Hvordan er jeres drenge på 7 år?

Jeg har lige et spørgsmål til jer forældre til drenge på 7 år. 

Vores dreng fylder meget i hverdagen og vi bruger så meget energi på at irettesætte ham, få ham til at høre efter, løse konflikter m.m. Samtidig er han meget følsom, så han kan græde over småting, blive bange og utryg over fremmede/ukendte situationer og skrige og blive rasende over små krav eller ting der driller.

Fx. i går da jeg afleverede ham i skolen, var der vikar i første time. Han havde meget svært ved at sige farvel. Han klamrede sig til mig og begyndte at græde. Efter 20 min, valgte jeg at tage ham med hjem (ja, ikke så smart, men jeg kunne ikke nænne at sige farvel til mit meget ulykkelige barn) I dag gik aflevereringen fint. 

Han har opgaver herhjemme, som står på en ugeseddel. Når vi ber ham om fx at dække bord, skriger han i vilden sky og bliver tosset.

Han kan overhovedet ikke sidde stille på sin stol, når vi fx skal spise. Han har generelt meget krudt i røven, og har altid haft det. 

Han har generelt sværet ved at koncentrere sig og fokusere bl.a på beskeder, og at udføre de ting, han får besked på. Han siger at vi ikkehhar sagt det, eller også har han glemt det. I skolen går det fint.

Han kan blive bange og græde, hvis der sker noget der er ukendt. I sommers skulle vi med færgen til Sverige. Han græd da vi kørte om bord. Da vi havde sejlet 5 min var han hel fin igen.

Han har svært ved at aktivere sig selv, lege alene og finde på, hvad han skal, selvom han har tonsvis af legetøj (sådan har det altid været) 

Han vil meget gerne diskutere alt, og han mener ofte, at han har ret. Han siger os ofte imod og bliver sur og skriger, når vi retter ham

Derudover er han en rigtig sød og kærlig dreng. Han elsker at lege med andre børn og har man venner i skolen. Han er glad for sin lillebror. Han griner og har humor. Han vil gerne hjælpe til når han har lyst. Han er rigtig dygtig i skolen og er meget lærernem. Han er meget aktiv og vil meget gerne løbe og spille fodbold m.m.

Nu har det stået på i et års tid, og det dræner os for energi! 

Mit spørgsmål er, er jeres drenge på 7 år også på denne måde? Når jeg læser om det, synes jeg det lyder normalt, men jeg synes også, at det nogle gange er ekstremt, som han reagerer på tingene.

Og undskyld det blev så langt, håber i vil svare alligevel 

Det der slår mig når jeg læser dit indlæg er at han nok får sin vilje indimellem og derved har noget at kæmpe for.

En ting er at man tage et barn med hjem igen fra børnehave (det er det dummeste man kan gøre og det er både en bjørnetjeneste for sig selv og for barnet). Men i skolen!? - Man er i skole hver dag, medmindre man er syg og skal da ikke hjem fordi man flæber ?

Jeg tænker I måske behandler ham, som en der er yngre. Det lyder som om at han ville have godt af nogle krav. Fx. Hvis I køre ham til skole, at han selv går ind i klasselokalet, tænker han går i 1 klasse, så det er vel næppe nødvendigt at følge ham ind ?

Om det er normalt eller ej skal jeg ikke kunne sige, da mine egne børn endnu ikke er så gamle. Men mit råd højere krav og stå fast på det i siger 

Nu har jeg selv en sensitiv dreng på 8 år der også er blevet storebror...

Jeg vil sige at da han blev udadreagerende (skrig/råb/smide med ting) vidste vi at der var noget galt..

Det viste sig at han ikke havde det godt med nogle af de andre børn i hans klasse og ikke følte at hans lærere hørte ham når han bad om hjælp til at løse situationerne inden de eskalerede og han selv følte han forsvarede sig men de så en dreng der var agressiv og uretfærdig...

Så jeg vil sige at selvom han elsker at være aktiv så overvej i en periode at skrue ned for det..

