Kan være det mig og min familie der er underlig, men hvorfor er de titler så vigtige? Altså når jeres børn titulerer jeres søster fx, siger de så: moster Karina eller bare Karina?
Jeg havde to i min familie som var kendt som henholdsvis moster Karen og faster Edith, men det var slet ikke min moster og faster, men derimod min mors og min fars. Det var sådan bare deres navn og tænkte ikke over som barn, at det betød noget.
For mig er morbror, farbror, fætter og kusine mm. Kun noget jeg bruger, når jeg skal forklare nogen uden for familien, hvad personen er til mig. Dvs. For mig er Min farbror bare Peter, og min fætter bare Rune. Blev selv meget overrasket over at blive titulerer zia (tante på italiensk) for jeg hedder ikke Zia, jeg hedder Line.
Jeg tænker dine veninder bliver vigtige i dit barns liv, de vil være der, elske det, nyde det, begejstres over fremskridt vil være der når det gør ondt, vil være der når det er svært, vil have åbne døre for netop dit barn - er titlen så vigtig? Gør det en forskel om de hedder moster, talte, fistifums- er forskellen ikke følelserne og ikke mindst at være der på godt og ondt?
Hvis du støder nogle af dem du elsker, ved en (ja undskyld ligegyldig) titel. Er den så så vigtig?
Men igen jeg er nok underlig og har kun få titler som jeg synes er vigtige, og det er dem, hvor titlen for mig erstatter navnet, for os er det "kun" mor, papa (far) og mormor (alle de andre bedsteforældre er desværre døde). Jeg vil hellere være Line som er der og elsker end moster som har en titel uden indhold.