Mine tvillinger "taber" altid

Jeg har en underlig og sikkert ubegrundet følelse, som jeg har brug for at smide et sted. Jeg føler, at mine tvillinger på 4 år altid skal "straffes" for at være to. De er helt normale, sunde, raske og dejlige børn, hvilket betyder et højt energiniveau. De er velopdraget og naturligvis vant til at dele, selvfølgelig med de konflikter, der nu engang følger med søskende. Jeg er alene med dem, og elsker det ligeså højt som jeg elsker dem. Jeg har aldrig haft nogen, der har tilbudt at passe dem. Hvis de skal være hos bedsterne er det altid fra sent eftermiddag, og hvis de skal overnatte skal de hentes tidligt næste morgen, eller kan mine forældre ikke overskue det. Til sammenligning har de min søsters dreng stort set hver weekend, inklusiv 3 uger sammenhængene i sommerferien, hvor mine havde 1 enkelt overnatning. Min søster har aldrig haft dem. Jeg har tænkt mit, men aldrig brokket mig.

I går møder de min nye kærestes søn på 8 år for første gang. Vi var hos dem, og mine tog imod ham med åbne arme og ville ham så gerne. Det gik fint et stykke tid, men alt var på drenges præmisser for at tage hensyn til hans alder. Det var mit eget forslag, vil meget gerne vise, at jeg har fuld forståelse for det er svært for ham når han altid har været alene med sin far. Vi skal jo ikke bare komme brasende og fylde det hele. Under maden bryder han pludselig grædende sammen og min datter bliver meget forskrækket. Hun er vild med ham og sidder ved siden af. Han går fra bordet og min kæreste går med. Det viser sig så, at han har syntes vi smasker. Så han har behov for at trække sig, og får serveret is og juice i sin seng foran computeren mens mine må sidde ved bordet og spise færdig. Bagefter må de ikke larme og lege fordi han skal have ro. Min datter spørger efter ham, og kan ikke forstå det. Hun vil gerne ind og trøste ham med sin bamse og en tegnefilm hun har fundet på sin tablet, og hun lover at være stille, men hun forstår, at det er som det er.

Efter sengetid, da mine børn sover, kommer han pludselig ned af trappen og har brug for, at hans far sidder og kigger på ham til han sover. Så de går. Og mine bliver vækket af alt påstyret og renden op og ned af trapper. Min datter står op og vil også gerne gå derind og hygge med, men det kan drengen ikke overskue, så hun bliver sendt tilbage i seng. Da jeg får at vide hun har været vågen og går derop er hun selv faldet i søvn.

Jeg ved godt det er helt normalt, og at vi skal tage en masse hensyn, men jeg føler lidt at mine altid skal tage bagsædet fordi det er så "overvældende" at have dem. Det gør vi gerne, men det ramte mig bare i dag. Jeg blev ked af det på mine søde, hensynsfulde børns vegne. Ja, det er svært at være i selskab med tvillinger på 4 år, men så er det vist heller ikke værre.

Beklager det blev langt, jeg ved godt jeg er følsom på det punkt. Det er som det er, men øv.

Godt nytår.

Jeg får også helt ondt i maven på dine vegne. Begyndte drangen på 8 år at græde fordi I SMASKEDE?? Ej altså. Prøv lige at trykke på Pyt-knappen. Fejler han noget? Han lyder meget forkælet - også at hans far skal sidde og kigge på ham, indtil han sover. Øh nej, det skal man altså ikke som forælder.

Jeg synes dine tvillinger lyder meget velopdragne. Det siger jeg, fordi jeg selv er tvilling, og shit mand... Da jeg var 4 var vi kendt som terroristerne ude i byen. Vi er heller ikke særlig tit blevet passet ude, men af andre hjemme. Kunne det være en mulighed for dine forældre? At prøve at passe dem hjemme hos dig?

Jeg synes det lyder ret uretfærdigt, at der er så stor forskel på, hvordan dine forældre behandler jeres børn. Ja, små børn vil altid kræve mere. Jeg kender det desværre fra mig selv, hvor min fars kones datters børn (mine børns bonus-mormor datter) tit er på ferie i ugevis hos mormor og morfar og mine kan de knapt overskue to dage. Jeg har sagt til dem, at jeg synes det er rigtig træls, for ja, små børn vil altid kræve mere - og ja, de vil altid være de små. Sådan er det bare.

