Hvordan er jeres drenge på 7 år?

Tjullehej skriver:

Kære ts 

jeg har er “normalt barn” og er barn med aspergers”. Og jeg vil sige at din beskrivelse minder mest om min asperger dreng. 

Hvis du vil have et råd .. så gå langt uden om rådet om ar skrue op for krav og irettesættelser.

Børn der kan have specielle behov skal have krav, men de skal gives på en anden måde. Lige nu tror jeg din dreng reagerer på for mange krav og usikkerhed (vikar).

Jeg ville overveje en snak med en ppr psykolog.

Soonmom skriver:

Det der slår mig når jeg læser dit indlæg er at han nok får sin vilje indimellem og derved har noget at kæmpe for.

En ting er at man tage et barn med hjem igen fra børnehave (det er det dummeste man kan gøre og det er både en bjørnetjeneste for sig selv og for barnet). Men i skolen!? - Man er i skole hver dag, medmindre man er syg og skal da ikke hjem fordi man flæber ?

Jeg tænker I måske behandler ham, som en der er yngre. Det lyder som om at han ville have godt af nogle krav. Fx. Hvis I køre ham til skole, at han selv går ind i klasselokalet, tænker han går i 1 klasse, så det er vel næppe nødvendigt at følge ham ind ?

Om det er normalt eller ej skal jeg ikke kunne sige, da mine egne børn endnu ikke er så gamle. Men mit råd højere krav og stå fast på det i siger 

Av, hvor gør det ondt at læse, at du opfatter en 7-årigs gråd som flæberi. Og som lærer vil jeg gerne slå fast, at ligesom en grædende kollega vil få kærlig besked på at tage hjem, vil jeg også anbefale, at en bundulykkelig, grædende 14-årig eller 7-årig om muligt får en halv eller hel fridag. Selvsagt ikke pr. automatik, hvis det sker på daglig basis - i så fald skal der derimod sættes ind med hjælp og støtte, for så er der tale om et barn i mistrivsel - men skoler har IKKE nogen politik om, at ulykkelige børn i 1., der ikke kan overskue uventede ændringer i programmet, død og pine skal gennemføre skoledagen. 

Rent lavpraktisk tænker jeg også, hvad du forestiller dig, at en vikar - typisk unge i 20-årsalderen - skal stille op med en grædende dreng, som ikke vil være der, alt imens de øvrige 25 skal “holdes i skak”, optimalt undervises? Der er jo ikke lige en anden lærer, der kan træde til og hjælpe. 

Jeg er nysgerrig på, om din måde at tage afstand fra hans gråd på skyldes hans alder eller hans køn? Begge dele finder jeg lige uempatiske - én ting er, at forældre til små børn fejlagtigt kan opfatte 7-årige som værende større, end de reelt er, men som pædagog må du da have en grundlæggende indsigt i og forståelse for, at verden i dén grad kan vælte for en lille fyr på 7 i en stor verden - eller? 

Mom skriver:

Flæber ligefrem? Drengen græd! Der er i mi optik kæmpe forskel.

Jeg syntes dit indlæg er usympatisk, unuanceret og bærer stort præg af at du ikke selv har børn i den alder.

Jeg fristes nærmest til at sige "vent at se", du kommer med garanti til at stå med nogen af de samme udfordringer ind imellem, og så vil jeg da håbe for dit barn at du omfavner istedet for at sige de flæber.

Der er står forskel på gråd, desværre er der mange især mødre der ikke formår at kunne høre forskel.

selvfølgelig græder (ulykkelig) en dreng på 7 år ikke over at skulle have vikar, så er der virkelig noget der er gået galt et eller andet sted. - så nej i den situation “græder” et barn ikke 

og det har intet at gøre med hvor gamle mine børn er

Mor og meget mere skriver:

Av, hvor gør det ondt at læse, at du opfatter en 7-årigs gråd som flæberi. Og som lærer vil jeg gerne slå fast, at ligesom en grædende kollega vil få kærlig besked på at tage hjem, vil jeg også anbefale, at en bundulykkelig, grædende 14-årig eller 7-årig om muligt får en halv eller hel fridag. Selvsagt ikke pr. automatik, hvis det sker på daglig basis - i så fald skal der derimod sættes ind med hjælp og støtte, for så er der tale om et barn i mistrivsel - men skoler har IKKE nogen politik om, at ulykkelige børn i 1., der ikke kan overskue uventede ændringer i programmet, død og pine skal gennemføre skoledagen. 

