2-årig til begravelse

Hvornår er et barn klar til en begravelse mht alder .

Må et barn ikke opleve andre i sorg ( i kirken forløses det jo ofte i kaffen derefter er i en god stemning ) 

Hvis barnet ikke er med til begravelsen hvordan bliver et kirkegårds besøg så.  

Det hele er individuelt fra familie til familie.  Her er børn en del af livet og livets gang er en del børnene ikke skånes for. 

Min yngste bliver 3 år i slut juli. For et par måneder siden, sagde vi farvel til hans farfar. Han var med inde og se ham i sengen død, ligesom min ældste på snart 5 år var. De lagde blomster på hans kiste da bilen kørte med den og var med til hans askedsceremoni. Børn forstår meget mere end man tror. Vi havde en kanon oplevelse med at inddrage dem og ville klart anbefale at tage ham med og forklare ham at oldemor er død og derfor er folk kede af det.

En begravelse behøver ikke nødvendigvis at være noget uhyggeligt for et barn.

Min niece var med til min fars begravelse, da hun var to år, og det gik så fint. Min søster var rigtig god til at tale med hende om det.

Men lige som min søster (og svoger) kender deres barn, så kender du dit barn bedst.

Anonym skriver:

Vi har en oldemor i familien, som desværre er meget syg af kræft og hun har ikke langt igen.

Jeg har også en 2-årig søn, som er meget opmærksom og optaget af følelser; om nogen græder, er sur eller glad. Vi skal jo så snart til begravelse, når det sørgelige sker, at oldemor dør. Der vil være voksne mennesker, han kender godt, der græder.

Hvad pokker skal jeg sige til min søn? Jeg vil bestemt ikke forklare ham for meget, for han tænker så meget og bekymrer sig hurtigt om et eller andet og bliver bange. Han er jo alt for ung til at vide, hvad døden er og for ham er det da også bare knyttet til døde dyr, f.eks. når han kommer til at mase et insekt eller ser et dødt dyr i vejkanten.

Skal jeg sige, at folk græder, fordi oldemor er død?
Skal jeg bare kort og godt sige, ja, farmor græder. Farmor er ked af det og så undgå at fortælle, at det er fordi oldemor er død? Han vil dog nok undre sig over det, for han er vant til at man græder, fordi man f.eks. slår sig.  Og han er så nysgerrig og viderebegærlig, men lige i den her situation, men lige her er han jo lidt for lille til at få det hele at vide!

Han har heller aldrig været i en kirke før og det vil også være en stor oplevelse for ham.

Hvordan giver jeg mon min lille søn den bedste oplevelse i en meget trist situation?

Vi har haft vores søn med til alle begravelser i alderen 1-5 år(han havde 5 oldeforældre). Vi har fortalt ham at de enten blev gamle eller meget syge(alt efter årsagen). Vi fortalte ham bare at deres krop ikke kunne mere, og at de havde levet et godt langt liv. 

Vi forberedte ham ved at fortælle lidt om det hele i en kort udgave. At vedkommende var død. Meget syg eller gammel, og at der nok mange i kirken som er kede af det, fordi personen har haft en stor betydning og at det er helt normalt. 

Vores søn har aldrig rigtig spurgt ind til noget omkring det, og har egentlig taget det meget pænt de gange vi var afsted :-)

Jeg ville aldrig tage så lille er barn med. Tænk nu hvis han larmer..? Midt i at folk er i sorg.

Det er også voldsom for ham at se alle kede af det. 

Jeg ville få en veninde til at tage ham på en legeplads eller noget andet. En begravelse tager ikke særlig lang tid.

Mine unger ved farfars kiste. Håber ikke det støder nogen men det var virkelig en god oplevelse. Og den lille spurgte næste dag - hvor er farfar nu? Den store svarede: jamen han er jo en stjerne i himlen - så han kan faktisk flyve! Og så kiggede vi op i himlen sammen. Vi forklarede dem, at det ikke var synd for farfar, men at far og andre godt kunne blive kede af det ind i mellem over farfar var død. 

