Underretning, far i fængsel

Min datter fik jeg med en mand som din og der var aldrig noget inde over men han sad også i fængsel og gik fra ham inden han kom ud så skal ikke kunne sige om de ville have gjort noget hvis vi boede sammen. Min nuværende mand som jeg også har børn med har siddet inde for vold og kidnapning, dog før vi blev et par og der har aldrig været kommune inde over og han er en super god far og mand. Og har ikke været voldelig eller haft noget med fængsel at gøre i alle de år vi har været sammen.

Tommelise skriver:

Det er ikke de voksne, det kommer an på, og det er ikke dem, der skal tages hensyn til her.

Barnet er fuldstændig uskyldigt.

Den vigtigste beslutning man tager på sit barns vegne er, hvem man får det sammen med.

Og hvis man vælger at få barnet med en mand, som måske er uegnet som far, så siger det noget om ens dømmekraft. 

Hun skriver jo ikke noget om, at hendes mand har været psykisk eller fysisk voldelig over for hende eller manipulerende.

Og hvis han ikke har det, så kan situationen ikke sammenlignes med en voldsramt kvinde.

Hvis man er ved sine fulde fem og alligevel vælger at få barn med en ret tvivlsom mand - så siger det altså noget om dømmekraften.

Så skulle man måske vente med at få et barn, indtil manden har bevist, at han kan og vil ændre sig.

Når man taler om historik og diagnoser, så er der jo noget i bagagen. 

Hvis man ikke har noget at skjule, så behøver man absolut ikke at være bekymret for, om kommunen kigger på historik og diagnoser.

Jeg har stået direkte på sidelinjen. Jeg havde en ungdomskæreste, da jeg var 15 år. Mange år senere mødte jeg ham igen og genforelskede mig. 

Men - der var altså ting ved ham, som jeg godt kunne se, ikke var så hensigtsmæssige. Bl.a. gik han bare hjemme på kontanthjælp og var ikke motiveret eller interesseret i at få et job. Alene det gjorde ham til en dårlig rollemodel.

Det viste sig også, at han var inde i noget kriminelt. Jeg tager stærk afstand fra vold og kriminalitet. Og han fik et barn med en anden kvinde.

Kommunen overvedede at fjerne barnet.  Det var ikke synd for parret.

Det var derimod synd for barnet og gik ud over tilknytningen, at faderen først sad varetægtsfængslet, blev løsladt og senere skulle afsone en dom. "Nu er far her ikke - nu er far her - og nu er far her ikke igen"

Og derfor er det en rigtig god idé at faderen beviser, at han kan holde sig på måtten, INDEN han skal være far.

Og der var heller ingen, der skulle have haft ondt af mig, hvis jeg havde fået et barn med ham, og kommunen var kommet ind over. 

Så man skal forvente, at kommunen er interesseret i historikken og i diagnoserne, hvis de diagnoser betyder noget i forhold til at kunne tage sig af et barn.

Men selvfølgelig er de professionelle, og de fjerner ikke barnet, hvis de ikke mener, at der er grundlag for det.

 

Graviditeten er en realitet, hun har været til jordemor - jeg antager, men ved det ikke, at det er irrelevant at tage stilling til, om hun overhovedet “burde” være gravid, herunder om hun kan få en abort. Det er under alle omstændigheder ikke noget, hun giver udtryk for at overveje. 
Jeg forholder mig ikke til, om det er synd for hende - jeg forholder mig til nytteværdien af at møde hende med reaktioner, hun uden tvivl i forvejen kender til bevidstløshed. Jeg tror ikke på, at negative vurderinger af hendes personlighed fra folk herinde får hende til at ændre standpunkt, og ærligt - det tror jeg heller ikke, at afsenderne af disse kommentarer tror. Altså må det udelukkende handle om, at kommentarerne udspringer af et behov for at ytre sin holdning til hendes person. Holdninger, hun udmærket er bekendt med, at omverdenen har. 
Jeg ser ikke, hvordan det gavner barnets situation, at dets mor bekræftes i, at resten af verden mener, hun er helt galt afsporet. Jeg ser derimod en åbenlys risiko for, at dette fører til modstand og modvilje fra hendes side i forhold til fremadrettet at samarbejde og være åben og ærlig omkring situationen, hvilket i værste fald kan påvirke barnets situation negativt. 
Vejen til om nødvendigt at hjælpe barnet går gennem moren, og udskammer og fordømmer man hende, når man næppe nogen vegne. 

