Mine tvillinger "taber" altid

Mon ikke det hele handler om, at han syntes det var overvældende og det med smasken bare var en undskyldning, fordi han ikke kunne udtrykke, hvad der foregik inde i hans (stadig lille) 8-årige hoved og krop. Og selvfølgelig skal far da sidde hos ham, hvis han har behov for det.

Og jeg har heller ikke tvillinger men en på 3 og en på 5 og der har mormor og morfar det på samme måde med pasning. 

Soonmom skriver:

Jeg forstår ikke hensyn til hans alder? - han er jo dobbelt så gammel som dine tvillinger? - Jeg ville snakke alvorligt med far for en på 8 græder da ikke fordi nogen smasker, havde det været mit barn havde han fået besked på at stoppe og ellers spise færdig ved bordet og aldrig om han havde fået is på værelset som belønning 

Mht bedsteforældrene, kan det så ikke være løsningen at de har en af gangen? - på den måde får de også lidt ene tid, det tænker jeg er rart når der altid er en anden at skulle tage hensyn til. Vi bruger meget at den ene af vores ryger til den ene bedsteforældre og den anden til den anden (de er pseudotvillinger med et år imellem) 

Og hvad så, bare fordi at han er dobbelt så gammel som dem, han er altså stadigvæk kun 8 år og det er en helt ny situation for ham. Der kan jo være flere grunde til at han reageret som han gjorde, måske var smasketingen dråben. Lad nu drengen få en chance for at følge med i fars og fars kærestes tempo, se hvordan det går de næste gange “For øvrigt kan jeg næsten også bryde grædende sammen hvis folk smasker når de spiser”. 

Svarer lige alle på én gang 

Jo, selvfølgelig handler det om andet end at vi smasker. Og selvfølgelig er det svært for alle parter. Og selvfølgelig skal han trække sig lige præcis så meget som han har brug for. Det skal mine sandelig også hvis de har behov for det. Det er derfor jeg påpeger endnu engang, at jeg absolut ikke har tænkt mig at sige noget som helst, det er slet ikke min plads.

Men jeg vil have lov til at have mine egoistiske følelser på mine børns vegne. For jeg synes faktisk, det er ofte de bliver "snydt" fordi de er to og svære at rumme åbenbart. Hvad der skete i går er sket, og det er som det er. Vi gav og giver alt plads i verden og jeg sagde ikke et kvæk. Det må hans far og mor vurdere. Jeg synes han er en skøn dreng uanset hvad.

Jeg påpeger netop også, at mine følelser sikkert er ganske ubegrundet.

Hck skriver:

Og hvad så, bare fordi at han er dobbelt så gammel som dem, han er altså stadigvæk kun 8 år og det er en helt ny situation for ham. Der kan jo være flere grunde til at han reageret som han gjorde, måske var smasketingen dråben. Lad nu drengen få en chance for at følge med i fars og fars kærestes tempo, se hvordan det går de næste gange “For øvrigt kan jeg næsten også bryde grædende sammen hvis folk smasker når de spiser”. 

Det er da heller ikke drengen jeg klatre. Det er farens håndtering af det og en på 8 burde godt kunne finde ud af at sidde ved bordet. Jeg kan ikke forstå at børn skal have lov at komme afsted med hvad som helst, bare fordi det er en situation der måske er lidt følelsesmæssigt svært for dem, det er dælme vigtigt at sætte grænser især i den situation (grænser er trygbedsskabende) .

Hvis han havde slået og sparket på ts børn, var det så også okay, fordi han har det svært? 

Det er da heller ikke drengen jeg klatre. Det er farens håndtering af det og en på 8 burde godt kunne finde ud af at sidde ved bordet. Jeg kan ikke forstå at børn skal have lov at komme afsted med hvad som helst, bare fordi det er en situation der måske er lidt følelsesmæssigt svært for dem, det er dælme vigtigt at sætte grænser især i den situation (grænser er trygbedsskabende) .

Hvis han havde slået og sparket på ts børn, var det så også okay, fordi han har det svært? 

Nej selvfølgelig skal bare ikke styre showet, men nu kender vi ikke drengen, ja ts siger han ikke fejler noget, men vi ved intet om ham, jo at han har nogle reaktioner. Det har jo ikke noget med han ikke kan sidde ved bordet, men EN gang er der sket noget og han havde brug for at gå fra bordet. Og EN gang havde han brug for at far sad hos ham.

Jeg har da også oplevet at tingene blev for voldsomt og jeg var nød til at gå ind og bare sidde alene, men jeg er voksen og kan vente til efter maden, men knægten er 8 år og et eller andet skete. 

