Ekstra støtte i folkeskolen ? Erfaringer?

Hej alle,

Min søn er 5 år, 6 år til oktober og skoleudsat til næste år. 
PPR og børnehave mener, at han skal i specialklasse. Der er vi slet slet ikke. 
Han er så sød og klog, men hans problemer er udelukkende af social karakter; han siver stille og roligt væk fra fællesskabet. Det interesserer ham ikke. Han vil meget gerne lege og spille fodbold, men har svært ved, hvis det skal være på andres præmisser. Det øver de rigtig meget i børnehaven.

Han har ingen diagnoser, og “fejler” ikke noget.

PPR har laver en psykologisk undersøgelse på ham og påstår, at hans IQ ligger på under 70, og aldrig kommer over 80. Hun kunne ikke få ham til at samarbejde da hun lavede den og siger selv, at hun ikke kan dømme den valid - alligevel bruger de den som begrundelse.

Min søn har altid været 1-2 år bagud men, men lærer altid de ting han skal. Han kan tælle, stave til nogle ord, skrive hans eget navn samt storebrors, tælle til 10 på italiensk, 20 på engelsk osv. Han lærer hurtigt. Han er dygtig til teknik og spiller ps4 med samme tekniske snilde som en på 15. Vi ser IKKE en dreng som er lettere mentalt retarderet, som deres IQ test jo ellers siger. Det er udelukkende i det sociale han halter. Og lidt i det sproglige.

Hvornår skal man som forælder sætte foden ned og følge sin mavefornemmelse og tro på det bedste i ens barn? Jeg har intet problem med specialskoler og specialklasser, vi bor i Aarhus og jeg har siddet og læst om deres tilbud og set videoer osv, og det er bare ikke nogle tilbud jeg kan se min søn i. Han passer ikke ind med børn med autisme, ADHD og mentale og fysiske handicap. 

Han er en helt almindelig dreng som bare har behov for ekstra voksenkontakt.

Jeg læser rundt omkring her på siden om børn som har fået støtte på i den almindelige folkeskole. Er der nogen af jer som har erfaringer med det? 

Min mavefornemmelse siger mig, at han ville kunne klare sig fint i en almindelig skole med ekstra støtte, indtil han “lærer” at gå i skole og lærer rutinerne og indhenter hans jævnaldrende. Jeg har aldrig tænkt på ham som et barn som får behov for støtte resten af hans skolegang. Jeg har aldrig tænkt, at han havde begrænsede muligheder her i livet og jeg blev oprigtigt chokeret over den IQ test (som jeg dog tager med et gran salt). Men hvordan får vi som forældre gjort det klart for børnehave og PPR? Vi føler at vi er blevet tromlet og at vores barn er blevet stemplet som noget, han ikke er

Vh. Louise  

Nu ved jeg godt det ikke er det du spørger om, men hvad med at undersøge om der er privat/friskoler i nærheden med små klasser ? - Det tror jeg at jeg ville gøre, hvis jeg virkelig ikke var enig, men min faglige erfaring er at det skal være ret grelt for af få sådan et tilbud, så det lyder lidt vildt hvis det er på baggrund af en IQ test hvor han ikke samarbejdede, men der må vel også have været årsager til test i første omgang, tænker ikke det er almen praksis at lave sådan en  

Nu ved jeg godt det ikke er det du spørger om, men hvad med at undersøge om der er privat/friskoler i nærheden med små klasser ? - Det tror jeg at jeg ville gøre, hvis jeg virkelig ikke var enig, men min faglige erfaring er at det skal være ret grelt for af få sådan et tilbud, så det lyder lidt vildt hvis det er på baggrund af en IQ test hvor han ikke samarbejdede, men der må vel også have været årsager til test i første omgang, tænker ikke det er almen praksis at lave sådan en  

Vi har intet tilbud fået.

Vi arbejder hen imod at han skal starte på almindelig skole næste år, men de mener selv at det er meget urealistisk.

Tak for rådet om friskoler, jeg vil undersøge det! 

I forhold til PPR og IQ test er det ret almindelig praksis at lave, når man i børnehaven søger om ekstra støtte til børnene  Han har som sagt brug for hjælp til det sociale og især efter vi flyttede kommune og skiftede børnehave gik møllen i gang - han har haft talepædagog, og i den forbindelse kom PPR ind over, og de laver næsten altid IQ test på børnene (fik jeg fortalt). Men mange mener jo at det slet ikke er muligt at IQ teste børn under 10 år

Her får du et ærligt svar - det er en utrolig svær periode at stå i med et barn og jeg har været der. Men at vurdere det selv som forældre er virkelig virkelig svært og ofte ser man ikke de samme udfordringer som andre. 