Når vi laver underretning på en mor, vi mistænker for at udøve alvorligt omsorgssvigt over for sit barn, tager vi heller ikke imod hende med udskamning og fordømmelse. 

Mor og meget mere skriver:

Graviditeten er en realitet, hun har været til jordemor - jeg antager, men ved det ikke, at det er irrelevant at tage stilling til, om hun overhovedet “burde” være gravid, herunder om hun kan få en abort. Det er under alle omstændigheder ikke noget, hun giver udtryk for at overveje. 
Jeg forholder mig ikke til, om det er synd for hende - jeg forholder mig til nytteværdien af at møde hende med reaktioner, hun uden tvivl i forvejen kender til bevidstløshed. Jeg tror ikke på, at negative vurderinger af hendes personlighed fra folk herinde får hende til at ændre standpunkt, og ærligt - det tror jeg heller ikke, at afsenderne af disse kommentarer tror. Altså må det udelukkende handle om, at kommentarerne udspringer af et behov for at ytre sin holdning til hendes person. Holdninger, hun udmærket er bekendt med, at omverdenen har. 
Jeg ser ikke, hvordan det gavner barnets situation, at dets mor bekræftes i, at resten af verden mener, hun er helt galt afsporet. Jeg ser derimod en åbenlys risiko for, at dette fører til modstand og modvilje fra hendes side i forhold til fremadrettet at samarbejde og være åben og ærlig omkring situationen, hvilket i værste fald kan påvirke barnets situation negativt. 
Vejen til om nødvendigt at hjælpe barnet går gennem moren, og udskammer og fordømmer man hende, når man næppe nogen vegne. 

Når vi laver underretning på en mor, vi mistænker for at udøve alvorligt omsorgssvigt over for sit barn, tager vi heller ikke imod hende med udskamning og fordømmelse. 

Jeg forstår godt, hvor du vil hen med gulerod frem for pisk. Og kan på sin vis godt følge dig i, at det er overflødigt/for sent at bede ts om at skifte barnefar eller få en abort. Men ind imellem er kommunen jo nødt til at bede folk om at ændre indstilling/adfærd eller hvad det nu er der gør, at man bekymrer sig for deres børn. De har selvfølgelig en anden faglighed og autoritet end folk på nettet. Men at vi bliver bekymrede over tråden her, synes jeg, at der er god grund til. Og så synes jeg faktisk ikke, at min bekymring blev mindre af at læse ts reaktion på tråden. Ja undskyld, men svaret virkede ikke særlig empatisk eller reflekteret. Så vil du måske sige, at det er svært at svare velargumenteret eller overhovedet have lyst til at fortsætte en diskussion med nogle, der udskammer én, men jeg tænker, men det er (for mig) bare virkelig svært at forholde mig fordomsfri til sådan en tråd. 

