Ekstra støtte i folkeskolen ? Erfaringer?

hannetheis skriver:

Min søns iq lagde på 55 da han startede som 7 årig i skole. 

Men pædagoger og lærer der gør et fantastisk arbejde, er det for vores søn lykkedes at lære rigtigt hurtigt. Men den skole form deres klasse er med i gør også at der altid er 3 lærer og 3 pædagoger på klassen i alle timer, så dem der har behovet får hjælpen

Min søn er forsat 1-1,5 år bagude socialt 

Og ja han er måske en af de heldige. Hvor denne løsning er den rigtige. 

 

 

En iq på 55? Det vil jeg stærkt betvivle, når han fagligt er på sine jævnaldrendes niveau. Der er jo tale om lettere mental retardering, og det kan nok så mange pædagoger og lærere ikke “undervise ham ud af”. Der må efter min bedste overbevisning være tale om en ikke valid iq-måling. Jeg har til sammenligning en elev i min 9. klasse, hvis iq er på 68, og det er meget tydeligt i både faglig og social sammenhæng, at han halter langt, langt bagud. 

Ydermere ville din søn i en normalklasse, altså uden for forsøgsordning, kun have én lærer og i nogle timer også en pædagog “til deling” med de andre elever. Så I har været meget heldige. 

hannetheis skriver:

Min søns iq lagde på 55 da han startede som 7 årig i skole. 

Men pædagoger og lærer der gør et fantastisk arbejde, er det for vores søn lykkedes at lære rigtigt hurtigt. Men den skole form deres klasse er med i gør også at der altid er 3 lærer og 3 pædagoger på klassen i alle timer, så dem der har behovet får hjælpen

Min søn er forsat 1-1,5 år bagude socialt 

Og ja han er måske en af de heldige. Hvor denne løsning er den rigtige. 

 

 

En IQ på 55 er meget meget meget lavt, og jeg tænker det næppe er et blandt resultat - jeg har haft en enkelt elev i specialklasse der nede omkring og det var meget tydeligt, og muligheden for at følge med sine jævnaldrende var ikke tilstede.

6 voksne i alle timer er et særsyn, og lige så godt normeret som en specialklasse, endda bedre, hvis der er 24 børn i klassen - i en specialklasse a la dem jegvhsr været i var vi mad 2 til 6-8 børn og endda nogle gange alene.

En "nornal" 1 klasse, der er de fleste timer kun med en lærer. Der er timer med en pædagog og en lærer, men det er absolut ikke alle timer - tror det er 10 timer hos os.

Så at råde ts ud fra en ramme der hedder 6 voksne til en klasse i hver time er nok at skyde blår i øjnene. For jo vi gør alt, hvad der står i vores magt for at differentiere, følge hvert barns tempo, give de gode pauser osv. Men når du står alene som voksen med 24 7 årige, så er der ikke den tid, der overblik, den mulighed som der hos din søn. Og et barn med særlige behov kan komme i klemme, og rammes på glæden ved skolen, ved troen på sig selv og troen på at det nok skal gå. 

Jeg har modtaget elever fra almen som netop havde en dårlig start og hver gang har det handlet om at børste selv været og selvtilliden igen, få skabt trygheden igen og få dem til at stole på skolen. 

Men hvis man har pædagoger og voksne til, hvad der svarer til 1. Voksen til 8 børn. 53 børn til 6 voksne) Som den klasse Hannetheis søn går i, så er det virkelig nogle helt andre rammer, som der er.

Det er jo en bedre normering end en normal børnehave! Uanset om det er en forsøgsordning eller ej, så er en helt normal skole med en lærer - måske med en pædagog i ny og næ til 25-28 børn. Det er jo en markant anden normering. 

Til TS. Jeg har selv et barn med udfordringer. (Fysisk ikke psykisk) Og jeg har stort respekt for fagpersonale. selvfølgelig skal man som mor lytte til sin mavefornemmelse - især hvis den er helt gal. Men hvis så mange voksne foreslår et specialtilbud til din søn, så ville jeg lytte. 

Jo, måske kunne han godt klare en normal skole. MEN har vil højst sandsynligt ligge i bunden af klassen, kæmpe og bruge alt for meget energi. Ting som virkelig kan knække ham. 

Her er det lidt modsat. Jeg skubber på for at få et specialtilbud til mit barn. For alle fagpersoner mener, at hun er kvik og socialtbegavet. Men hun er dårlig pga sin sygdom, meget mere end andre mennesker. Hun kan kun gå 200 meter i et stræk eksempelvis i en alder af knap 5. Men vi må ingenting få. Og det vil da knække mit barn, når hun ikke kan være med eller følge med i timerne i skolen, fordi hun er dårlig. Og en dårlig start på skolelivet er SÅ vigtig! 

Anonym skriver:

Vi har intet tilbud fået.