Det at blive storebror kan sagtens fylde meget mere end man lige regner med hos de sensitive drenge.. de tænker meget mere over alting end hvad man altid lige overvejer...

jo mere vores søn løber rundt desto mere overstimuleret er han og ja så kører det i ring indtil han til sidst ender med et nedbrud...

Vi har også perioden med at ALT skal diskuteres.. og vi har absolut ALDRIG lavet kompromis eller andet der kunne fremavle den adfærd så tror helt sikkert at det hører alderen til...

kan selv huske MANGE diskussioner med mine forældre omkring den alder også selvom jeg var en meget rolig pige der faktisk 95% af tiden gjorde hvad jeg fik besked på uden spørgsmål..

Soonmom skriver:

Det der slår mig når jeg læser dit indlæg er at han nok får sin vilje indimellem og derved har noget at kæmpe for.

En ting er at man tage et barn med hjem igen fra børnehave (det er det dummeste man kan gøre og det er både en bjørnetjeneste for sig selv og for barnet). Men i skolen!? - Man er i skole hver dag, medmindre man er syg og skal da ikke hjem fordi man flæber ?

Jeg tænker I måske behandler ham, som en der er yngre. Det lyder som om at han ville have godt af nogle krav. Fx. Hvis I køre ham til skole, at han selv går ind i klasselokalet, tænker han går i 1 klasse, så det er vel næppe nødvendigt at følge ham ind ?

Om det er normalt eller ej skal jeg ikke kunne sige, da mine egne børn endnu ikke er så gamle. Men mit råd højere krav og stå fast på det i siger 

Nu bad jeg jo ikke om at få en vurdering af mig som forældre, og idet du ikke har et barn på samme alder, synes jeg ikke din kommentar er relevant overhovedet. Du ved jo ikke hvordan det er at have lige præcis min 7-årige søn, der ligenu er i en vigtig udviklingsfase. 

Jeg skriver intet om, hvordan vi håndterer ham, så de beskyldninger du kommer med, kan jeg ikke forstå at du bringer på banen. 

Jeg bad om erfaringer/oplevelser fra andre forældre med børn på samme alder. Jeg skrev ikke for at få at vide, hvad andre tror jeg gør forkert. 

God dag til dig 

Anonym skriver:

Nu bad jeg jo ikke om at få en vurdering af mig som forældre, og idet du ikke har et barn på samme alder, synes jeg ikke din kommentar er relevant overhovedet. Du ved jo ikke hvordan det er at have lige præcis min 7-årige søn, der ligenu er i en vigtig udviklingsfase. 

Jeg skriver intet om, hvordan vi håndterer ham, så de beskyldninger du kommer med, kan jeg ikke forstå at du bringer på banen. 

Jeg bad om erfaringer/oplevelser fra andre forældre med børn på samme alder. Jeg skrev ikke for at få at vide, hvad andre tror jeg gør forkert. 

God dag til dig 

 

Det må du da meget undskylde, troede også du spurgte efter råd/værktøj til en bedre dagligdag, men hvis du trives med en dreng der agere på den måde , så god vind 

Du skriver ret klart hvordan du håndtere ham når du skriver at du vælger at tage hjem fra skole blot fordi er en vikar, man kan læse ret meget ud fra det du skriver, bla det jeg skrev i første indlæg.

nej jeg har ikke børn der er den alder endnu, men er uddannet pædagog og har lidt erfaring med den aldersgruppe, og meget med aldersgruppen under, derfor var mit råd at han skulle have højere krav og at I måske skal ændre indstilling. I har en stor dreng og ikke en lille dreng der går i børnehave 

Wampires skriver:

Nu har jeg selv en sensitiv dreng på 8 år der også er blevet storebror...

Jeg vil sige at da han blev udadreagerende (skrig/råb/smide med ting) vidste vi at der var noget galt..

Det viste sig at han ikke havde det godt med nogle af de andre børn i hans klasse og ikke følte at hans lærere hørte ham når han bad om hjælp til at løse situationerne inden de eskalerede og han selv følte han forsvarede sig men de så en dreng der var agressiv og uretfærdig...

