At stille krav til bedsteforældrene?

LSS skriver:

Jeg er ikke vred jeg synes blot i er latterlige. 

Tjah det må du jo så synes. 

Sprit25 skriver:

Tjah det må du jo så synes. 

Jeg er ikke vred jeg synes blot i er latterlige. 

Og som selvudnævnt formand for de latterliges klub vil jeg anbefale dig at undlade at bruge dit barn som eksempel til efterlevelse i en debat som denne. Dit barn har jo i følge din beskrivelse nogle ret alvorlige udfordringer og i din beskrivelse er vi mange, der tænker ‘udredning’ (og nogle måske endda ‘diagnose’ ). Når du bringer ham op som eksempel, vil du jo skulle forholde dig til sammenligning med ikke-udfordrede børn, og det er tilsyneladende rigtigt svært for dig. Måske dækker din vrede over en dybereliggende bekymring for dit barn? 

Jeg håber alt det bedste for jer - måske står I foran en udredning, der kan give nogle svar på hans udfordringer. Dét håber jeg. 

Nu har jeg ikke deltaget, i den ellers voldsomt eskalerende debat, men til dit spørgsmål så jo jeg synes godt man kan stille krav til bedsteforældrene. 

Det er en balancegang det med bedsteforældre. For på den ene side synes jeg at der skal være plads til lidt ekstra hygge og at strukturerne brydes lidt - det er da det jeg selv husker som der hyggelige ved at blive passet hos bedsteforældre. 

På den anden side skal bedsteforældrene acceptere at små børn fungerer bedst med struktur. Din dreng er stadig lille, og kan måske ikke selv give udtryk for sine behov. Når han bliver større kan han bedre selv sige “ jeg er træt”, og jo ældre han bliver jo mindre et problem er det at komme lidt senere i seng osv. 

Når men jeg synes godt man kan informere om at fx sengetider skal overholdes og der gerne må holdes lidt igen med slik inden sengetid. Tilgengæld kan du ikke blande dig i hvem der kommer på besøg i deres hjem og hvad han ellers spiser i løbet af dagen. 

Din dreng er stadig lille, og skal han passes skal det være en god oplevelse for ham og trygt for jer. Så personligt, hvis der ikke blev respekteret en nogenlunde sovetid og han bare måtte dejse om på sofaen så ville jeg nok overveje om han egentlig behøvede at blive passet med overnatning pt.

Du skriver de ikke har en særlig tæt relation. Jeg tænker at udfordringen ligger allermest dér. Hvis relationen ikke er tæt, læser de ikke dit barn som du gør. 

Skru op for aktiviteter med bedsteforældrene, det kan bare være hyppigere besøg, hvor i trækker jer lidt i baggrunden så de har mulighed for at have jeres barn på 2 mands hånd - med jer  som barnets trygge base han ved er i nærheden. 

Og så tal om hverdagen! Fortæl om hvordan jeres dag er og fortæl dem hvis jeres barn har reageret på en eller anden måde. De lærer ham ikke at kende hvis de ikke får noget at vide  

Når de så skal til at passe igen, så gør klart hvilke udfordringer i har derhjemme hvis luren skippes og den slags. Det er vigtigt at de hører at du ikke står skrapt på den lur blot fordi det er det du selv gør - men fordi det fungerer bedst for jeres barn..måske du så er heldig at de putter til lur, men måske ikke lige på slaget 12.05 ligesom du selv og så vælg dine kampe så du ikke fremstår som årets pylremor jeg ville vælge søvnen og ikke sige noget om mad og slik og besøg. 

Og derudover så er jeg ret enig med flere i tråden her. Hvis dit barn er et gennemsnitsbarn der ikke kræver særlige hensyn i dagligdagen med ekstra støtte pædagoger, special institution eller lign - så sker der INGEN varig skade af at rutinerne rykkes på et par gange eller 3 i året hvor bedsterne passer. Det er træls for jer og jeres dreng bagefter! Men der sker ikke skade. Og forhåbentlig har herre dreng hygget så meget at det overskygger det trælse, set fra hans synspunkt. 

Mine egne et altid helt ude og skide når de har været passet hos mine forældre, men de hygger sig så meget derude og ønsker selv at komme der ud. Så for dem, er det altså dét værd alligevel mine forældre har fortalt at jeg var ligeså da jeg var barn, men det eneste jeg husker er dejlige ferieminder med farmor og farfar  

Abracadabra skriver:

Og som selvudnævnt formand for de latterliges klub vil jeg anbefale dig at undlade at bruge dit barn som eksempel til efterlevelse i en debat som denne. Dit barn har jo i følge din beskrivelse nogle ret alvorlige udfordringer og i din beskrivelse er vi mange, der tænker ‘udredning’ (og nogle måske endda ‘diagnose’ ). Når du bringer ham op som eksempel, vil du jo skulle forholde dig til sammenligning med ikke-udfordrede børn, og det er tilsyneladende rigtigt svært for dig. Måske dækker din vrede over en dybereliggende bekymring for dit barn? 

Jeg håber alt det bedste for jer - måske står I foran en udredning, der kan give nogle svar på hans udfordringer. Dét håber jeg. 

 Der er helt styr på ham! Han er blot en følsom lille dreng!