Hvordan er jeres drenge på 7 år?

Soonmom skriver:

Det må du da meget undskylde, troede også du spurgte efter råd/værktøj til en bedre dagligdag, men hvis du trives med en dreng der agere på den måde , så god vind 

Du skriver ret klart hvordan du håndtere ham når du skriver at du vælger at tage hjem fra skole blot fordi er en vikar, man kan læse ret meget ud fra det du skriver, bla det jeg skrev i første indlæg.

nej jeg har ikke børn der er den alder endnu, men er uddannet pædagog og har lidt erfaring med den aldersgruppe, og meget med aldersgruppen under, derfor var mit råd at han skulle have højere krav og at I måske skal ændre indstilling. I har en stor dreng og ikke en lille dreng der går i børnehave 

Du er uddannet pædagog og kalder det at flæbe, når en dreng bliver ked og utryg over at der er vikar i første time?! Det gør mig helt modløs, at tænke på om mine børn også skal møde såkaldte profesionelle, som møder dem på den måde! 

Kære ts! Læs Drop Opdragelsen! Den vil forandre dit liv - jeg lover det

Soonmom skriver:

Der er står forskel på gråd, desværre er der mange især mødre der ikke formår at kunne høre forskel.

selvfølgelig græder (ulykkelig) en dreng på 7 år ikke over at skulle have vikar, så er der virkelig noget der er gået galt et eller andet sted. - så nej i den situation “græder” et barn ikke 

og det har intet at gøre med hvor gamle mine børn er

Han græd og var ked af det. Det var ikke flæberi og "plagen" om at komme med hjem!!! 

Jeg synes virkelig det er imponerende, at du har mere styr på hvad der skete i situationen og hvorfor han reagerede som han gjorde, end mig der er hans mor og var til stede i situationen. Fortæl mig noget om dit barn, så skal jeg nok komme med en konklusion.... 

Jeg bliver så harm og vred over din indstilling til min tråd! Du aner ikke en skid om min søn, så hold dig væk, hvis ikke du har noget mere konstruktiv at sige! 

Mom skriver:

Han lyder i mine øre som en ganske normal dreng, der er igang med at søge grænser, og finde sin egen person, holdninger ect.

Hvis jeg må give et råd, så pas på med at give for mange beskeder på en gang, eller i for god tid, fx. sige noget om mandagen, som først sker eller skal gøres torsdag.

Han kan godt lyde en smule sensitiv, mht vikardækning osv, men det er I sikkert i dialog med skolen om ikke alle håndtere nye ting og forandringer uden at reagere på det. 

Jeg ser nemlig også en meget sensitiv dreng, som reagerer en del mere "ekstremt" end andre børn. Men jeg har svært ved at skelne mellem hvad der er normalt for drenge i den alder og hvad der er særligt ved min søn. Jeg kan hører på de andre forældre i klassen, at han reagere meget på samme måde som de andre børn, så en del af det er helt klart aldersbetinget, men jeg kan ikke helt lade være med at være lidt bekymret... Men rat at høre, at du tænker, at han er ganske normalt for sin alder 

Soonmom skriver:

Det der slår mig når jeg læser dit indlæg er at han nok får sin vilje indimellem og derved har noget at kæmpe for.

En ting er at man tage et barn med hjem igen fra børnehave (det er det dummeste man kan gøre og det er både en bjørnetjeneste for sig selv og for barnet). Men i skolen!? - Man er i skole hver dag, medmindre man er syg og skal da ikke hjem fordi man flæber ?

Jeg tænker I måske behandler ham, som en der er yngre. Det lyder som om at han ville have godt af nogle krav. Fx. Hvis I køre ham til skole, at han selv går ind i klasselokalet, tænker han går i 1 klasse, så det er vel næppe nødvendigt at følge ham ind ?

Om det er normalt eller ej skal jeg ikke kunne sige, da mine egne børn endnu ikke er så gamle. Men mit råd højere krav og stå fast på det i siger 

Yderst bekymrende, hvis du rent faktisk har en uddannelse som pædagog.

Soonmom skriver:

Hvor i alverden kom hans køn ind i det?

En 7 årige der har gået i skole et år, burde være blevet selvstændig nok til at navigerer i ændringer i programmet, vi snakker en helt almindelig dreng på 7 år og ikke en dreng med diagnose. Det handler efter min mening, både professionel og personlig, om manglende modning og krav fra forældrenes side, et typisk curling barn der er blevet pakket for meget ind (som desværre er en stigende tendens) og det er sku synd for barnet. 

Hvordan vikaren skal klare det, kan jeg ikke se relevansen af for debatten? - Går ud fra de enkelte skoler har forskellige procedurer, selvom min professionelle erfaring desværre er at de fleste timer går med at løse en masse konflikter og tage sig af børn der enten ikke har lært at klare sig hjemmefra eller er opdraget uden respekt for autoritet (men igen en anden debat) 

Lige for at slå det fast, han er normalt MEGET god til at navigere rundt i forskellige situationer!

Og han er overhovedet ikke noget curlingbarn eller har manglende respekt for andre. Jeg reagerede som en meget omsorgsfuld og forstående mor, og vikaren var faktisk helt enig i min beslutning! 

Tjullehej skriver:

Kære ts 

jeg har er “normalt barn” og er barn med aspergers”. Og jeg vil sige at din beskrivelse minder mest om min asperger dreng. 

Hvis du vil have et råd .. så gå langt uden om rådet om ar skrue op for krav og irettesættelser.

Børn der kan have specielle behov skal have krav, men de skal gives på en anden måde. Lige nu tror jeg din dreng reagerer på for mange krav og usikkerhed (vikar).