(Ps vi spurgte både en psykolog og pædagoger til råds, der alle mente, at det bedste var, at børnene deltog)

Jeg tror man skal passe på med at gøre døden til et tabu belagt emne man helst ikke snakker om. Vi skal alle den vej og ved ældre mennesker som har levet et langt godt liv, er det jo kun godt at børn lærer at det også sker.

Anonym skriver:

Vi har en oldemor i familien, som desværre er meget syg af kræft og hun har ikke langt igen.

Jeg har også en 2-årig søn, som er meget opmærksom og optaget af følelser; om nogen græder, er sur eller glad. Vi skal jo så snart til begravelse, når det sørgelige sker, at oldemor dør. Der vil være voksne mennesker, han kender godt, der græder.

Hvad pokker skal jeg sige til min søn? Jeg vil bestemt ikke forklare ham for meget, for han tænker så meget og bekymrer sig hurtigt om et eller andet og bliver bange. Han er jo alt for ung til at vide, hvad døden er og for ham er det da også bare knyttet til døde dyr, f.eks. når han kommer til at mase et insekt eller ser et dødt dyr i vejkanten.

Skal jeg sige, at folk græder, fordi oldemor er død?
Skal jeg bare kort og godt sige, ja, farmor græder. Farmor er ked af det og så undgå at fortælle, at det er fordi oldemor er død? Han vil dog nok undre sig over det, for han er vant til at man græder, fordi man f.eks. slår sig.  Og han er så nysgerrig og viderebegærlig, men lige i den her situation, men lige her er han jo lidt for lille til at få det hele at vide!

Han har heller aldrig været i en kirke før og det vil også være en stor oplevelse for ham.

Hvordan giver jeg mon min lille søn den bedste oplevelse i en meget trist situation?

Hvorfor skal han med?

Anonym skriver:

Vi har en oldemor i familien, som desværre er meget syg af kræft og hun har ikke langt igen.

Jeg har også en 2-årig søn, som er meget opmærksom og optaget af følelser; om nogen græder, er sur eller glad. Vi skal jo så snart til begravelse, når det sørgelige sker, at oldemor dør. Der vil være voksne mennesker, han kender godt, der græder.

Hvad pokker skal jeg sige til min søn? Jeg vil bestemt ikke forklare ham for meget, for han tænker så meget og bekymrer sig hurtigt om et eller andet og bliver bange. Han er jo alt for ung til at vide, hvad døden er og for ham er det da også bare knyttet til døde dyr, f.eks. når han kommer til at mase et insekt eller ser et dødt dyr i vejkanten.

Skal jeg sige, at folk græder, fordi oldemor er død?
Skal jeg bare kort og godt sige, ja, farmor græder. Farmor er ked af det og så undgå at fortælle, at det er fordi oldemor er død? Han vil dog nok undre sig over det, for han er vant til at man græder, fordi man f.eks. slår sig.  Og han er så nysgerrig og viderebegærlig, men lige i den her situation, men lige her er han jo lidt for lille til at få det hele at vide!

Han har heller aldrig været i en kirke før og det vil også være en stor oplevelse for ham.

Hvordan giver jeg mon min lille søn den bedste oplevelse i en meget trist situation?

Jeg er religiøs og det hjælper. Ok ofte i i situationer med død. Når et så gammelt menneske dør er det jo ikke tragissk, men en æra er forbi og derfor sørger man selvfølgelig. Jeg ville fortælle, at oldemor har haft et dejligt langt liv, men at hun nu var syg og træt og hendes krop duede ikke mere. Derfor ville hun gerne dø så hun kunne komme op og have det rart i himlen. For der skal hun ikke tage sin gamle krop med. Kroppen begraver vi i jorden.