Ja de skal have grænser, men man kan også sætte sig ned og snakke om det. Ja måske skulle han ikke have haft is, men måske var far bange for at der ville ske noget mere og havde ikke lyst til at det skulle gå galt første gang hans søn møder nye mennesker, hans svigerfamilie.

Men jeg forstår slet ikke at ts bringer ham ind, når det handler om hendes børn som hun føler bedsteforældrene vælger fra. 

Og ar sammenligne vold med omsorg(ja måske voldsom omsorg) synes jeg er voldsomt. Hvilken skade sker der ved at en Dreng EN gang forlader bordet eller har far siddende EN til han sover. (han havde brug for det og jeg havde sku nok gjort det, hvis mit barn havde spurgt, ingen bliver valgt fra og nogen gange kan man bare have brug for nogen hos sig...) 

Ts igen snak med dine forældre, 

Jeg forstår godt dine følelser omkring, at dine børn bliver “snydt” og åbenbart er svære at rumme, fordi de er to. Jeg er selv tvilling, og som barn kunne jeg ikke sætte ord på det, men her som voksen, er det nemmere. Fordi man er to, virker man ofte overvældende på folk - også selvom man er velopdragen. Én ad gangen er det okay, men når tvillinger er samlet er der flere, der ubevidst opfatter børnene som ét individ i stedet for to. 

Det er hårdt, for jeg har ubevidst opfattet signaler fra folk, der har medført en følelse af, at “jeg” er for meget - så jeg synes faktisk, at det er rigtig flot, at du er opmærksom på dine børns vegne!

Anonym skriver:

Nej selvfølgelig skal bare ikke styre showet, men nu kender vi ikke drengen, ja ts siger han ikke fejler noget, men vi ved intet om ham, jo at han har nogle reaktioner. Det har jo ikke noget med han ikke kan sidde ved bordet, men EN gang er der sket noget og han havde brug for at gå fra bordet. Og EN gang havde han brug for at far sad hos ham.

Jeg har da også oplevet at tingene blev for voldsomt og jeg var nød til at gå ind og bare sidde alene, men jeg er voksen og kan vente til efter maden, men knægten er 8 år og et eller andet skete. 

Ja de skal have grænser, men man kan også sætte sig ned og snakke om det. Ja måske skulle han ikke have haft is, men måske var far bange for at der ville ske noget mere og havde ikke lyst til at det skulle gå galt første gang hans søn møder nye mennesker, hans svigerfamilie.

Men jeg forstår slet ikke at ts bringer ham ind, når det handler om hendes børn som hun føler bedsteforældrene vælger fra. 

Og ar sammenligne vold med omsorg(ja måske voldsom omsorg) synes jeg er voldsomt. Hvilken skade sker der ved at en Dreng EN gang forlader bordet eller har far siddende EN til han sover. (han havde brug for det og jeg havde sku nok gjort det, hvis mit barn havde spurgt, ingen bliver valgt fra og nogen gange kan man bare have brug for nogen hos sig...) 

Ts igen snak med dine forældre, 

Jeg forstod det som at det var første gang ham mødte ts og hendes tvillinger? - hvorfor skulle han møde ts forældre? 

Soonmom skriver:

Det er da heller ikke drengen jeg klatre. Det er farens håndtering af det og en på 8 burde godt kunne finde ud af at sidde ved bordet. Jeg kan ikke forstå at børn skal have lov at komme afsted med hvad som helst, bare fordi det er en situation der måske er lidt følelsesmæssigt svært for dem, det er dælme vigtigt at sætte grænser især i den situation (grænser er trygbedsskabende) .

Hvis han havde slået og sparket på ts børn, var det så også okay, fordi han har det svært? 

Jeg skriver på ingen måde at børn skal have lov til af komme afsted med hvad som helst og selvfølgelig havde det ikke været i orden hvis drengen slog og sparkede. I princippet er drengens reaktion her heller ikke helt i orden, men man må som forældre også gerne lige synke snottet engang og tænke okay, det blev måske lige for meget her på første "familie date". 

Soonmom skriver:

Jeg forstod det som at det var første gang ham mødte ts og hendes tvillinger? - hvorfor skulle han møde ts forældre? 

Det er mig der har læst forkert, min fejl.  (fordi hun snakkede om at bedsterne ikke ville passe og at de tog imod ham med åbne arme, så fik jeg det til at være forældrene fordi det jo handler om at ts' børn bliver valgt fra) 

Men min mening et stadigvæk den samme, han er 8år. Vi ved ikke hvordan tingene har været for ham. Ville ikke snakke om dårlig opdragelse eller noget på grund af han går fra bordet EN gang eller at han har brug for sin far en aften.

Vi kender ikke drengen, så ts er nødt til at snakke med sin kæreste..