Mor og meget mere skriver:

Graviditeten er en realitet, hun har været til jordemor - jeg antager, men ved det ikke, at det er irrelevant at tage stilling til, om hun overhovedet “burde” være gravid, herunder om hun kan få en abort. Det er under alle omstændigheder ikke noget, hun giver udtryk for at overveje. 
Jeg forholder mig ikke til, om det er synd for hende - jeg forholder mig til nytteværdien af at møde hende med reaktioner, hun uden tvivl i forvejen kender til bevidstløshed. Jeg tror ikke på, at negative vurderinger af hendes personlighed fra folk herinde får hende til at ændre standpunkt, og ærligt - det tror jeg heller ikke, at afsenderne af disse kommentarer tror. Altså må det udelukkende handle om, at kommentarerne udspringer af et behov for at ytre sin holdning til hendes person. Holdninger, hun udmærket er bekendt med, at omverdenen har. 
Jeg ser ikke, hvordan det gavner barnets situation, at dets mor bekræftes i, at resten af verden mener, hun er helt galt afsporet. Jeg ser derimod en åbenlys risiko for, at dette fører til modstand og modvilje fra hendes side i forhold til fremadrettet at samarbejde og være åben og ærlig omkring situationen, hvilket i værste fald kan påvirke barnets situation negativt. 
Vejen til om nødvendigt at hjælpe barnet går gennem moren, og udskammer og fordømmer man hende, når man næppe nogen vegne. 

Når vi laver underretning på en mor, vi mistænker for at udøve alvorligt omsorgssvigt over for sit barn, tager vi heller ikke imod hende med udskamning og fordømmelse. 

Alt det der ved jeg godt.

Og nej - jeg opfordrer hende ikke til abort.

Ja, hun er gravid nu. 

Men man skulle gerne selv kunne se, at man har gjort noget dumt. 

Det er en situation, hun selv har anbragt sig i, og så følger der et stort ansvar med.

Og hvis man er bekymret for, om kommunen ser på historik og diagnoser - så er man i mine øjne mere fokuseret på de voksne. Man burde selv være interesseret i, at alt kommer frem.

Jeg er ikke en fagperson, der sender en underretning. Selvfølgelig skal en fagperson være professionel, og det er de også.

Jeg er en privatperson, der har stået direkte på sidelinjen.

Rosa Sofia skriver:

Jeg forstår godt, hvor du vil hen med gulerod frem for pisk. Og kan på sin vis godt følge dig i, at det er overflødigt/for sent at bede ts om at skifte barnefar eller få en abort. Men ind imellem er kommunen jo nødt til at bede folk om at ændre indstilling/adfærd eller hvad det nu er der gør, at man bekymrer sig for deres børn. De har selvfølgelig en anden faglighed og autoritet end folk på nettet. Men at vi bliver bekymrede over tråden her, synes jeg, at der er god grund til. Og så synes jeg faktisk ikke, at min bekymring blev mindre af at læse ts reaktion på tråden. Ja undskyld, men svaret virkede ikke særlig empatisk eller reflekteret. Så vil du måske sige, at det er svært at svare velargumenteret eller overhovedet have lyst til at fortsætte en diskussion med nogle, der udskammer én, men jeg tænker, men det er (for mig) bare virkelig svært at forholde mig fordomsfri til sådan en tråd. 

Det er lige netop det, jeg mener.

Nej, jeg ville aldrig opfordre hender til abort. 

Men at frabede sig "smarte" bemærkninger om manden - i stedet for rent faktisk at forholde sig til, at han har gjort noget, der får kommunen til at tvivle på hans forældreevne

Intet af det, nogen skriver herinde, får hende til at se anderledes på det. 

Det behøver hun heller ikke.

Men i forhold til kommunen - så er det absolut ikke ligegyldigt, hvordan man selv forholder sig til hele situationen.

Og mangler man indsigten i sine egne forhold - så kan det blive svært.

Så jeg kan kun opfordre til, at hun samarbejder alt det hun kan med kommunen, og at hun ikke forsøger at skjule "historik og diagnoser".