Så jeg vil sige at selvom han elsker at være aktiv så overvej i en periode at skrue ned for det..

Det at blive storebror kan sagtens fylde meget mere end man lige regner med hos de sensitive drenge.. de tænker meget mere over alting end hvad man altid lige overvejer...

jo mere vores søn løber rundt desto mere overstimuleret er han og ja så kører det i ring indtil han til sidst ender med et nedbrud...

Vi har også perioden med at ALT skal diskuteres.. og vi har absolut ALDRIG lavet kompromis eller andet der kunne fremavle den adfærd så tror helt sikkert at det hører alderen til...

 

kan selv huske MANGE diskussioner med mine forældre omkring den alder også selvom jeg var en meget rolig pige der faktisk 95% af tiden gjorde hvad jeg fik besked på uden spørgsmål..

Tak for dit svar!

Vores søn er nemlig også meget sensitiv. Vi har snakket med skolen, og det er ikke det, der er problemet. De ser en rigtig glad dreng, som har det godt i klassen og med hans venner. Det er herhjemme han reagerer meget (hvilket jo også er naturligt) Fik i noget hjælp til at håndtere problemet i skolen? 

Han har helt klart brug for ro, og vi prøver så vidt muligt også at begrænse hans aktiviteter i løbet af ugen. 

Han blev storebror for 4 1/2 år siden, så det er ikke det han reagerer på 

Jeg kan bare ikke finde ud af, om det "bare" er en fase, han skal igennem, eller om han er ekstrem sensitiv... Jeg må desværre også sige, at jeg lider af depression og stress i mild grad, så selvom vi har faste grænser herhjemme, så er det ikke altid jeg kan stå fast (alt efter hvor meget overskud jeg har). Jeg arbejder rigtig meget på det, og det bliver heldigvis bedre og bedre 

Soonmom skriver:

Det må du da meget undskylde, troede også du spurgte efter råd/værktøj til en bedre dagligdag, men hvis du trives med en dreng der agere på den måde , så god vind 

Du skriver ret klart hvordan du håndtere ham når du skriver at du vælger at tage hjem fra skole blot fordi er en vikar, man kan læse ret meget ud fra det du skriver, bla det jeg skrev i første indlæg.

nej jeg har ikke børn der er den alder endnu, men er uddannet pædagog og har lidt erfaring med den aldersgruppe, og meget med aldersgruppen under, derfor var mit råd at han skulle have højere krav og at I måske skal ændre indstilling. I har en stor dreng og ikke en lille dreng der går i børnehave 

Selvfølgelig trives jeg ikke med en dreng der reagerer sådan 

At jeg tog ham hjem i går er første og eneste gang. Han har meget brug for tryghed, og den var der overhovedet ikke i går, da der pludselig stod en vikar, som han ikke kendte. Men jeg har mange gange før oplevet, at han er blevet rigtig ked af det, når han skal sige farvel. Både i skolen og herhjemme når far eller mor skulle afsted. Så det er langt fra fordi han får sin vilje!

Vi stiller masser af krav til ham, og er bestemte og konsekvente. Det er den måde han reagerer på, som jeg stiller spørgsmålstegn ved, og derfor jeg gerne vil høre, hvordan andre børn på 7 år reagerer. 

Soonmom skriver:

Det der slår mig når jeg læser dit indlæg er at han nok får sin vilje indimellem og derved har noget at kæmpe for.

En ting er at man tage et barn med hjem igen fra børnehave (det er det dummeste man kan gøre og det er både en bjørnetjeneste for sig selv og for barnet). Men i skolen!? - Man er i skole hver dag, medmindre man er syg og skal da ikke hjem fordi man flæber ?

Jeg tænker I måske behandler ham, som en der er yngre. Det lyder som om at han ville have godt af nogle krav. Fx. Hvis I køre ham til skole, at han selv går ind i klasselokalet, tænker han går i 1 klasse, så det er vel næppe nødvendigt at følge ham ind ?

