Du har muligvis ret... Jeg er virkelig i tvivl om, hvorvidt vi er for strenge eller ikke strenge nok...
Han er generelt bare meget vild. Vi kan slet ikke få han ned i gear. Det hjælper lidt, når vi laver forskellige aktiviteter uden for huset, men vi vil også gerne have mulighed for bare at være hjemme en gang imellem i weekenderne, og at han kan lege lidt med sit legetøj herhjemme.
Det er svært at svare helt præcist på, hvad vi gør i de situationer. Jeg kan prøve at komme med er eksempel: Når han skal noget, fx have tøj på, så siger vi, at nu skal han have tøj på. “Nej” siger han eller løber væk. Vi går efter og siger, at han SKAL have tøj på, fordi vi skal ud af døren om lidt. “Nej din lort” siger han måske. Vi tager fat i ham og siger, det ord vil vi ikke have, at han siger. Vi tager ham i armen og trækker (fordi han kæmper imod) ham ind på værelset, hvor vi enten råber af ham, indtil han tager tøj på, eller selv hiver nattøjet af han og propper ham i det nye tøj.
Jeg synes ikke vi laver andet end at sige nej og sætte grænser, men vores ord har inden effekt. Det er først, når vi bliver rigtig vrede, råber eller tager fat i ham, at han reagerer på, hvad vi siger. Det er ikke metoder vi bryder os om at bruge, men vi føler os magtesløse
Det lyder som om I og han er kommet ind i en dum spiral, hvor I ser det "forkerte" og han gør det "forkerte" for så lever han op til forventningerne.
Jeg ville personligt ikke smide flere konsekvenser oven på og lade hammeren falde, for jeg ville være bange for at det bare gik ind i den onde spiral og situationen blev værre.
Jeg ville derimod have fokus på, hvad lykkes? Hvad er min dreng super god til? Hvornår er min dreng helt fantastisk? Og så ville jeg huske mig selv og ham på det ofte.
Jeg ville også se på, hvad gør jeg når det lykkes? Har jeg fx husket ham på, at der sker en forandring om lidt fx om 10 minutter skal du have tøj på. Har jeg en fast rutine a la: han står op, spiser morgenmad, tager tøj på, børster tænder og tænder fjernsyn. Og hvad er anderledes når det ikke lykkes, er det når der ikke er nogen rutine, når rammerne ikke er tydelige eller....? Jeg ville altså erkende udfordringen lå hos mig og ikke hos min søn - jeg skal skabe rammerne som gør der let for min søn, det er ikke min søn der skal gøre der let for mig.
Helt konkret så har jeg både hjemme og i skolen (og har givet rådet til en del, hvor det har fungeret hjemme) arbejdet med stjernekort (bolchepædagogik på en lidt moderne måde 
).
Der betyder, at du/I skal vælge max to områder, hvor I vil se en forandring fx få tøj på. Nu er han kun 4 år, så jeg ville lave et stjernekort der varede 2 uger, og på det skriver I en sætning om, hvad han kan fx jeg kan tage tøj når jeg har spist morgenmad - det vil sige i italesætter den gode handling, den I forventer af ham, I taler ikke om den forkerte handling. Sammen i familien finder i en præmie, hvis han kan få en stjerne hver dag (kan måske I starten være han skal have lov finder glipper fx 2 gange).
Så er det vigtigt, at tale om stjernekortet, men kun positivt ikke noget med at sige: og i går kunne du ikke, der gjorde du ditten og datten og derfor må du ikke få slik. Kun tal om alle de gange han kunne, få en stjerne, ros. Husk ham på det: nej jeg tror også du i dag kan tage tøj på efter morgenmaden, får det står der jo.
Måske skal et stjernekort gentages i en periode mere, mpske skal man lige holde en pause det finder man ud. Men det er vigtigt, at tage fat på en eller to ting og ikke alt på en gang. - det er i det hele taget noget jeg tænkte, da jeg læste din beskrivelse; hvis I er i gang med at få tøj på, så hav fokus der - hvis han så siger din lort, overhør det gå ikke ind i en endnu en kamp - fokus er = få tøj på.