Mor og meget mere skriver:

Graviditeten er en realitet, hun har været til jordemor - jeg antager, men ved det ikke, at det er irrelevant at tage stilling til, om hun overhovedet “burde” være gravid, herunder om hun kan få en abort. Det er under alle omstændigheder ikke noget, hun giver udtryk for at overveje. 
Jeg forholder mig ikke til, om det er synd for hende - jeg forholder mig til nytteværdien af at møde hende med reaktioner, hun uden tvivl i forvejen kender til bevidstløshed. Jeg tror ikke på, at negative vurderinger af hendes personlighed fra folk herinde får hende til at ændre standpunkt, og ærligt - det tror jeg heller ikke, at afsenderne af disse kommentarer tror. Altså må det udelukkende handle om, at kommentarerne udspringer af et behov for at ytre sin holdning til hendes person. Holdninger, hun udmærket er bekendt med, at omverdenen har. 
Jeg ser ikke, hvordan det gavner barnets situation, at dets mor bekræftes i, at resten af verden mener, hun er helt galt afsporet. Jeg ser derimod en åbenlys risiko for, at dette fører til modstand og modvilje fra hendes side i forhold til fremadrettet at samarbejde og være åben og ærlig omkring situationen, hvilket i værste fald kan påvirke barnets situation negativt. 
Vejen til om nødvendigt at hjælpe barnet går gennem moren, og udskammer og fordømmer man hende, når man næppe nogen vegne. 

Når vi laver underretning på en mor, vi mistænker for at udøve alvorligt omsorgssvigt over for sit barn, tager vi heller ikke imod hende med udskamning og fordømmelse. 

Det er helt og holdent TS´s ansvar, hvordan hun samarbejder med kommunen.

Og jeg vil til hver en tid opfordre til at være åben og ærlig - herunder selv at være interesseret i, at alt kommer frem - også mandens fortid.

Og jeg mener - helt objektivt - at hvis man selv kan sige:

"Jeg kan godt se, at det ikke var det smarteste træk at blive gravid nu" - så står man meget bedre i kontakten med kommunen.

Det er bekymrende, hvis man ikke selv kan se det.

Rosa Sofia skriver:

Jeg forstår godt, hvor du vil hen med gulerod frem for pisk. Og kan på sin vis godt følge dig i, at det er overflødigt/for sent at bede ts om at skifte barnefar eller få en abort. Men ind imellem er kommunen jo nødt til at bede folk om at ændre indstilling/adfærd eller hvad det nu er der gør, at man bekymrer sig for deres børn. De har selvfølgelig en anden faglighed og autoritet end folk på nettet. Men at vi bliver bekymrede over tråden her, synes jeg, at der er god grund til. Og så synes jeg faktisk ikke, at min bekymring blev mindre af at læse ts reaktion på tråden. Ja undskyld, men svaret virkede ikke særlig empatisk eller reflekteret. Så vil du måske sige, at det er svært at svare velargumenteret eller overhovedet have lyst til at fortsætte en diskussion med nogle, der udskammer én, men jeg tænker, men det er (for mig) bare virkelig svært at forholde mig fordomsfri til sådan en tråd. 

Hun har oprettet en tråd her for at få en ide om hvad hun skal forvente fremadrettet. Jeg har svært ved at se det negative i at hun søger den viden. Det viser sig så at hun i stedet bliver"overfaldet" af folk der gerne vil fortælle hende hvor uduelig hun nødvendigvis må være. Hvorfor skulle hun svare empatisk på det? Jeg synes det taler til TS' fordel at hun i stedet for at bruge tid på at forsvare sig mod udskamning siger "tut tut det kan jeg ikke bruge til noget" og stikker af fra tråden. Det var vidst det mest konstruktive hun kunne finde på.

Hun har oprettet en tråd her for at få en ide om hvad hun skal forvente fremadrettet. Jeg har svært ved at se det negative i at hun søger den viden. Det viser sig så at hun i stedet bliver"overfaldet" af folk der gerne vil fortælle hende hvor uduelig hun nødvendigvis må være. Hvorfor skulle hun svare empatisk på det? Jeg synes det taler til TS' fordel at hun i stedet for at bruge tid på at forsvare sig mod udskamning siger "tut tut det kan jeg ikke bruge til noget" og stikker af fra tråden. Det var vidst det mest konstruktive hun kunne finde på.

