Krop umulig 2 årig !!!!

Jeg er så træt... er det normalt eller gør JEG noget forkert??

Min dreng er 2 år og 1 måned, han er ved at finde sig selv det ved jeg. Men han hører ikke en skid efter, som i SLET ikke! Hvis vi går til dagplejen, selvom vi hygger og taler om hvad vi ser osv så løber han ud på cykelstien - og han VED godt han skal gå sammen med mig. Jeg går med klapvogn eller cykel, og skal løbe rundt efter ham så det ender med jeg får nok og smider alt og tager ham under armen og går. Har prøvet den pædagogiske måde, og den sure. Uanset hvad jeg gør så er han pisse ligeglad. Han gør hvad han selv vil, HELE tiden.

Min tålmodighed er virkelig ved at løbe op, jeg synes slet ikk han er hyggelig at være sammen med. Når vi kommer hjem siger jeg "Så tager vi sko og jakke af, inden vi går ind" - han går bare ind. Ligeglad.

Han vil ikke skiftes om morgenen, ikke have en jakke på, se det ene også det andet i tv, smører sovs i håret, intet er godt nok. Når vi er ude løber han fra mig hele tiden.

Inden nogen skriver at han skal ha lov til at være sin egen - Jeg VED det. Han får også lov til at være barn, men sådan noget som at gå sammen med mig fordi alt andet er farligt- det skal han forstå og han skal lytte! Hjælp.. 

For slet ikke at snakke om hans søvn. EJ men gud..  Jeg er så træt i mit hovede!! Hvad er det jeg gør forkert siden han bare SLET ikk høre efter??

Anonym skriver:

Jeg er så træt... er det normalt eller gør JEG noget forkert??

Min dreng er 2 år og 1 måned, han er ved at finde sig selv det ved jeg. Men han hører ikke en skid efter, som i SLET ikke! Hvis vi går til dagplejen, selvom vi hygger og taler om hvad vi ser osv så løber han ud på cykelstien - og han VED godt han skal gå sammen med mig. Jeg går med klapvogn eller cykel, og skal løbe rundt efter ham så det ender med jeg får nok og smider alt og tager ham under armen og går. Har prøvet den pædagogiske måde, og den sure. Uanset hvad jeg gør så er han pisse ligeglad. Han gør hvad han selv vil, HELE tiden.

Min tålmodighed er virkelig ved at løbe op, jeg synes slet ikk han er hyggelig at være sammen med. Når vi kommer hjem siger jeg "Så tager vi sko og jakke af, inden vi går ind" - han går bare ind. Ligeglad.

Han vil ikke skiftes om morgenen, ikke have en jakke på, se det ene også det andet i tv, smører sovs i håret, intet er godt nok. Når vi er ude løber han fra mig hele tiden.

Inden nogen skriver at han skal ha lov til at være sin egen - Jeg VED det. Han får også lov til at være barn, men sådan noget som at gå sammen med mig fordi alt andet er farligt- det skal han forstå og han skal lytte! Hjælp.. 

For slet ikke at snakke om hans søvn. EJ men gud..  Jeg er så træt i mit hovede!! Hvad er det jeg gør forkert siden han bare SLET ikk høre efter??

Hvis han bliver ved med at løbe væk, jamen så må han jo sidde i klapvognen. Længere er den bare ikke. 

Han afprøver grænser. Hvad sker der hvis han ikke høre efter? 

BAE skriver:

Hvis han bliver ved med at løbe væk, jamen så må han jo sidde i klapvognen. Længere er den bare ikke. 

Han afprøver grænser. Hvad sker der hvis han ikke høre efter? 

Det gør han os, hvis det er den vi går med. Det kunne også være rart vi kunne gå nogle ture sammen, uden han skal spændes fast altid..

Men jeg plejer at sige, du skal gå med mor ellers sidder du i klapvognen . Også gør jeg det os. Ingen tomme trusler eller lign.

Jeg vil bare sige at jeg føler med dig Min ældste var også en 'løber', så meget at hun hoppede ud af vinduer for at komme ud og 'lege gemmeleg', og var ikke det mindste bange for at komme til skade. For os gjaldt det om at hun fik sig så meget af en forskrækkelse at hun holdt op, men det gør at hun blev meget mere sikker at have med (nogen steder!). Hun holdt helt op kort efter hun var fyldt 3. 

Jeg tror ikke der er så meget at gøre, men det har en ende! 

Hans hjerne er ikke udviklet endnu til at forstå konsekvensen af “farlig”- eller tag skoene af, når vi kommer ind. 

“Du må gå med mig i hånden, eller sidde i klapvognen” - “nu holder jeg dig i hånden og vi går ind sammen og tar sko og jakke af. 

Og igen, alt alt for lille til at omsætte “sko af jakke op” - i den alder er han behovs styret uden fokus på jakke eller sko.. - verden skal udforskes, hjernen udvikler sig og han skal ikke fortælles, men vises hvordan man gør. 