Hvis du kan, så træk på skuldrene ellers sig noget. Dine forældre kan ikke læse dine tanker, og husk, alt kan siges på forskellige måder. Hvis du ved, at du vil blive sur og ked af det, så kan det være det er bedre at skrive et brev og læse op for dem. 

Jeg håber, du får noget mere retfærdighed ind i dit og dine børns liv. De lyder super skønne. 

Mullemee skriver:

Jeg får også helt ondt i maven på dine vegne. Begyndte drangen på 8 år at græde fordi I SMASKEDE?? Ej altså. Prøv lige at trykke på Pyt-knappen. Fejler han noget? Han lyder meget forkælet - også at hans far skal sidde og kigge på ham, indtil han sover. Øh nej, det skal man altså ikke som forælder.

Jeg synes dine tvillinger lyder meget velopdragne. Det siger jeg, fordi jeg selv er tvilling, og shit mand... Da jeg var 4 var vi kendt som terroristerne ude i byen. Vi er heller ikke særlig tit blevet passet ude, men af andre hjemme. Kunne det være en mulighed for dine forældre? At prøve at passe dem hjemme hos dig?

Jeg synes det lyder ret uretfærdigt, at der er så stor forskel på, hvordan dine forældre behandler jeres børn. Ja, små børn vil altid kræve mere. Jeg kender det desværre fra mig selv, hvor min fars kones datters børn (mine børns bonus-mormor datter) tit er på ferie i ugevis hos mormor og morfar og mine kan de knapt overskue to dage. Jeg har sagt til dem, at jeg synes det er rigtig træls, for ja, små børn vil altid kræve mere - og ja, de vil altid være de små. Sådan er det bare.

Hvis du kan, så træk på skuldrene ellers sig noget. Dine forældre kan ikke læse dine tanker, og husk, alt kan siges på forskellige måder. Hvis du ved, at du vil blive sur og ked af det, så kan det være det er bedre at skrive et brev og læse op for dem. 

Jeg håber, du får noget mere retfærdighed ind i dit og dine børns liv. De lyder super skønne. 

Tak for dit svar ��

Nej, drengen fejler ikke noget. Jeg tror, han er lidt for meget "enebarn", og det har jeg fuld forståelse for. Jeg sagde ingenting og tror heller ikke jeg kommer til det. Jeg har også fuld forståelse for, at han har svært ved at falde i søvn. Men min kæreste og jeg bor langt fra hinanden, og jeg havde måske nøjes med at putte ham igen hvis det var omvendt, i stedet for at blive siddende lige den dag, hvor vi endelig var sammen. Jeg siger ikke noget, for jeg føler mig rigtig egoistisk ved at tænke sådan. Vi havde taget så meget hensyn hele dagen, og jeg var nok lidt slidt op.

Mine børn er rigtig gode til at sove selv, og det må jeg så bare sætte pris på. Jeg ved godt at mange har brug for at sove sammen med mor og far. 

Jeg ved ikke helt om jeg bliver bekymret for, om det bliver for svært for dem at få os ind i dagligdagen på den måde. Jeg vil altså bede mine børn om at tage hensyn til, at han synes vi smasker. For det gør vi ikke! Og de skal også være her.

Mullemee skriver:

Jeg får også helt ondt i maven på dine vegne. Begyndte drangen på 8 år at græde fordi I SMASKEDE?? Ej altså. Prøv lige at trykke på Pyt-knappen. Fejler han noget? Han lyder meget forkælet - også at hans far skal sidde og kigge på ham, indtil han sover. Øh nej, det skal man altså ikke som forælder.

Jeg synes dine tvillinger lyder meget velopdragne. Det siger jeg, fordi jeg selv er tvilling, og shit mand... Da jeg var 4 var vi kendt som terroristerne ude i byen. Vi er heller ikke særlig tit blevet passet ude, men af andre hjemme. Kunne det være en mulighed for dine forældre? At prøve at passe dem hjemme hos dig?

Jeg synes det lyder ret uretfærdigt, at der er så stor forskel på, hvordan dine forældre behandler jeres børn. Ja, små børn vil altid kræve mere. Jeg kender det desværre fra mig selv, hvor min fars kones datters børn (mine børns bonus-mormor datter) tit er på ferie i ugevis hos mormor og morfar og mine kan de knapt overskue to dage. Jeg har sagt til dem, at jeg synes det er rigtig træls, for ja, små børn vil altid kræve mere - og ja, de vil altid være de små. Sådan er det bare.