Min søn fik talepædagog og gik på sprogkursus (for børn med forsinket sprog eller sproglige fejl), da han var 4. Han fik tilknyttet PPR som også mente at han skulle skoleudsættes, hvilket han blev. Han havde også svært ved det sociale og når præmisserne for leg ændrede sig. Da han var 5 spillede han potal 2 PS4 spil som en på 16 - jeg kunne ikke følge med og gøre det han gjorde. Han har altid været meget interesseret i maskiner og teknik (særinteresse).

Vi fik ham også testet for intelligens og sprog og en sanseprofil. På sanseprofilen bongede han ud på de fleste parametre og det var der vi begyndte at mistænke noget inden for autisme spektret. Hans intelligenstest var normal. Jeg insisterede på at få ham udredt på Glostrup børne psych og her fik han diagnosen Aspergers i mild grad.

Vi startede ham op på en privatskole, og kunne ikke se hvad pædagogerne eller psykologerne/psykiateren så. Han fik 12 timers støtte i 1 og 2 klasse men er nu flyttet til en specialskole, hvor der er meget mere ro (6 børn i klassen) de har fokus også på de sociale kompetencer og det faglige pensum er det samme. Han trives i rigtig høj grad nu.

Tilbage til det du skriver: 

- han er god til teknik 

- trækker sig socialt og interesserer sig ikke 

-har svært ved at indgå i sociale sammenhænge når præmisser for leg ændrer sig (regid tænkning)

- ikke normal sprogudvikling eller udvikling generelt. 

Det er altså alle elementer jeg kan nikke genkendende til. Det er ikke fordi jeg vil sige at han har autisme - men har I fået ham udredt? - altså ud over en IQ test.

At have en lav intelligens er den mest normale årsag til at være tilbage i udviklingen. Du nævner at han er 1-2 år bagud. Det er jo ikke en normal udvikling. 

Vi har ikke haft meget success med en støtte, da det netop er de meget større rammer og den MEGET mindre voksenkontakt der gør forskellen. Det vil være rigtig synd hvis I insisterer på at få ham i en normal klasse efter min mening (ud fra det du skriver). Han vil have meget mere glæde at en sammenhæng hvor der er 3 lærer til 6 børn. Og det giver meget bedre muligheder for personlig og faglig udvikling. Når min søn læser eller laver matematik så er det med en lære og de er to børn sammen med den lærer. Det giver godt nok nogle helt andre muligheder. :-)

Mit råd: 

- Få ham udredt rigtigt på et børnepsyk afdeling. PPR kan hjælpe med dette. Han får ikke er en diagnose, hvis der ikke er noget. Og det skal jo heller ikke ses som en stempel. 

- Få talt med PPR om støtte og visitation - for I er allerede for sent ude i forhold til den visitation der er til specialskoler, specialklasser og støtte. Der er noget man søger om i nov/dec, og afgørelsen kommer i marts måned. Vi havde vores søn på privatskolen et år mere end ønsket fordi vi var for sent ude.  

Jeg vil tilføje at nogle privatskole kan stille meget høje krav til det boglige. Det er ikke en fordel hvis man ikke har en høj intelligens at komme på en sådan skole. Det vil konstant føles som at skulle stå på tæer. 

Du skriver selv at du aldrig havde forestillet dig en søn det har brug for støtte - det er der ingen der har som forældre. Det er en sorg man bearbejder - at ens barn ikke er som den lige streg.. men snarer en skrå streg.

Ved at få en trekant til at passe i en firkant giver du ham blot sværer forudsætninger for et “normalt” liv. Det er drømme der brister og det er svært at acceptere. Men man er som forældre ikke objektive. Hvis alle andre vurderer at det er urealistisk med en normal klasse - så er set nok rigtigt.

og hvis en specialklasse eller specialskole viser sig at være forkert eller han blomstre med opgaven - så bliver han flyttet til en kommuneskole med det samme. Det koster 250.000 kr. at have et barn på en specialskole om året. Det er ingen der går der, som ikke behøver det.

Er du der ts 

Hvad er det, han er og altid har været 1-2 år bagud med? Udelukkende det sociale og lidt det sproglige? Det er jo under alle omstændigheder meget at være 1-2 år bagud, når man kun er 5. 

Jeg ved, at det er meget svært at blive henvist til specialklasse, og at de ikke “rutter med” tilbuddet. Så når både pædagoger og PPR mener, at det er det rette for ham, ville jeg i jeres sted være meget lydhør. Det er så forfærdeligt synd for de børn, der fejlagtigt placeres i normalklasse - både i den tid, de går der, og hvis/når de skal skifte senere. 
Det lyder underligt, at pædagogerne, som jo kender ham temmelig godt, ikke har protesteret over vurderingen af hans intelligens, hvis den er skudt helt ved siden af. 

