Hvordan foregår en underretning når den er baseret på udelukkende fars evner som forælder. Deres udfald er at de er slet ikke bekymret for mine kompetencer som mor men hun skal sende en underretning til kommune fordi min mand sidder i fængsel. Bl.a. for mishandling og grov vold. Hvad skal jeg forvente nu og fremadrettet? Kommer de til at tjekke hans historik og diagnoser? Eller følger de kun op på det jordemor sagde ? Har ikke brug for smarte kommentarer om min mand, da det min mand.
Kære TrådStarter 
Først og fremmest tillykke med graviditeten!
Og dernæst stor respekt for at du står last og brast med din mand i medgang og modgang - som man jo har lovet på bryllupsdagen. Det er vi mange, der kunne tage ved lære af. 
Jeg kender ikke til den specifikke situation, men kan fortælle, hvad jeg generelt ved om kommunen i andre sager.
Men jeg vil starte med at sige, at der skal VIRKELIG meget til, før de fjerner et barn fra sine forældre. Og dette indebærer decideret omsorgssvigt, hvis man fx ikke giver barnet det mad, det har brug for og lignende. Så det tror jeg ikke, du skal være nervøs for. Indberetning er som udgangspunkt, for at undersøge, om du/barnet skal have hjælp/støtte.
"Underretninger er til for at gøre kommunen opmærksom på, at en gravid kvinde eller en familie med børn under 18 år kan have brug for hjælp eller støtte. Kommunen skal undersøge, om der er behov for hjælp, og hvilken hjælp der skal iværksættes." citat fra https://moedrehjaelpen.dk/holdepunkt/viden-og-raad/underretninger-raadgivning/
Det lyder som om indberetningen udelukkende går på barnets fader, så måske de kommer til at vurdere, om han skal have forældremyndighed. Jeg tror godt du kan have forældremyndigheden alene, selvom du bor sammen med din mand, det betyder blot, at du har "ansvaret". Nu skriver du ikke, hvor længe han skal være i fængsel, men så længe han er der, burde det i hvert fald ikke kunne påvirke din forældremyndighed. Men igen, måske det blot handler om, om du behøver støtte, nu din mand pt ikke er der, og derfor ikke kan støtte dig i samme grad lige nu.
Nå til de to "hændelser" jeg kender, der omhandler kommunen.
1. Hvis far slår mor, og mor flytter, har far stadig ret til uovervåget samvær med barnet, da han ikke har været voldelig mod barnet. Dette gælder selv, hvis det er anmeldt osv. Så at "smutte" fra farmand, er ikke ensbetydende med, at barnet ikke får faderen at se.
2. ung, enlig mor får "tilsyn" fra kommunen... Hun havde besøg af enten kommune eller nogle andre min. en gang om ugen lige efter fødslen, for at se, at hun "magtede" situationen.
For at kommunen kunne se, at hun var egnet som mor, flyttede hun hjem til sine forældre (stabilt netværk og fast arbejde). Allerede inden fødslen købte de alt babyudstyr osv., så kommunen kunne dokumentere, at hun var parat/forberedt på at blive mor.
Så jeg tænker, noget af det du kan gøre, er at indrette dit hjem, så det er "klar til baby", så de kan se, du ER forberedt.
Derudover er det en god idé at finde dit netværk frem. Måske dine forældre, søskende eller veninder kan vise at du har et solidt bagland, som du kan trække på i forbindelse med sygdom osv.
Men igen, hvis de slet ikke skal undersøge dig/dine evner som mor, er det selvfølgelig ikke relevant. Jeg tænker dog åbenhed er vejen frem uanset hvad. Sørg for at komme til alle møder både med kommune, læge, jordemoder osv., så de ikke har noget at sætte fingeren på.
Al held og lykke til dig og din familie. 
ps.: jeg fandt lige denne side, hvor der også er en anonym telefon (pårørendelinjen), man kan ringe til. Måske de kan svare på nogle spørgsmål? https://www.kriminalforsorgen.dk/straf/faengsel/familie-og-boern/