Hvis du kan, så træk på skuldrene ellers sig noget. Dine forældre kan ikke læse dine tanker, og husk, alt kan siges på forskellige måder. Hvis du ved, at du vil blive sur og ked af det, så kan det være det er bedre at skrive et brev og læse op for dem. 

Jeg håber, du får noget mere retfærdighed ind i dit og dine børns liv. De lyder super skønne. 

Tak for dit svar ��

Nej, drengen fejler ikke noget. Jeg tror, han er lidt for meget "enebarn", og det har jeg fuld forståelse for. Jeg sagde ingenting og tror heller ikke jeg kommer til det. Jeg har også fuld forståelse for, at han har svært ved at falde i søvn. Men min kæreste og jeg bor langt fra hinanden, og jeg havde måske nøjes med at putte ham igen hvis det var omvendt, i stedet for at blive siddende lige den dag, hvor vi endelig var sammen. Jeg siger ikke noget, for jeg føler mig rigtig egoistisk ved at tænke sådan. Vi havde taget så meget hensyn hele dagen, og jeg var nok lidt slidt op.

Mine børn er rigtig gode til at sove selv, og det må jeg så bare sætte pris på. Jeg ved godt at mange har brug for at sove sammen med mor og far. 

Jeg ved ikke helt om jeg bliver bekymret for, om det bliver for svært for dem at få os ind i dagligdagen på den måde. Jeg vil altså ikke bede mine børn om at tage hensyn til, at han synes vi smasker. For det gør vi ikke! Og de skal også være her.

Jeg forstår ikke hensyn til hans alder? - han er jo dobbelt så gammel som dine tvillinger? - Jeg ville snakke alvorligt med far for en på 8 græder da ikke fordi nogen smasker, havde det været mit barn havde han fået besked på at stoppe og ellers spise færdig ved bordet og aldrig om han havde fået is på værelset som belønning 

Mht bedsteforældrene, kan det så ikke være løsningen at de har en af gangen? - på den måde får de også lidt ene tid, det tænker jeg er rart når der altid er en anden at skulle tage hensyn til. Vi bruger meget at den ene af vores ryger til den ene bedsteforældre og den anden til den anden (de er pseudotvillinger med et år imellem) 

Anonym skriver:

Tak for dit svar ��

Nej, drengen fejler ikke noget. Jeg tror, han er lidt for meget "enebarn", og det har jeg fuld forståelse for. Jeg sagde ingenting og tror heller ikke jeg kommer til det. Jeg har også fuld forståelse for, at han har svært ved at falde i søvn. Men min kæreste og jeg bor langt fra hinanden, og jeg havde måske nøjes med at putte ham igen hvis det var omvendt, i stedet for at blive siddende lige den dag, hvor vi endelig var sammen. Jeg siger ikke noget, for jeg føler mig rigtig egoistisk ved at tænke sådan. Vi havde taget så meget hensyn hele dagen, og jeg var nok lidt slidt op.

Mine børn er rigtig gode til at sove selv, og det må jeg så bare sætte pris på. Jeg ved godt at mange har brug for at sove sammen med mor og far. 

Jeg ved ikke helt om jeg bliver bekymret for, om det bliver for svært for dem at få os ind i dagligdagen på den måde. Jeg vil altså ikke bede mine børn om at tage hensyn til, at han synes vi smasker. For det gør vi ikke! Og de skal også være her.

Lige omkring putte/sove situationen synes jeg at du har høje forventninger ( og egoistiske). Tænker ikke at man kan forvente ro og tid til kærtegn første gang man “sætter” børn sammen. Måske er det et af dine børn der reagere på den nye situation næste gang.

Soonmom skriver:

Jeg forstår ikke hensyn til hans alder? - han er jo dobbelt så gammel som dine tvillinger? - Jeg ville snakke alvorligt med far for en på 8 græder da ikke fordi nogen smasker, havde det været mit barn havde han fået besked på at stoppe og ellers spise færdig ved bordet og aldrig om han havde fået is på værelset som belønning 

Mht bedsteforældrene, kan det så ikke være løsningen at de har en af gangen? - på den måde får de også lidt ene tid, det tænker jeg er rart når der altid er en anden at skulle tage hensyn til. Vi bruger meget at den ene af vores ryger til den ene bedsteforældre og den anden til den anden (de er pseudotvillinger med et år imellem) 

Jeg ville bare ikke kommentere på det, men jeg er enig med dig i forhold til, at gå grædende fra bordet og forsvinde i flere timer fordi nogen smasker. Det er lidt vildt synes jeg, men fred være med det.