Om det er normalt eller ej skal jeg ikke kunne sige, da mine egne børn endnu ikke er så gamle. Men mit råd højere krav og stå fast på det i siger 

Flæber ligefrem? Drengen græd! Der er i mi optik kæmpe forskel.

Jeg syntes dit indlæg er usympatisk, unuanceret og bærer stort præg af at du ikke selv har børn i den alder.

Jeg fristes nærmest til at sige "vent at se", du kommer med garanti til at stå med nogen af de samme udfordringer ind imellem, og så vil jeg da håbe for dit barn at du omfavner istedet for at sige de flæber.

Anonym skriver:

Jeg har lige et spørgsmål til jer forældre til drenge på 7 år. 

Vores dreng fylder meget i hverdagen og vi bruger så meget energi på at irettesætte ham, få ham til at høre efter, løse konflikter m.m. Samtidig er han meget følsom, så han kan græde over småting, blive bange og utryg over fremmede/ukendte situationer og skrige og blive rasende over små krav eller ting der driller.

Fx. i går da jeg afleverede ham i skolen, var der vikar i første time. Han havde meget svært ved at sige farvel. Han klamrede sig til mig og begyndte at græde. Efter 20 min, valgte jeg at tage ham med hjem (ja, ikke så smart, men jeg kunne ikke nænne at sige farvel til mit meget ulykkelige barn) I dag gik aflevereringen fint. 

Han har opgaver herhjemme, som står på en ugeseddel. Når vi ber ham om fx at dække bord, skriger han i vilden sky og bliver tosset.

Han kan overhovedet ikke sidde stille på sin stol, når vi fx skal spise. Han har generelt meget krudt i røven, og har altid haft det. 

Han har generelt sværet ved at koncentrere sig og fokusere bl.a på beskeder, og at udføre de ting, han får besked på. Han siger at vi ikkehhar sagt det, eller også har han glemt det. I skolen går det fint.

Han kan blive bange og græde, hvis der sker noget der er ukendt. I sommers skulle vi med færgen til Sverige. Han græd da vi kørte om bord. Da vi havde sejlet 5 min var han hel fin igen.

Han har svært ved at aktivere sig selv, lege alene og finde på, hvad han skal, selvom han har tonsvis af legetøj (sådan har det altid været) 

Han vil meget gerne diskutere alt, og han mener ofte, at han har ret. Han siger os ofte imod og bliver sur og skriger, når vi retter ham

Derudover er han en rigtig sød og kærlig dreng. Han elsker at lege med andre børn og har man venner i skolen. Han er glad for sin lillebror. Han griner og har humor. Han vil gerne hjælpe til når han har lyst. Han er rigtig dygtig i skolen og er meget lærernem. Han er meget aktiv og vil meget gerne løbe og spille fodbold m.m.

Nu har det stået på i et års tid, og det dræner os for energi! 

Mit spørgsmål er, er jeres drenge på 7 år også på denne måde? Når jeg læser om det, synes jeg det lyder normalt, men jeg synes også, at det nogle gange er ekstremt, som han reagerer på tingene.

Og undskyld det blev så langt, håber i vil svare alligevel 

Han lyder i mine øre som en ganske normal dreng, der er igang med at søge grænser, og finde sin egen person, holdninger ect.

Hvis jeg må give et råd, så pas på med at give for mange beskeder på en gang, eller i for god tid, fx. sige noget om mandagen, som først sker eller skal gøres torsdag.

Han kan godt lyde en smule sensitiv, mht vikardækning osv, men det er I sikkert i dialog med skolen om ikke alle håndtere nye ting og forandringer uden at reagere på det. 

Kære ts 

jeg har er “normalt barn” og er barn med aspergers”. Og jeg vil sige at din beskrivelse minder mest om min asperger dreng. 

Hvis du vil have et råd .. så gå langt uden om rådet om ar skrue op for krav og irettesættelser.

Børn der kan have specielle behov skal have krav, men de skal gives på en anden måde. Lige nu tror jeg din dreng reagerer på for mange krav og usikkerhed (vikar).