Forstå hans udviklingsniveau- ingen børn er krop umulige, men det er umuligt at få nogen mennesker til at gøre ting de ikke har udviklet sig til at kunne gøre. 

hvad søvn angår, vil jeg i den grad anbefale natbjørnen tjugga, som er en søvn meditation lavet af Emilie Jakobsen. Det er ikke blot søvnen der er vigtig, men også at kroppen og hjernen får gearet ned og falder til ro. 

Miti's mama skriver:

Jeg vil bare sige at jeg føler med dig Min ældste var også en 'løber', så meget at hun hoppede ud af vinduer for at komme ud og 'lege gemmeleg', og var ikke det mindste bange for at komme til skade. For os gjaldt det om at hun fik sig så meget af en forskrækkelse at hun holdt op, men det gør at hun blev meget mere sikker at have med (nogen steder!). Hun holdt helt op kort efter hun var fyldt 3. 

Jeg tror ikke der er så meget at gøre, men det har en ende! 

Åh så der er håb... Hvor dejligt! Det er virkelig trættende hele tiden at skulle være på mærkerne når man bevæger sig ud..

Tip! skriver:

Hans hjerne er ikke udviklet endnu til at forstå konsekvensen af “farlig”- eller tag skoene af, når vi kommer ind. 

“Du må gå med mig i hånden, eller sidde i klapvognen” - “nu holder jeg dig i hånden og vi går ind sammen og tar sko og jakke af. 

Og igen, alt alt for lille til at omsætte “sko af jakke op” - i den alder er han behovs styret uden fokus på jakke eller sko.. - verden skal udforskes, hjernen udvikler sig og han skal ikke fortælles, men vises hvordan man gør. 

Forstå hans udviklingsniveau- ingen børn er krop umulige, men det er umuligt at få nogen mennesker til at gøre ting de ikke har udviklet sig til at kunne gøre. 

hvad søvn angår, vil jeg i den grad anbefale natbjørnen tjugga, som er en søvn meditation lavet af Emilie Jakobsen. Det er ikke blot søvnen der er vigtig, men også at kroppen og hjernen får gearet ned og falder til ro. 

Altså, jeg har spurgt hans dp mor til råds og hun siger jeg ska' fortælle ham hvad vi skal så han ved det. Og når jeg fortæller ham at nu skal vi i bad så af med tøjet, så gør han det. Eller når jeg siger der er frokost, så kommer han ud og sætter sig og spørger hvor maden er henne. Så lidt må han vel forstå?

Jeg viser ham altid hvordan vi gør, og han må udforske alt det han vil - så længe det ikke er til fare for ham. Jeg er godt klar over han ikke ved faren ved noget, derfor er det os bare vigtigt han hører efter og bli'r ved mig, når jeg siger det.

Når han går med dp mor, holder han pænt fast i vognen. Det har han selv vist mig.  

Jeg forstår os hans udvikling, er enorm anerkendende og fri opdragelse-agtig. Men jeg vil kalde det umuligt når han bevidst ikke hører efter, for han ved godt hvad der bliver sagt.

Anonym skriver:

Åh så der er håb... Hvor dejligt! Det er virkelig trættende hele tiden at skulle være på mærkerne når man bevæger sig ud..

Helt enig! Det er ekstremt stressende og folk lader ikke til at forstå situation med mindre de selv har haft en løber. Hos os fandt vi ud af at hun var laktose intolerant og derfor altid havde mavesmerter. Det betød at hun havde en rigtig høj smertetærskel, og derfor ikke var bange for at løbe ud på vejen, falde osv... Da hun kom af laktosen begyndte der ligeså stille at ske noget. Men det var desværre først da hun blev ramt af en bil (som heldigvis kørte meeeget langsomt) at hun var helt færdig (hun slap med et par hudafskrabninger). Havde selv tænkt om vi skulle fabrikere en forskrækkelse, men det var nu slet ikke det jeg havde i tankerne! I dag kan jeg stole 100% på hende, også selvom det sidder i mig.

Han er ikke så gammel endnu, så hans sikkerhed er dit ansvar og ikke hans. 

Så når I går må han holde i hånd

Men bortset fra det, lyder det helt normalt og det eneste råd jeg har er: tålmodighed 

Det gør han os, hvis det er den vi går med. Det kunne også være rart vi kunne gå nogle ture sammen, uden han skal spændes fast altid..

Men jeg plejer at sige, du skal gå med mor ellers sidder du i klapvognen . Også gør jeg det os. Ingen tomme trusler eller lign.

Som de andre siger, hans hjerne er ikke udviklet til at se faren, det er sjovt. så må man enten spændes fast eller må du holde hans hånd.. det nytter ikke noget at du skal løbe efter ham. Hold godt fast i ham. Ture uden løb og klapvogn skal nok komme. Han skal lige lære det.

Og når i så kommer ind, tag hans hånd, sæt dig på hug, på hans level. "Vi skal have sko og jakke af og så kan vi lege."