At stille krav til bedsteforældrene?

Anonym skriver:

Min søn er  påvirket af skiftet døgnrytme, men han elsker at sidde med sin dyne og faldt i søvn i sofaen ved siden af farmor eller ligge sammen med farmor i hendes seng til han falder i søvn.

 

jeg var nøjagtig ligesom dig - Og vores tanker påvirker os så meget - det sker ikke så mega meget skade en døgnrytme kommer lille smule i uorden 

Jeg synes helt helt ærligt vi forældre dominere for meget, og direkte ødelægger nogle meget vigtige relation ( det er ligesom vi er så uden af kontrol i hverdagen ( vuggestue/ BH) at vi skal dominere dem når vi har dem ( vores egne børn)

 

jeg er MOR jeg er ikke min søns bedste ven, men det kan farmor være - Det hårdeste arbejde er at være mor det sjoveste er at være farmor

 

jeg var lige sådan før - tak og lov fik jeg øjenen op for at jeg er ikke perfekte jeg ved ikke ALT og herre Gud de tager IKKE skade af at få rykket en smule i en søvn rytme - Come on altså 

Det kan godt være DIN søn kan klare det, men ikke alle er som din søn. Min søn ville ikke kunne klare det og jeg ville aldrig byde ham det. 

LSS skriver:

Det kan godt være DIN søn kan klare det, men ikke alle er som din søn. Min søn ville ikke kunne klare det og jeg ville aldrig byde ham det. 

Selvfølge kender jeg ikke din søn - men det var det samme argument jeg brugte vores søn var 2 år før hun fik lov at passe ham fordi jeg ikke stolede på hende ( farmor) vedrøende mine regler med at blive lagt i seng osv 

Jeg er sinddsyg glad jeg fik en “påtale” om det og nu lader jeg dem hygge sig eneste krav er ikke for meget slik alt andet må de to finde ud af

jeg får altid en meget træt dreng hjem der om natten savner sin farmor - de er så utrolige tætte er så glad for jeg ikke står i vejen for det 

Jeg ser det så mange gange vi forældre dominere for vildt! Vi skal bestemme alt jeg synes det er sygt og den største taber er barnet og farmor/mormor

Vores søn har også altid været sensitiv, hvilket først kommer til udtryk når han igen er hjemme. Vi fik altid at vide, at ‘han er så nem’, men sandheden er, at han lukker af og bliver passiv - eller det gjorde han da han var mindre (han er lige fyldt 3 år). Vi har også faste rutiner og ‘advarer’ ham om de ting der skal ske, fx ‘om lidt skal du ud og børste tænder’ osv. Bedsteforældrene har altid fået en liste med når de skulle passe ham - blandt andet med sove og madtider og hvordan han skal puttes. I starten syntes min mor, at det måske var overkill og at jeg var en kæmpe hønemor, men tredje gang han skulle overnatte hos mormor og morfar efterspurgte de en liste og om der var nogen ændringer i forhold til sidst. De har senere indrømmet at det er en kæmpe hjælp �� Nu er han 3 år og har meget nemmere ved at rumme tingene og listerne er ikke længere aktuelle. Mærk efter hvad du selv syntes - hvad fungerer for netop jeres barn? I kender ham bedst ❤️

Lige et lille indput fra én, som har haft en psykisk syg farmor.

Hun var en forfærdelig mor (ved jeg fra min far) 

MEN hun var/er en skøn farmor! Ja, hun gjorde mærkelige ting og i perioder var hun bestemt grænseoverskridende overfor mig og mine forældre. Hun er maniodepressiv grundet en opvækst med vold, incest osv. 

MEN hun var min redning! Min mor og far støttede op om min relation til hende. Og hun havde meget frietøjler med os (selvfølgleig mest da vi var større). Og det er med hånden på hjertet et af de mennesker som har betydet mest i mit liv. 

Jeg havde et liv hos hende, som var ren fantasi, leg og frihed (ja og slik! Masser af slik og legetøj og egen bestemmelse over madindtag) min farmor har nemlig ingen grænser og jeg fik alt hvad jeg pegede på! (Hun var/er rig grundet en exmand) 

Hele mit liv har hun været den/der hvor jeg HIK hen, når jeg havde brug for en mental pause fra den voldsomme mobning, jeg blev udsat for. 

For hos hende måtte/kunne jeg alt hvad jeg ville. Det kunne jeg ikke hjemme - for der varder rutiner og hverdag. Så min farmor blev min mentale redning. 

Nu er jeg selv mor og sidder med den dybeste respekt over for mine forældre og deres evne op at skærme mig fra de dårlige perioder min farmor har/havde. Og evne at støtte op og lade hende være farmor i de gode perioder - selvom det indebar slik og gaver og mærkelig nattesøvn. 

Havde hun været min svigermor, så havde jeg sat foden ned! For fra en mors perspektiv så var det langt over grænsen! Meget langt! Men i mine barneøjne var det min redning og mit fristed på så mange måder.

Nu hvor jeg selv er mor, husker jeg mig selv på, at selvom min farmor er skingrende skør og giver los med alt slik i verden osv. så har jeg i dag et helt normalt BMI og forhold til mad.

Det har fået mig til at tænke, at min opgave som mor er at støtte op om mine børns forhold til andre - og hvis børnene kommer hjem og siger “vi får altid slik hos farmor”, så siger jeg “ja, hvor dejligt! Det er skønt man kan få det forskelligt hos farmor og hjemme” 

Min mor var god til at besvare alle mine spørgsmål om min meget mærkelige farmor ved at støtte op og gøre det klart, at der var hverdagsliv og legelivet (derunder bedsteforældre). 