Vi arbejder hen imod at han skal starte på almindelig skole næste år, men de mener selv at det er meget urealistisk.

 

Tak for rådet om friskoler, jeg vil undersøge det! 

I forhold til PPR og IQ test er det ret almindelig praksis at lave, når man i børnehaven søger om ekstra støtte til børnene  Han har som sagt brug for hjælp til det sociale og især efter vi flyttede kommune og skiftede børnehave gik møllen i gang - han har haft talepædagog, og i den forbindelse kom PPR ind over, og de laver næsten altid IQ test på børnene (fik jeg fortalt). Men mange mener jo at det slet ikke er muligt at IQ teste børn under 10 år

Med både sproglige og sociale vanskeligheder + indtrykket af en lav IQ (som testen jo peger på, selvom du ikke bryder dig om resultatet), bliver det MEGET svært i en almindelig klasse. Så hvorfor ikke lade ham starte i specialklasse? Måske udvikler han sig meget det første år og kommer tilbage i almen klasse? Måske trives han med den ekstra støtte og hjælp? Hvis hans specialklasselærere ser et barn, der er for ‘dygtig’ til specialklassen, sender de ham til en almindelig klasse. Men med de mange områder, han har udfordringer på, er det faktisk svært at forestille sig, må jeg sige...

lineog4 skriver:

Kære dig, kære mor, kære ts. 

Ens barn er det mest fantastiske i denne verden og det er du  søn også. Han er klog på sin måde, han udvikler sig med sin hastighed, han lærer med sin hastighed og han indgår i det sociale samspil med sine kompetencer.

Men når det er skrevet, så er der børn for hvem den almene skole om det er i privat eller offentlig regi ikke er lykken. Og selvom vi som forældre har svært ved at se det og ikke mindst acceptere det, så skal vi nogen gange lade de professionelle være vores børns advokat, for de har en større sammenligningsflade, og ikke mindst ved de hvilken tilbud der, hvordan kravene er i en almen 0. Klasse osv. 

Jeg har været lærer begge steder, 6 år i specialregi indskoling netop med børn med generelle indlæringsvanskeligheder og i almen fra indskoling til udskoling. Jeg er lige skiftet igen og gået fra en specialklasse til almen 1. Klasse, og kan nogen gange tænke puha, hvis bare en del kunne få den start man får i en specialklasse med ro, voksne der har tid og rum til at hjælpe med ar navigere, finde lige det sted, hvor det enkelte barn kan rykke fagligt, hvor man kan stoppe på og bruge en halv time på en tegneseriehistorie om en mindre konflikt i pausen, hvor relationen falder lettere fordi man som voksen her tid, hvor man kan lave de gentagelser der er behov for osv. 

Der er sådan set to scenarier: 1. Din dreng kommer i en specialklasse med veluddannede og erfarne professionelle. De har tid til at få ham rykket måske så langt så han på sigt kan komme i almen. 2. Din dreng kommer i almen måske med støtte i et antal timer (som en anden skriver så er det sjældent mere end 8 -10 lektioner ud af en uge 28 lektioner. I de resterende timer vil der selvsagt være så meget obs og hjælp som det nu er muligt i en skøn klasse med skønne 20-24 5-6 årige som alle skal lære at være i skole. 

Med scenarie 2 er der en mulighed som ingen ønsker, og det er et din søn går endnu et skridt baglæns, eller rettere ikke går de samme skridt fremad som de andre, fordi han ikke får den hjælp som det synes han har behov for lige nu.

Med scenarie 1 er der muligheden år han gør alle til skamme og tager kæmpe skridt netop i den trygge mindre ramme, så han når op til de andre og kan starte i almen. Specialklasse er ligesom  IQ ikke statisk, men det er en god og tryg start for et barn som kan have brug for det. 

Og husk 1-2 år tilbage er egentlig en del i den alder, og igen det er ikke statisk, men lige nu er det faktum, og derfor skal din dreng have der tilbud, hvor han kan vokse, udvikle sig og ikke mindst få en stor selvtillid og en glæde ved skolen.

 

Jeg er meget enig med lineog4s. Jeg er selv færdiguddannet lærer næste sommer og har en mand der er pædagog i skolen. Der er så mange børn der ville have meget bedre af at få al den ekstra støtte som de kan, men hvor forældrene modsætter sig det af forskellige årsager. Samtidig har vi også selv en dreng med generelle indlæringsvanskeligheder og en form for autisme oveni hatten. Han går i specialtilbud, og har gjort det siden han var lige knap to år. Det har bare været så godt for ham! Han ville aldrig kunne trives under almene vilkår (han er dog også voldsomt sensitiv og taktilsky, og skal helst være i så lille et miljø som muligt). Jeg ville altid tage imod al den støtte til mit barn, som jeg kunne få, hvis behovet blev vurderet til at være der.