Anonym skriver:
Jeg er fuldstændig samme sted og jeg har på ingen måde tilgivet min mor. Jeg er dog meget bevidst om det, og arbejder i dag på at give mine børn en anden opvækst, hvor jeg fortæller dem, at jeg elsker dem, at jeg er stolt, når de gør noget godt, og at jeg undskylder, hvis jeg har været urimelig.
Jeg tror ikke, jeg ville have haft et forhold til min mor, hvis hun havde levet i dag. Men jeg knus-elsker min svigermor. 
Det er spot on også.
At man er bevidst af hvad man kommer fra er en forudsætning for at kunne tage et aktivt valg om at ændre det. Jeg gør også meget ud af at vise jeg er menneskelig og lytte til mine børns argumenter. Det er ikke det samme som at de får lov at spise slik til aftensmad, men man behøver ikke tale grimt til dem, fordi de kommer med det ønske.
Og så siger jeg undskyld når jeg har været en røv og ladet mit dårlige humør gå ud over dem. Det er SÅ vigtigt for at føle sig set og hørt!
Anmeld
Citér