Men hvad er det du tænker, at folk kan svare? Det der sker, når kommunen modtager en underretning er almindeligvis, at de kalder familien til møde, derpå indhenter de relevante oplysninger fra jordemoderen, lægen, psykiatrien, kriminalforsorgen eller hvem der nu kunne tænkes at være relevant i den her sammenhæng, før barnet er født. Så vil de ud fra de oplysninger og samtaler med familien vurdere om og i givet fald, hvilken støtte der er brug for. Men det går jeg ud fra, at ts allerede godt ved.

Hvad kommunen præcis vurderer, kan ingen af os vide. Én skriver, at hun har haft tilsvarende fædre til sine børn uden at kommunen er blevet indblandet. Folk og situationer er jo forskellige selv om der er nogle ting, de har til fælles. Så det er jo helt umuligt at svare på, hvad der sker fremadrettet.

Og jeg synes ikke, at det at vise en erkendelse af, at ens egen situation ikke er optimal, er et dårligt træk, når man møder kommunens familieafdeling. Selvindsigt og samarbejdsvillighed er super vigtigt i den sammenhæng. Og det kommer i øvrigt fra en person, der selv har været i kontakt med dem. Jeg ved ikke, hvad der var sket, hvis jeg havde sagt til min sagsbehandler, at jeg ikke ville have smarte kommentarer om min situation eller, at jeg ikke gad, at hun blandede sig i mine diagnoser eller forhistorie. Det prøvede jeg aldrig, men jeg tænker, at det havde gjort mit forløb en del mere besværligt. 

Men hvad er det du tænker, at folk kan svare? Det der sker, når kommunen modtager en underretning er almindeligvis, at de kalder familien til møde, derpå indhenter de relevante oplysninger fra jordemoderen, lægen, psykiatrien, kriminalforsorgen eller hvem der nu kunne tænkes at være relevant i den her sammenhæng, før barnet er født. Så vil de ud fra de oplysninger og samtaler med familien vurdere om og i givet fald, hvilken støtte der er brug for. Men det går jeg ud fra, at ts allerede godt ved.

Hvad kommunen præcis vurderer, kan ingen af os vide. Én skriver, at hun har haft tilsvarende fædre til sine børn uden at kommunen er blevet indblandet. Folk og situationer er jo forskellige selv om der er nogle ting, de har til fælles. Så det er jo helt umuligt at svare på, hvad der sker fremadrettet.

Og jeg synes ikke, at det at vise en erkendelse af, at ens egen situation ikke er optimal, er et dårligt træk, når man møder kommunens familieafdeling. Selvindsigt og samarbejdsvillighed er super vigtigt i den sammenhæng. Og det kommer i øvrigt fra en person, der selv har været i kontakt med dem. Jeg ved ikke, hvad der var sket, hvis jeg havde sagt til min sagsbehandler, at jeg ikke ville have smarte kommentarer om min situation eller, at jeg ikke gad, at hun blandede sig i mine diagnoser eller forhistorie. Det prøvede jeg aldrig, men jeg tænker, at det havde gjort mit forløb en del mere besværligt. 

Som jeg læser det ønskede TS at vide f eks hvad der bliver gjort fra kommunens side og hvad slags information der bliver indhentet. Jeg tror ikke kommunen har adgang til at indhente hvad der passer dem uden at bede om tilladelse, men jeg ved ikke hvad de kan få uden videre.

Jeg går i hvert fald ikke rundt og ved hvad der sker hvis nogen laver en indberetning på mig. Så det kunne jeg meget vel finde på at spørge om.

Og en ting er jo at vise selvindsigt overfor kommunen. Det betyder ikke at man behøver tage imod lort fra hvem som helst som ikke engang ved hvad de har at basere lorten på.