Tak for svar! Det er netoo også det min bekymring går på, om der er noget mere i det, en bare en fase. Jeg kan mærke, at han er meget mere rolig, når vi "holder ham i hånden" i de situationer, hvor der kræves noget af ham. Samtidig har han meget brug for tid til at vænne sig til tingene og forståelse. 

Jeg kan have svært ved at skælne mellem, hvad der er normalt og ikke normalt. Jeg har også overvejet at kontakte ppr, men min man er ikke sådan lige til at overbevise, så jeg synes det er svært, når jeg står lidt alene med det... 

Tak for svar! Det er netoo også det min bekymring går på, om der er noget mere i det, en bare en fase. Jeg kan mærke, at han er meget mere rolig, når vi "holder ham i hånden" i de situationer, hvor der kræves noget af ham. Samtidig har han meget brug for tid til at vænne sig til tingene og forståelse. 

Jeg kan have svært ved at skælne mellem, hvad der er normalt og ikke normalt. Jeg har også overvejet at kontakte ppr, men min man er ikke sådan lige til at overbevise, så jeg synes det er svært, når jeg står lidt alene med det... 

Jeg ville forsøge st få overtalt din mand. Der er intet mærkeligt i det og jeres søn kan ikke få støtte hjælp eller noget uden at det har været en ppr inde over. Typisk er de med inogle timer og observere.
man kan også gennem ppr få en sensory profile for af se hvor sensitivt barnet er om om der er problemer med sanseintegrationen. Det er først i skridtet bagefter at en diagnose kan komme på tale. Man bliver fx henvist til udredning på et hospital. 
Trust me - det er KUN en fordel at vide hvad man har at arbejde med. Og de “særheder”/ udfordringer ens barn har forsvinder ikke fordi man ikke får det undersøgt. Kræft forsvinder heller ikke ved at man ignorere en knude

Roselil skriver:

Jeg tænker det kan være, at han er på overarbejde i skolen. Så vælter læsset hjemme. Bægeret er simpelthen fyldt. 

Som lærer møder jeg nogle gange frustrerede forældre der fortæller lignende, hvor barnet ellers er velfungerende i skolen. Jeg har også mødt den modsatte, et udadreagernde barn i skolen der er rolig og glad hjemme. I kan her glæde jer over at i, hans trygge personer får den svære del af ham. Det er hårdere for barnet når det er udadreagerendee i skolen.

Måske i skal prøve en periode med kortere dage, megen ro og få aktiviteter, færre opgaver/krav eller at gøre opgaverne sammen med ham. Tidligt i seng og gerne ingen iPad og tv mv. Lad ham gerne sidde og kukkelure lidt og kede sig. Det er her han kan mærke sig selv.

Måske, der er noget i skolens hverdag, kammerater, faglige krav, skoledagens længde mv. Som presser ham. Det er jo ikke en hemmelighed at der er skruet godt op for både krav og skoledagens længde. Jeg har desværre mødt en del elever der går ned på den.

Tak for dit svar! 

Jeg ved, at han kan blive overstimuleret, og vi prøver så vidt mulig også, at give ham ro og lære ham at tackle det, når det bliver fir meget for ham. 

Desværre er jeg sygemeldt med mild stressbelastning og depression, og det påvirker ham tydeligtvis. Men jeg formår det meste af tiden at være en tydelig og omsorgsfuld forældre for ham, og jeg har vild dårlig samvittighed, når jeg ikke har overskud til at hente ham tidligt, så han kan komme hjem og lade op til næste dag. Men vi har sat grænser for fritidsaktiviteter og legeaftaler og har faste sengetider og rutiner i hjemmet, så vi gør hvad vi kan. Men der vil jo, som i alle andre familier opstå situationer, som både han og vi forældre ikke er herre over. Nogle gange går det rigtig fint uden problemer og nogle gange reagerer både han og jeg i mere eller mindre grad.

Heldigvis er min mand en super god støtte for både mig og vores søn 

Tjullehej skriver:

Jeg ville forsøge st få overtalt din mand. Der er intet mærkeligt i det og jeres søn kan ikke få støtte hjælp eller noget uden at det har været en ppr inde over. Typisk er de med inogle timer og observere.
man kan også gennem ppr få en sensory profile for af se hvor sensitivt barnet er om om der er problemer med sanseintegrationen. Det er først i skridtet bagefter at en diagnose kan komme på tale. Man bliver fx henvist til udredning på et hospital. 
Trust me - det er KUN en fordel at vide hvad man har at arbejde med. Og de “særheder”/ udfordringer ens barn har forsvinder ikke fordi man ikke får det undersøgt. Kræft forsvinder heller ikke ved at man ignorere en knude

Ja, lige præcis. Jeg er helt enig. Min mand har en vis stolthed og er ikke meget for at andre skal "blande sig" i vores liv. Han mener, at han er helt normal og der ikke er noget mærkeligt ved ham. Derudover ved han heller ikke, hvad ppr vil gøre, og derfor slår han bremserne i. Han tror de vil "forhøre" vores søn, i stedet for at observere, så vores søn kommer til at føle, at der er noget galt med ham. Og det kan jeg godt forstå, for det vil jo ikke være rart.

Det er forholdsvis nyt, at jeg har nævnt ppr for ham, og jeg g tror han har brug for lidt betænkningstid og tilvænning til tanken om, at vi muligvis har brug for undersøgelse af vores søn. 

Han er velkommen til at skrive til mig privat for at høre mine erfaringer gennem din profil.

jeg har kun gode oplevelser. Selv da han var til udredning på Glostrup hospital var de tests han gennemførste mest forklædt som lege.

det er bare en voksen som er med i klasseværelset. Ofte er det en ppr skole psykolog der i forvejen er på skolen nogle dage om ugen