Mine tvillinger "taber" altid

Hjemmegaaende skriver:

Mon ikke det hele handler om, at han syntes det var overvældende og det med smasken bare var en undskyldning, fordi han ikke kunne udtrykke, hvad der foregik inde i hans (stadig lille) 8-årige hoved og krop. Og selvfølgelig skal far da sidde hos ham, hvis han har behov for det.

Skulle lige til at skrive det samme!

om man som voksen rigtigt tror det handler om de “smasker” skal man lige modnes nogle år endnu

Hvor må det være forfærdeligt at skulle dele sin far med en ny kvinde og hendes vilde 4 årig ( har selv en 4 årig de er ville og de skal i være )

For Søren!!! Det må være hårdt - det er far der er forelsket IKKE ham!!!!!!!!!

Kære TS, 

Jeg tror heller ikke at det har så meget at gøre med at du har tvillinger. 

Jeg har to drenge på 5 og 3 med krudt i røven. Mine forældre magter ikke at have dem mere end en overnatning. Min far har endda selv udtalt at for ham ville det bedst være at se dem to timer dagligt  min mand ville på tur med mig fra mandag til fredag og mine forældre sagde nej til at passe vores drenge. Det er for hårdt for dem. De har prøvet 4 dage en eneste gang og de gider ikke mere. 

Min søster tager dem også et par timer ad gangen og måske hveranden uge. 

2 børn i den alder ER for meget for folk som ikke er vant til det. 

En anden ting...

Den reaktion som bonus kom med handler selvfølgelig ikke om at I smasker.

Da jeg mødte min bonus søn, blev jeg introduceret som fars veninde. Efter noget tid, så fortalte vi ham at vi var kærester. Han var stille i et par sekunder og så brød han totalt sammen. Han sagde at hans knæ gjorde meget ondt. Selvfølgelig vidste vi at det intet havde med hans knæ at gøre. Det var bare hans reaktion på det. 

Alt det du oplever, oplever vi andre også. Jeg tror at det er vigtigt her, at I to voksne taler sammen og forventingsafstemmer inden i evt. Flytter sammen. 

Held og lykke. 

Min søn var knap 7 år, da han begyndte at komme på weekend hos sin bonusfar og mig og nu hvor jeg tænker efter, kan jeg faktisk godt huske, at der var reaktioner. På en måde minder det om det, du beskriver. Min dreng reagerede også med en adfærd, der ikke var helt aldersvarende: satte sig ind under bordet og græd, kastede med brikkerne hvis vi spillede spil og nægtede pludselig at spise sine livretter (dem kunne han ikke lide mere, de smagte bedre hjemme hos far mm). Det er jo et tegn på usikkerhed og utryghed og sådan har han lov til at have det. Om din kæreste tackler det optimalt, ved jeg ikke. Jeg aner ikke, hvad der er ideelt at gøre i sådan en situation. Kan man prøve, at I måske mødes på en legeplads/zoo/børneteatret så i er på neutral grund? Altså så drengen ikke oplever at få sit hjem "invaderet" sådan lige til at starte med. Jeg synes det lyder som om, at du har søde og kærlige børn og selvfølgelig er det synd for dem at føle sig afvist, når de nu gerne vil lege/trøste. 

Jeg tror, som nogen af de andre også skriver, at du skal forsøge at skille tingene ad.

Én ting er, at du er skuffet over din familie forskelsbehandling og det gør dig ked af det. Og at du ofte oplever at folk synes det er "meget" med 2 på én gang. 

Situationen med din kærestes søn er noget HELT andet. Og jeg tror på ingen måde det bunder i at du har tvillinger. Jeg tror det i langt højere grad handler om at det er voldsomt for ham at hans far nu har en kæreste og oveni købet har hun 2 børn - og oven i det, så skal han lige deale med at de altså skal overnatte i hans hjem den allerførste gang han møder dem.. det er MEGET for en 8 årig Det ville også være meget for en 14 årig.  I hans hoved udspiller der sig sikkert alle mulige scenarier om at i så skal flytte ind i morgen og hvornår skal han så putte og pjatte med sin far som han plejer, og skal de der andre børn så altid være med?  Og skal han til at se dig som en ekstra mor eller er det okay hvis han faktisk ikke synes du er fed altid? Måske tænker han at han overhovedet ikke har lyst til at der skal komme nye mennesker og søskende ind i hans liv, fordi han faktisk har det helt fint hjemme ved far.

Husk at han altså ikke vælger at du og dine børn skal være en del af hans liv. Det er udelukkende hans fars valg. Og det valg, bliver stoppet ned i halsen på ham når i vælger at sammenføre jeres begge familier på den måde den første gang. 

Jeg er selv skilt, har 2 børn og en ny kæreste. Man skal være varsom når man skal have det hele flettet sammen. Man kan ikke bare hoppe på hovedet ud i det, selvom man som voksne har lyst til at gøre det hele på én gang. Min søn er i øvrigt også 8 år og er en følsom gut der bestemt stadigvæk har brug for sin mor og far, og i svære situationer også gerne har mig ved sin side ved puttetid. Han kommer også jævnligt ind til os om natten.