Vi kan ikke rumme ham

Vi har en dreng på 4,5 år. Han er simpelthen så vild. Han råber og skriger hele dagen. Han vil hele tiden slås. Han prutter os op i hovedet eller stikker sin tisemand op i hovedet på os. Når vi beder ham lade hver, synes han først, at det er rigtig sjovt.

Han vil ikke gøre noget af det, vi beder ham om. Han ignorerer bare det, vi siger eller løber den anden vej. Vi prøver altid at bede ham om det stille og roligt de første gange, men det er som om vores ord inden effekt har med mindre vi råber eller truer ham eller tager fat i ham og fysisk tvinger ham til at gøre det, han skal.

Vi ønsker ikke at bruge hårde metoder, men til sidst er vi så trætte og frustrede, at vi ikke kan rumme ham mere.

Han er vores første, så vi aner ikke, om hans adfærd er normal. 

Er der andre, der har børn på den alder, som oplever noget lignende eller måske andre som har gode råd til, hvordan vi skal håndtere ham?

Hvad gør I konkret når han gør de ting?

- her kommer man på trappen når man gør noget uønsket, så sidder man og tænker over det og når man er klar, taler vi om at adfærden ikke var okay, og så undskyld og krammer

De er to år og tre år.

Jeg synes det lyder som om han mangler grænser og ikke ved hvad der er okay og hvad der ikke er, det er jeres opgave at lære ham det. 

Jeg er enig med soonmom. Det lyder som om at han mangler grænser. 

Jeg har en dreng på snart 4 år. Når han ikk gr hvad der bliver sagt efter maks 5 gange. Så tager jeg hans legetøj fra ham eller sætter ham ud i gangen. Så kan han få det og komme ind igen når han kan høre efter. 

Det kunne jeg have skrevet for et halvt år siden: og skrev også et lignende indlæg i min terminsgruppe. Der var SÅ mange med drenge der havde lignende udfordringer. 

Det er ret normalt at de går lidt “amok” i den alder. 

Min er lige blevet 5 og det er allerede blevet bedre igen, men han er der ikke helt endnu. 

Lillebror er 3 1/2 og lige nu er der stilhed før stormen ����

I skal have hjælp til at sætte grænser! Han lyder meget grænsesøgende, og I lyder ret vage.

Hvad siger børnehaven i øvrigt? Opfører han sig bedre dér?

Soonmom skriver:

Hvad gør I konkret når han gør de ting?

- her kommer man på trappen når man gør noget uønsket, så sidder man og tænker over det og når man er klar, taler vi om at adfærden ikke var okay, og så undskyld og krammer

De er to år og tre år.

Jeg synes det lyder som om han mangler grænser og ikke ved hvad der er okay og hvad der ikke er, det er jeres opgave at lære ham det. 

Du har muligvis ret... Jeg er virkelig i tvivl om, hvorvidt vi er for strenge eller ikke strenge nok... 

Han er generelt bare meget vild. Vi kan slet ikke få han ned i gear. Det hjælper lidt, når vi laver forskellige aktiviteter uden for huset, men vi vil også gerne have mulighed for bare at være hjemme en gang imellem i weekenderne, og at han kan lege lidt med sit legetøj herhjemme.

Det er svært at svare helt præcist på, hvad vi gør i de situationer. Jeg kan prøve at komme med er eksempel: Når han skal noget, fx have tøj på, så siger vi, at nu skal han have tøj på. “Nej” siger han eller løber væk. Vi går efter og siger, at han SKAL have tøj på, fordi vi skal ud af døren om lidt. “Nej din lort” siger han måske. Vi tager fat i ham og siger, det ord vil vi ikke have, at han siger. Vi tager ham i armen og trækker (fordi han kæmper imod) ham ind på værelset, hvor vi enten råber af ham, indtil han tager tøj på, eller selv hiver nattøjet af han og propper ham i det nye tøj. 

Jeg synes ikke vi laver andet end at sige nej og sætte grænser, men vores ord har inden effekt. Det er først, når vi bliver rigtig vrede, råber eller tager fat i ham, at han reagerer på, hvad vi siger. Det er ikke metoder vi bryder os om at bruge, men vi føler os magtesløse

Abracadabra skriver:

I skal have hjælp til at sætte grænser! Han lyder meget grænsesøgende, og I lyder ret vage.

Hvad siger børnehaven i øvrigt? Opfører han sig bedre dér?

