk, at I må finde jer i det, så er det ikke et godt nok svar.. Når vi skriver, at I så må lade være med at se hende, så er det ikke godt nok.. Altså hvad vil du med tråden? Have at vi alle sammen bare sidder og siger, hvor synd det er for dig? 

Sorry fordi jeg lyder hård nu, men du virker godt nok meget martyr-agtig.. I stedet for at svare folk på det, som de rent faktisk skriver, så får de den samme besked som alle andre.. En besked, som ingen af os kan bruge til noget.. 

jeg Svarer på det der bliver spurgte hvad DU læser er jeg ikke ansvar for 

Tommelise skriver:

Du kan ikke ændre på hende.

Det eneste, du kan ændre på, er din tilgang til hende.

Lad hende snakke - ind ad det ene øre og ud ad andet.

Det virker nogle gange bedre (for én selv) end at lade sig irritere.

Nogle mennekser snakker bare rigtig meget. 

Ja du har ret, og det er det vi har gjort lad det gå ud af det ene øre da det er alt for meget information at sortere i 

- Men det er blevet så meget værre på kun 2 år! Kvinden siger ofte nej hvor er jeg tørre i munden, bevares selvfølge er du det, du har snakket de sidste 5 timer ud afbrudt 

jeg ved ikke - Måske må jeg bare erkende vi skal ikke ses så meget mere 

Konjac skriver:

Hvor må det altså være anstrengende. Min svigermor afbryder hele tiden og det er også sindssygt irriterende - men det er nok mere alderdommen som begynder at spille ind ��

Når nu er det er slemt, så vil jeg, som andre også skriver, give et brev eller virkelig sige hun skal tie stille og lade jer fortælle om, hvordan I oplever hende. Der er nok ikke så meget andet at gøre. 

Det er også vildt anstrenge .... - Når jeg tænker på brev så tør jeg ikke - Man kan bare se på tråden herinde hvordan nogle læser noget der overhovedet ikke står der

vi må nok tage os sammen og besøge hende unden børn og snakke med hende - Hun bliver 100% fornærmet ligemeget hvordan vi vender det  Men bedre at sige det, eller ikke sige det vel 

Har I nogensinde sagt til hende direkte at hun snakker for meget? 
Hun kan jo ikke ændrer på noget, hun ikke ved er er problem.

her snakker jeg om, at man ikke pakker det ind - men det skal heller ikke være ondskabsfuld... 

men ellers må I jo bare lade være med at være sammen med hende, hvis det er et kæmpe problem. 
det kunne dog godt lyde til, at hun måske ikke snakker med andre? Selvom hun har en kæmpe omgangskreds.

har andre det også på samme måde som jer? 

Anonym skriver:

altså hun er meget selvoptaget, da jwg var gravid og vilde fortælle overtog hun samtale efter 1 minute og snakkede om hendes graviditeter hun snakkede som om hun var gravid til alle det var så mærkeligt 

Men de sidste 2 år snakker hun bare, hun er oprigtigt kun stille når hun drikker sin kaffe, vi orker ikke mere høre om hende - 

Men er løsningen så ikke lige til? Lad være med at besøge hende

Jeg kan faktisk godt forstå, at du bliver frustreret over svarene i denne tråd. Selvfølgelig skal der være plads til hende i et vist omfang, men når det er sagt, så er det da dødfrustrerende at være sammen med mennesker, der taler nonstop og glemmer at give plads til andre i samtalen. Det overrasker mig, at der er så mange her i tråden, der synes, at det er fint. I virkeligheden lyder det jo til at handle om, at hun ikke rigtig evner at afstemme sig i samtalen og stoppe op og aflæse, om modtageren er interesseret, ligesom det ikke lyder som gensidighed i samtalen, idet hun ikke får givet plads til andre. Ganske givet er det ikke med vilje, og reelt noget hun ikke formår. Og det kan hun jo formentlig ikke gøre for. Men det ændrer ikke på, at det er enormt hårdt at stå på den anden side af. Min mands mormor er på samme måde, og han bliver ked af det, fordi han føler, at hun ikke er interesseret i ham, netop fordi hun taler nonstop og kun om sit eget. Uagtet årsagen til hendes adfærd, er det jo enormt uafstemt og ikke fedt at være i.