Rent lavpraktisk tænker jeg også, hvad du forestiller dig, at en vikar - typisk unge i 20-årsalderen - skal stille op med en grædende dreng, som ikke vil være der, alt imens de øvrige 25 skal “holdes i skak”, optimalt undervises? Der er jo ikke lige en anden lærer, der kan træde til og hjælpe. 

Jeg er nysgerrig på, om din måde at tage afstand fra hans gråd på skyldes hans alder eller hans køn? Begge dele finder jeg lige uempatiske - én ting er, at forældre til små børn fejlagtigt kan opfatte 7-årige som værende større, end de reelt er, men som pædagog må du da have en grundlæggende indsigt i og forståelse for, at verden i dén grad kan vælte for en lille fyr på 7 i en stor verden - eller? 

Hvor i alverden kom hans køn ind i det?

En 7 årige der har gået i skole et år, burde være blevet selvstændig nok til at navigerer i ændringer i programmet, vi snakker en helt almindelig dreng på 7 år og ikke en dreng med diagnose. Det handler efter min mening, både professionel og personlig, om manglende modning og krav fra forældrenes side, et typisk curling barn der er blevet pakket for meget ind (som desværre er en stigende tendens) og det er sku synd for barnet. 

Hvordan vikaren skal klare det, kan jeg ikke se relevansen af for debatten? - Går ud fra de enkelte skoler har forskellige procedurer, selvom min professionelle erfaring desværre er at de fleste timer går med at løse en masse konflikter og tage sig af børn der enten ikke har lært at klare sig hjemmefra eller er opdraget uden respekt for autoritet (men igen en anden debat) 

Soonmom skriver:

Der er står forskel på gråd, desværre er der mange især mødre der ikke formår at kunne høre forskel.

selvfølgelig græder (ulykkelig) en dreng på 7 år ikke over at skulle have vikar, så er der virkelig noget der er gået galt et eller andet sted. - så nej i den situation “græder” et barn ikke 

og det har intet at gøre med hvor gamle mine børn er

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal svare. For jeg er faktisk måløs, over din manglende viden om børn, hvis du er pædagog. Men omvendt skinner det også meget tydligt igennem at du i min verden har ringe viden om børn i den aldersgruppe. 

Du ved jo slet ikke hvad der rører sig i børn i den aldersgruppe, og mere specifikt barnet i denne tråd. Det er ufatteligt så generaliserende og bedreviden du fremstår, når du reelt ikke ved noget.

Nå jeg var vist ikke så måløs alligevel.

Mom skriver:

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal svare. For jeg er faktisk måløs, over din manglende viden om børn, hvis du er pædagog. Men omvendt skinner det også meget tydligt igennem at du i min verden har ringe viden om børn i den aldersgruppe. 

Du ved jo slet ikke hvad der rører sig i børn i den aldersgruppe, og mere specifikt barnet i denne tråd. Det er ufatteligt så generaliserende og bedreviden du fremstår, når du reelt ikke ved noget.

Nå jeg var vist ikke så måløs alligevel.

Men du kender jo heller ikke pågældende barn, så dit gæt kan være mindst så forkert som mit? - Forskellen er at jeg accepterer andres svar og ikke sviner andre, så umiddelbart synes jeg ikke jeg virker spor bedrevidende.

God aften til dig 

Soonmom skriver:

Men du kender jo heller ikke pågældende barn, så dit gæt kan være mindst så forkert som mit? - Forskellen er at jeg accepterer andres svar og ikke sviner andre, så umiddelbart synes jeg ikke jeg virker spor bedrevidende.

God aften til dig 

Jeg kan ikke se at jeg sviner dig til. Jeg er langt fra enig med dig, og jeg finder dine svar unuanceret, usympatiske og bedreviden. Jeg siger intet om dig som person.

Og jeg syntes ikke du acceptere andres svar ved at kalde dem curling mødre, eller ved at skrive at mødre ikke kan kende forskel på gråd og flæberi. 

Mom skriver:

Jeg kan ikke se at jeg sviner dig til. Jeg er langt fra enig med dig, og jeg finder dine svar unuanceret, usympatiske og bedreviden. Jeg siger intet om dig som person.

Og jeg syntes ikke du acceptere andres svar ved at kalde dem curling mødre, eller ved at skrive at mødre ikke kan kende forskel på gråd og flæberi. 