Med hensyn til hans alder var det egentlig mest for at vise, at jeg godt ved det er vanskeligt at vi kommer ind i hans liv på den måde. Mine er jo vant til at dele både mig og deres legetøj, men jeg havde jo håbet det gik begge veje og at han også fik stillet lidt "krav" om hensyn til mine.

Bedsterne vil ikke have dem én af gangen. De synes det er synd at skille dem ad. Jeg kan ikke forklare dem, at det måske nok er en fordel, og jeg har opgivet at kommentere på det. 

Hck skriver:

Lige omkring putte/sove situationen synes jeg at du har høje forventninger ( og egoistiske). Tænker ikke at man kan forvente ro og tid til kærtegn første gang man “sætter” børn sammen. Måske er det et af dine børn der reagere på den nye situation næste gang.

 

Jeg er helt enig. Og det vil jeg heller ikke kommentere på. Jeg var slidt, og ked af at ham og hans far begyndte at hive karton, tuscher og sakse frem da mine skulle puttes, så de ikke kunne deltage men bare skulle i seng. Det er svært at forklare dem. De larmede og hyggede sig, og det er fint, men igen... Mine var altså trætte og havde behov for ro.

Jeg ville aldrig nævne hvad jeg følte. Jeg var bare træt og ked af det.

Anonym skriver:

Tak for dit svar ��

Nej, drengen fejler ikke noget. Jeg tror, han er lidt for meget "enebarn", og det har jeg fuld forståelse for. Jeg sagde ingenting og tror heller ikke jeg kommer til det. Jeg har også fuld forståelse for, at han har svært ved at falde i søvn. Men min kæreste og jeg bor langt fra hinanden, og jeg havde måske nøjes med at putte ham igen hvis det var omvendt, i stedet for at blive siddende lige den dag, hvor vi endelig var sammen. Jeg siger ikke noget, for jeg føler mig rigtig egoistisk ved at tænke sådan. Vi havde taget så meget hensyn hele dagen, og jeg var nok lidt slidt op.

Mine børn er rigtig gode til at sove selv, og det må jeg så bare sætte pris på. Jeg ved godt at mange har brug for at sove sammen med mor og far. 

Jeg ved ikke helt om jeg bliver bekymret for, om det bliver for svært for dem at få os ind i dagligdagen på den måde. Jeg vil altså ikke bede mine børn om at tage hensyn til, at han synes vi smasker. For det gør vi ikke! Og de skal også være her.

Bare fordi han er otte, kan han da godt have brug for at have en siddende til han falder i søvn. Han er "alene" hvor dine børn har hinanden. Det er nyt for ham og han har brug for sin far. Så synes jeg faktisk ikke at det er fair at du sammenligner ham med dine børn. 

Og du siger han ikke fejler noget.. har far sagt det? (Jeg kan sige at jeg er blevet sensitiv omkring ting senere i livet, og kan have brug for at gå ud og trække vejret/få noget luft. Det behøver ikke være høje ting) 

Jeg synes du skal snakke med din kæreste omkring ham, og ikke bare sige; jamen han er vant til at være enebarn. Hvad har det med at have brug for en at sidde eller have et anfald under middagen?(han sidder vel ikke hjemme hele tiden) 

Og forklar din datter; det er super sødt at hun vil trøste ham, men det er ikke hvad han har brug for. 

Angående pasning af dine børn.. Det er svært at have tvillinger når det kommer til pasning, fordi det bare kan være sværere at der er to(nu lyder dine som meget velopdragne) men dine forældre kan se det som en udfordring, fordi de ikke er vant til det. Men snak med dine forældre.

Anonym skriver:

Jeg er helt enig. Og det vil jeg heller ikke kommentere på. Jeg var slidt, og ked af at ham og hans far begyndte at hive karton, tuscher og sakse frem da mine skulle puttes, så de ikke kunne deltage men bare skulle i seng. Det er svært at forklare dem. De larmede og hyggede sig, og det er fint, men igen... Mine var altså trætte og havde behov for ro.

Jeg ville aldrig nævne hvad jeg følte. Jeg var bare træt og ked af det.

Hvor tæt sad far og søn hvor dine skulle sove, siden de kunne høre det? Der vil jo være gange hvor han er oppe senere end dem, og ja det er surt, men der er også fire år imellem dem.