Nu ved jeg jo ikke, hvordan det ser ud i jeres kommune, men i min arbejdskommune giver man stort set aldrig mere end 8 timers støtte om ugen. Det er jo ikke meget. 

Jeg vil virkelig opfordre jer til at lytte og fæste lid til den professionelle vurdering af ham. 

Tjullehej skriver:

Du skriver selv at du aldrig havde forestillet dig en søn det har brug for støtte - det er der ingen der har som forældre. Det er en sorg man bearbejder - at ens barn ikke er som den lige streg.. men snarer en skrå streg.

Ved at få en trekant til at passe i en firkant giver du ham blot sværer forudsætninger for et “normalt” liv. Det er drømme der brister og det er svært at acceptere. Men man er som forældre ikke objektive. Hvis alle andre vurderer at det er urealistisk med en normal klasse - så er set nok rigtigt.

og hvis en specialklasse eller specialskole viser sig at være forkert eller han blomstre med opgaven - så bliver han flyttet til en kommuneskole med det samme. Det koster 250.000 kr. at have et barn på en specialskole om året. Det er ingen der går der, som ikke behøver det.

250.000 er de billigste tilbud, det kan snildt koste 500.000 så ja det er ikke noget man får tilbudt være fordi. 

Udover det vil jeg sige, at jeg har arbejdet 6 år i specialtilbud netop med børn med generelle indlæringsvanskeligheder (som oftest testet under 70, men også en forståelse af intelligens ikke er statisk), og kan vi professionelle se en lille flig af en mulighed for at kunne omplacere til almen, så gør vi rigtig meget, og fagligheden kan blomstre.

Kære dig, kære mor, kære ts. 

Ens barn er det mest fantastiske i denne verden og det er du  søn også. Han er klog på sin måde, han udvikler sig med sin hastighed, han lærer med sin hastighed og han indgår i det sociale samspil med sine kompetencer.

Men når det er skrevet, så er der børn for hvem den almene skole om det er i privat eller offentlig regi ikke er lykken. Og selvom vi som forældre har svært ved at se det og ikke mindst acceptere det, så skal vi nogen gange lade de professionelle være vores børns advokat, for de har en større sammenligningsflade, og ikke mindst ved de hvilken tilbud der, hvordan kravene er i en almen 0. Klasse osv. 

Jeg har været lærer begge steder, 6 år i specialregi indskoling netop med børn med generelle indlæringsvanskeligheder og i almen fra indskoling til udskoling. Jeg er lige skiftet igen og gået fra en specialklasse til almen 1. Klasse, og kan nogen gange tænke puha, hvis bare en del kunne få den start man får i en specialklasse med ro, voksne der har tid og rum til at hjælpe med ar navigere, finde lige det sted, hvor det enkelte barn kan rykke fagligt, hvor man kan stoppe på og bruge en halv time på en tegneseriehistorie om en mindre konflikt i pausen, hvor relationen falder lettere fordi man som voksen her tid, hvor man kan lave de gentagelser der er behov for osv. 

Der er sådan set to scenarier: 1. Din dreng kommer i en specialklasse med veluddannede og erfarne professionelle. De har tid til at få ham rykket måske så langt så han på sigt kan komme i almen. 2. Din dreng kommer i almen måske med støtte i et antal timer (som en anden skriver så er det sjældent mere end 8 -10 lektioner ud af en uge 28 lektioner. I de resterende timer vil der selvsagt være så meget obs og hjælp som det nu er muligt i en skøn klasse med skønne 20-24 5-6 årige som alle skal lære at være i skole. 

Med scenarie 2 er der en mulighed som ingen ønsker, og det er et din søn går endnu et skridt baglæns, eller rettere ikke går de samme skridt fremad som de andre, fordi han ikke får den hjælp som det synes han har behov for lige nu.

Med scenarie 1 er der muligheden år han gør alle til skamme og tager kæmpe skridt netop i den trygge mindre ramme, så han når op til de andre og kan starte i almen. Specialklasse er ligesom  IQ ikke statisk, men det er en god og tryg start for et barn som kan have brug for det. 

Og husk 1-2 år tilbage er egentlig en del i den alder, og igen det er ikke statisk, men lige nu er det faktum, og derfor skal din dreng have der tilbud, hvor han kan vokse, udvikle sig og ikke mindst få en stor selvtillid og en glæde ved skolen.