Hjælp af hvem?

Vi hører ikke noget fra børnehaven angående hans adfærd.

Synes du konkluderer på et meget tyndt grundlag, at vi er vage. Det kan jeg ærlig talt ikke bruge til noget

i aalborg kan man ringe og få hjælpe her helt gratis og anonym også hvis det er

Anonym skriver:

Vi har en dreng på 4,5 år. Han er simpelthen så vild. Han råber og skriger hele dagen. Han vil hele tiden slås. Han prutter os op i hovedet eller stikker sin tisemand op i hovedet på os. Når vi beder ham lade hver, synes han først, at det er rigtig sjovt.

Han vil ikke gøre noget af det, vi beder ham om. Han ignorerer bare det, vi siger eller løber den anden vej. Vi prøver altid at bede ham om det stille og roligt de første gange, men det er som om vores ord inden effekt har med mindre vi råber eller truer ham eller tager fat i ham og fysisk tvinger ham til at gøre det, han skal.

Vi ønsker ikke at bruge hårde metoder, men til sidst er vi så trætte og frustrede, at vi ikke kan rumme ham mere.

Han er vores første, så vi aner ikke, om hans adfærd er normal. 

Er der andre, der har børn på den alder, som oplever noget lignende eller måske andre som har gode råd til, hvordan vi skal håndtere ham?

Ja, en del af det er normalt, men i skal selvfølgelig stadig opdrage ham til at lade være mit råd er faste, faste rammer, samme ritualer hver dag. Sengetid, spisetid og ens reaktion ved grænseoverskridende opførsel. Hvis i er ude og han løber væk, så ville min konsekvens være, at så kan han ikke få lov at gå selv, men skal i holde i hånd. Hvis/når han prostestere så forklar ham roligt, at når i ikke kan stole på, at han går pænt sammen med jer så er han ikke stor nok til at gå selv. Når han går roligt og pænt kan i spørge om han er klar til at gå selv igen. Husk, at manglende rutiner, for lidt søvn og dårlig mad giver urolige børn. Hvis ham ser meget skærm kan det også give meget uro da så små børns krop er skabt til bevægelse og energien skal ud, så sidder de med skærm længe så skrues der op for kropslig uro bagefter.

hvis det er hjemme, han opfører sig grænseoverskridende så ville jeg gå fra ham. Sige, jeg vil ikke være sammen med dig når du er gør sådan, jeg bliver ked af det/vred. Spejl den reaktion han ville få ude blandt andre. Ligeså snart han er rolig, går i ind til ham og tilbyder at blive gode venner igen med et kram.

Anonym skriver:

Du har muligvis ret... Jeg er virkelig i tvivl om, hvorvidt vi er for strenge eller ikke strenge nok... 

Han er generelt bare meget vild. Vi kan slet ikke få han ned i gear. Det hjælper lidt, når vi laver forskellige aktiviteter uden for huset, men vi vil også gerne have mulighed for bare at være hjemme en gang imellem i weekenderne, og at han kan lege lidt med sit legetøj herhjemme.

Det er svært at svare helt præcist på, hvad vi gør i de situationer. Jeg kan prøve at komme med er eksempel: Når han skal noget, fx have tøj på, så siger vi, at nu skal han have tøj på. “Nej” siger han eller løber væk. Vi går efter og siger, at han SKAL have tøj på, fordi vi skal ud af døren om lidt. “Nej din lort” siger han måske. Vi tager fat i ham og siger, det ord vil vi ikke have, at han siger. Vi tager ham i armen og trækker (fordi han kæmper imod) ham ind på værelset, hvor vi enten råber af ham, indtil han tager tøj på, eller selv hiver nattøjet af han og propper ham i det nye tøj. 

Jeg synes ikke vi laver andet end at sige nej og sætte grænser, men vores ord har inden effekt. Det er først, når vi bliver rigtig vrede, råber eller tager fat i ham, at han reagerer på, hvad vi siger. Det er ikke metoder vi bryder os om at bruge, men vi føler os magtesløse

Tænker at det ihvertfald ikke hjælper at råbe af ham. Så får han den ønskede reaktion og finder der sjovt i stedet. 

Prøv evt at sige i god tid at om 10 minutter skal vi have tøj på. Også stil et ur og fortæl at når det ringer er det tid. Så får han mulighed for at afslutte den leg han måske er i gang med.