Derfor er jeg også meget loose med, at mine forældre må forkæle alt hvad de vil. For mit barn vil møde så mange mennesker, hvor der bliver gjort og sagt noget andet - og jeg skal hjælpe mine børn med at kende forskel på hjemme og ude - og det kan være forskelligt og det ikke er problematisk. 

Jeg knuselsker det liv jeg fik med min farmor! 

LSS skriver:

Jeg synes faktisk det er lidt vanvittigt at råde til at lade andre mennesker ødelægge ens barns rytme. Det kan nogle børn måske klare. Jeg her 4 børn og den yngste vil under ingen omstændigheder kunne klare at få ødelagt hans rytme. Det vil gøre SÅ meget skade og jeg vil ALDRIG tillade det. 

Mener du sådan oprigtigt, at barnet vil tage rigtig skade af at få rykket lidt på sin rytme eller springe en lur over en gang om måneden?

Jeg prøver ikke st være fordømmende, hvis det er din vurdering af dit eget barn, men det ville blot komme meget bag på mig, hvis et helt almindeligt barn ligefrem skulle blive ødelagt af lidt fravigelser? Handler det ikke i højere grad om forældre, som ikke orker hvis tingene bliver lidt bøvlede (hvilket også er en helt ærlig sag - men jo et andet argument end det oprindelige)?

Jeg tænker at din dreng er heldig med at have en mor som dig der er så god til at tyde hans behov og indrette jeres liv og hverdag efter dem

Hvis min dreng var sådan, og bedsteforældrene opførte sig som du beskriver, så drengen efterfølgende skal bruge flere dage på at komme til kræfter igen - og han ikke selv efterspørge at blive passet hos dem, så det altså ikke er hans behov - så ville jeg faktisk ikke lade dem passe.

Jeg ville ikke gå på kompromis med min drengs trivsel for at tilfredsstille bedsteforældrenes behov for at passe. Og hvis de virkelig SÅ gerne vil passe, så må de jo lytte til dig når du fortæller hvad han har brug for. Jeg havde nok nøjes med at invitere og besøge dem, hvor jeg selv var til stede fremover, indtil drengen bliver noget ældre.

Anonym skriver:

Mener du sådan oprigtigt, at barnet vil tage rigtig skade af at få rykket lidt på sin rytme eller springe en lur over en gang om måneden?

Jeg prøver ikke st være fordømmende, hvis det er din vurdering af dit eget barn, men det ville blot komme meget bag på mig, hvis et helt almindeligt barn ligefrem skulle blive ødelagt af lidt fravigelser? Handler det ikke i højere grad om forældre, som ikke orker hvis tingene bliver lidt bøvlede (hvilket også er en helt ærlig sag - men jo et andet argument end det oprindelige)?

Jeg snakker om mit barn. HAN ville ikke kunne klare det . Men han er nok ikke det du vil kalde et almindeligt barn . Det da for underligt at opdele børn efter om de er almindelige eller ikke almindelige 

LSS skriver:

Jeg snakker om mit barn. HAN ville ikke kunne klare det . Men han er nok ikke det du vil kalde et almindeligt barn . Det da for underligt at opdele børn efter om de er almindelige eller ikke almindelige 

Jeg tror, at du misforstår mig. Jeg er slet ikke ude på at dømme om dit barn er “almindeligt”. Det som skabte mine spørgsmål var, om man vitterligt kan finde det direkte skadeligt at puffe lidt til rutinerne i ny og næ - om ikke det snarere højest er fordi det er lidt rodet og man derfor ikke altid orker - og så kom den kluntede formulering om “almindelig”, fordi det er min erfaring at de fleste “almindelige” børn og familier ikke tager skade af at man fx springer en lur over eller spiser lidt ekstra sukker i enkelte tilfælde ...

Anonym skriver:

Jeg tror, at du misforstår mig. Jeg er slet ikke ude på at dømme om dit barn er “almindeligt”. Det som skabte mine spørgsmål var, om man vitterligt kan finde det direkte skadeligt at puffe lidt til rutinerne i ny og næ - om ikke det snarere højest er fordi det er lidt rodet og man derfor ikke altid orker - og så kom den kluntede formulering om “almindelig”, fordi det er min erfaring at de fleste “almindelige” børn og familier ikke tager skade af at man fx springer en lur over eller spiser lidt ekstra sukker i enkelte tilfælde ...

Om det er direkte skadeligt ved jeg da ikke, men min søn skal have en 100 % struktureret dag ellers kan han ikke fungere. Han kan ikke engang gå i dp. Det jo ikke for sjov at tre fagpersoner har vurderet han ikke kan være i dp som han har det nu. Jeg kender ham. Det vil skade mere end det vil gavne. 

Nu skrev du selv “helt almindeligt barn” derfor antager jeg at mit barn i følge dig ikke er almindeligt .

Anonym skriver:

Mener du sådan oprigtigt, at barnet vil tage rigtig skade af at få rykket lidt på sin rytme eller springe en lur over en gang om måneden?

Jeg prøver ikke st være fordømmende, hvis det er din vurdering af dit eget barn, men det ville blot komme meget bag på mig, hvis et helt almindeligt barn ligefrem skulle blive ødelagt af lidt fravigelser? Handler det ikke i højere grad om forældre, som ikke orker hvis tingene bliver lidt bøvlede (hvilket også er en helt ærlig sag - men jo et andet argument end det oprindelige)?

Hvad er et helt alm. barn??