Faktisk er det noget af den adfærd vi observerer og noterer, når vi laver udredninger, ift. Observation af patienternes samspilsevner. Det overrasker mig, at der er så mange i tråden, der synes, at det er helt okay, og at du er egoistisk. Dybest set synes jeg det er vigtigt at anerkende, at folk har ret til deres følelser. Og jeg hører ikke på dig, at du agerer ubehøvlet overfor hende. Men du har brug for at få luft for dine frustrationer, drømmer om en løsning. Den er nok desværre svær at finde, men kram og forståelse til dig 

Anonym skriver:

Puha, jeg er i dilemma med svigermor hun har altid været for meget for nysgerrig, og snakker hele tiden.

 

men men det er ved at blive alt alt alt for meget nu -

 

Hub snakker og snakker og snakker og snakker og hun fortæller ALT da det var jul og hun var optaget fra 1 november til jul fik jeg hvert eneste Fcking gang forklaring på hvad hun selv skulle selvom om jeg presse at afbryde og sige vi vidste det - Hun sagde ALLE detailernen mindste 20 gangen 

 

jeg har aldrig oplevet noget lignede i mit liv, og jeg har selv været en teenager pige med teenager veninder dengang 

 

det er blevet så meget nu jeg undgår hende, fordi hun snakker bare hele tiden som i hele tiden om ingenting om en veninde hvis søn er blevet fyret den historie har jeg hørte no shit 40 gange jeg prøver afbryde konstant! Men intet virker 

 

Genkender i problemet? 

Nu ved jeg ikke hvor gammel hun er, men kan hun mon være på forstadiet til demens eller alzheimers? Min egen svigermor kunne også gentage sig selv igen og igen og igen, det viste sig at hun havde begyndende alzheimers, noget vi først faldt ud af, efter hun var død 

Jeg tænker også om det kan være en lille hjerneskade / tidligere blodprop / demens / skade i frontallappen. Du siger godt nok hendes mor også var sådan, men fysiske ting kan man jo også have genetisk belæg for. 
Er det måske et udtryk for at savne jer - egentlig er 12 gange om året ikke meget. Hvordan er hun i større sociale sammenhænge, hvor i er flere steder. Hvad forhører hun dine unger om ? Er det interesse i dem eller nysgerrighed om jer alle.

Jeg kan sætte mig ind i det på det plan at mine svigerforældre især svigerfar overhovedet ikke er interesseret i mine unger, undtaget 1 som han har delvis interesse i. Eller havde, fordi han bliver også mere og mere fokuseret på sig selv og sine problemer. Dog på en depressiv måde. Men det er lidt svært for mig at være meget medfølende i ham og hans, når han de sidste mange år bare har afvist mine unger og ingen interesse haft i os. Jeg ved han har det skidt, men da andre omkring ham havde det dårligt, var han ikke empatisk overfor det. Men han kommer også her, m svigermor og sidder og snakker om sig selv indtil han går igen. Siger man noget eller spørger han om noget, hører han slet ikke svaret / efter, men er allerede igang m ham selv igen. Jeg kan nu godt rumme det, men ville gerne føle anderledes overfor det. Være mere forstående. Jeg må bare erkende at det er jeg ikke altid, - jeg bliver fyldt helt op m især dårligdomme og jeg bliver irriteret over hans manglende interesse og hvorfor jeg/vi skal sidde og lytte på ham, når det aldrig gik den modsatte vej, da vi havde “vores at se til”. Fx min moster begik selvmord og han var så uforstående overfor hvordan hun kunne tillade sig det. Ingen medfølelse m hun havde det så skidt.

Det er også hårdt at se sin mand og børn blive trist over det, så hvis din mand føler at hans mor ikke er interesseret bliver han måske oprigtigt ked. Han burde måske snakke m hende og sige det lige ud - alene uden dig. 

Jeg forstår nu godt at det kan være svært - ikke at hun snakker og snakker, men følelsen af manglende interesse.