Du skriver at JEG er unuanceret, usympatisk og bedrevidende tænker du det er komplimenter? 

Jeg generalisere i mine indlæg og angriber altså ingen personligt?

Men jeg gider ikke diskutere med dig, vi er uenige og det er helt fint 

Soonmom skriver:

Du skriver at JEG er unuanceret, usympatisk og bedrevidende tænker du det er komplimenter? 

Jeg generalisere i mine indlæg og angriber altså ingen personligt?

Men jeg gider ikke diskutere med dig, vi er uenige og det er helt fint 

Jeg finder dine SVAR de ting. Der er i min verden forskel. 

Er det virkelig fint at vi er uenige? Når nu du bruger

Jeg har det fint med uenigheder, de fleste gange lærer man noget.

Anonym skriver:

Jeg har lige et spørgsmål til jer forældre til drenge på 7 år. 

Vores dreng fylder meget i hverdagen og vi bruger så meget energi på at irettesætte ham, få ham til at høre efter, løse konflikter m.m. Samtidig er han meget følsom, så han kan græde over småting, blive bange og utryg over fremmede/ukendte situationer og skrige og blive rasende over små krav eller ting der driller.

Fx. i går da jeg afleverede ham i skolen, var der vikar i første time. Han havde meget svært ved at sige farvel. Han klamrede sig til mig og begyndte at græde. Efter 20 min, valgte jeg at tage ham med hjem (ja, ikke så smart, men jeg kunne ikke nænne at sige farvel til mit meget ulykkelige barn) I dag gik aflevereringen fint. 

Han har opgaver herhjemme, som står på en ugeseddel. Når vi ber ham om fx at dække bord, skriger han i vilden sky og bliver tosset.

Han kan overhovedet ikke sidde stille på sin stol, når vi fx skal spise. Han har generelt meget krudt i røven, og har altid haft det. 

Han har generelt sværet ved at koncentrere sig og fokusere bl.a på beskeder, og at udføre de ting, han får besked på. Han siger at vi ikkehhar sagt det, eller også har han glemt det. I skolen går det fint.

Han kan blive bange og græde, hvis der sker noget der er ukendt. I sommers skulle vi med færgen til Sverige. Han græd da vi kørte om bord. Da vi havde sejlet 5 min var han hel fin igen.

Han har svært ved at aktivere sig selv, lege alene og finde på, hvad han skal, selvom han har tonsvis af legetøj (sådan har det altid været) 

Han vil meget gerne diskutere alt, og han mener ofte, at han har ret. Han siger os ofte imod og bliver sur og skriger, når vi retter ham

Derudover er han en rigtig sød og kærlig dreng. Han elsker at lege med andre børn og har man venner i skolen. Han er glad for sin lillebror. Han griner og har humor. Han vil gerne hjælpe til når han har lyst. Han er rigtig dygtig i skolen og er meget lærernem. Han er meget aktiv og vil meget gerne løbe og spille fodbold m.m.

Nu har det stået på i et års tid, og det dræner os for energi! 

Mit spørgsmål er, er jeres drenge på 7 år også på denne måde? Når jeg læser om det, synes jeg det lyder normalt, men jeg synes også, at det nogle gange er ekstremt, som han reagerer på tingene.

Og undskyld det blev så langt, håber i vil svare alligevel 

Jeg tænker det kan være, at han er på overarbejde i skolen. Så vælter læsset hjemme. Bægeret er simpelthen fyldt. 

Som lærer møder jeg nogle gange frustrerede forældre der fortæller lignende, hvor barnet ellers er velfungerende i skolen. Jeg har også mødt den modsatte, et udadreagernde barn i skolen der er rolig og glad hjemme. I kan her glæde jer over at i, hans trygge personer får den svære del af ham. Det er hårdere for barnet når det er udadreagerendee i skolen.

Måske i skal prøve en periode med kortere dage, megen ro og få aktiviteter, færre opgaver/krav eller at gøre opgaverne sammen med ham. Tidligt i seng og gerne ingen iPad og tv mv. Lad ham gerne sidde og kukkelure lidt og kede sig. Det er her han kan mærke sig selv.

Måske, der er noget i skolens hverdag, kammerater, faglige krav, skoledagens længde mv. Som presser ham. Det er jo ikke en hemmelighed at der er skruet godt op for både krav og skoledagens længde. Jeg har desværre mødt en del elever der går ned på den.