2-årig til begravelse

Vi har en oldemor i familien, som desværre er meget syg af kræft og hun har ikke langt igen.

Jeg har også en 2-årig søn, som er meget opmærksom og optaget af følelser; om nogen græder, er sur eller glad. Vi skal jo så snart til begravelse, når det sørgelige sker, at oldemor dør. Der vil være voksne mennesker, han kender godt, der græder.

Hvad pokker skal jeg sige til min søn? Jeg vil bestemt ikke forklare ham for meget, for han tænker så meget og bekymrer sig hurtigt om et eller andet og bliver bange. Han er jo alt for ung til at vide, hvad døden er og for ham er det da også bare knyttet til døde dyr, f.eks. når han kommer til at mase et insekt eller ser et dødt dyr i vejkanten.

Skal jeg sige, at folk græder, fordi oldemor er død?
Skal jeg bare kort og godt sige, ja, farmor græder. Farmor er ked af det og så undgå at fortælle, at det er fordi oldemor er død? Han vil dog nok undre sig over det, for han er vant til at man græder, fordi man f.eks. slår sig.  Og han er så nysgerrig og viderebegærlig, men lige i den her situation, men lige her er han jo lidt for lille til at få det hele at vide!

Han har heller aldrig været i en kirke før og det vil også være en stor oplevelse for ham.

Hvordan giver jeg mon min lille søn den bedste oplevelse i en meget trist situation?

Anonym skriver:

Vi har en oldemor i familien, som desværre er meget syg af kræft og hun har ikke langt igen.

Jeg har også en 2-årig søn, som er meget opmærksom og optaget af følelser; om nogen græder, er sur eller glad. Vi skal jo så snart til begravelse, når det sørgelige sker, at oldemor dør. Der vil være voksne mennesker, han kender godt, der græder.

Hvad pokker skal jeg sige til min søn? Jeg vil bestemt ikke forklare ham for meget, for han tænker så meget og bekymrer sig hurtigt om et eller andet og bliver bange. Han er jo alt for ung til at vide, hvad døden er og for ham er det da også bare knyttet til døde dyr, f.eks. når han kommer til at mase et insekt eller ser et dødt dyr i vejkanten.

Skal jeg sige, at folk græder, fordi oldemor er død?
Skal jeg bare kort og godt sige, ja, farmor græder. Farmor er ked af det og så undgå at fortælle, at det er fordi oldemor er død? Han vil dog nok undre sig over det, for han er vant til at man græder, fordi man f.eks. slår sig.  Og han er så nysgerrig og viderebegærlig, men lige i den her situation, men lige her er han jo lidt for lille til at få det hele at vide!

Han har heller aldrig været i en kirke før og det vil også være en stor oplevelse for ham.

Hvordan giver jeg mon min lille søn den bedste oplevelse i en meget trist situation?

Har du overvejet at lade være at tage ham med til begravelsen? 

Det er en stor og overvældende oplevelse for sådan en lille følsom mand  Min søn var på samme måde som du beskriver og han ville ikke have kunnet tåle det - han var med til en oldefars begravelse da han var 3,5 og det var svært. Vi snakkede riiigtig meget om hvorfor man var ked af det og så videre, inden og det forstod han godt, men det var stadig rigtig overvældende for ham at se at fx farfar var ked af det... Jeg ville ikke have taget ham med da han var 2 år 

Jeg har virkelig også overvejet, at lade ham blive hjemme. Hvis han har en ubehagelig oplevelse sidder den i ham i lang tid efter, han snakker hele tiden om den og sover dårligere. Nogle gange snakker han endda halvt i søvne om det, så jeg tror, han drømmer om det.

Men hvis han ikke kan deltage, så kan jeg heller ikke og det ville jeg være rigtig ked af...

Min egen side af familien kan ikke passe ham.

Jeg ville tage ham med. Det er jo også hans oldemor. 

Ja der er mennesker, der er kede af det. Det er ikke farligt. 

Oldemor havde et langt liv og så er døden en naturlig del af livet. 

Hvis det var en yngre person ville jeg ikke tage børn med. Det er sørgeligt og tragisk på en helt anden måde.

Eller  hvis det var en ældre person som ikke var familie, så ville han ikke skulle med. 

Men egen oldemor som er død efter et langt liv - selvfølgelig skal han med. Så kan I også få talt om døden og at vi skal herfra. Det er jo ikke farligt, bare trist at savne.

Jeg ville ikke tage ham med. 

Måske du kan være "heldig" at begravelsen finder sted en hverdag, så er han jo i DP elle VS. 

Men en begravelse er ikke et sted for en 2årig, så jeg ville absolut prøve at finde en anden løsning, om det så er en veninde eller anden voksen han kender. 

Det behøver jo ikke at være en time lang affære... 

Tanker til dig i en svær tid 

Jeg ville aldrig tage en 2 årige med til en begravelse.

går ud fra de er tætte siden du overhovedet overvejer det ?

så ville jeg læse bøger om døden (man kan få nogle gode og enkle til små børn) og forsøge at forklare det på den måde, for ham vil jo nok opdage at hun ikke er der mere.

enten i vuggestue/dagpleje med ham eller lade far passe ham (hvis det er din farmor/mormor)

Vi havde vores søn på to med til begravelse, men det passede mere eller mindre med hans middagslur, så han sov udenfor kirken under det hele og var så med til kaffen bagefter.

Jeg synes, at han er for lille til at skulle vide, hvad døden er. Med den begrænsede forståelse og den store fantasi han har, skulle det nok kunne blive til noget virkelig uhyggeligt. Han er allerede bange for mange ting i forvejen.

Jeg tror altså også bare, at det vil være alt for meget for hans sensitive jeg, at se de mange voksne græde - og nå ja, også børn, for hende oldemoren har nogle børnebørn, som elsker hende højt og de vil være så kede af det. Og så hele den dystre stemning, orgelmusikken og kirkerummet.
Jeg tror ikke, at han kan rumme det og det vil sidde i ham lang tid efter.

Der er vitterligt ingen, der kan passe ham imens (medmindre det falder en hverdag, det krydser vi fingre for!), men jeg vil hellere blive hjemme med ham og så besøge gravstedet bagefter, hvis det skal være... Ellers kan vi måske gå en tur på kirkegården under selve begravelsen og deltage i gravøllet. Det er ikke lige så dystert og der er folk knap så kede af det.

Jeg er bare bange for at svigerfamilien, som oldemoren hører til, ikke forstår, at jeg ikke kommer og måske bliver dybt krænkede.

Anonym skriver:

Jeg synes, at han er for lille til at skulle vide, hvad døden er. Med den begrænsede forståelse og den store fantasi han har, skulle det nok kunne blive til noget virkelig uhyggeligt. Han er allerede bange for mange ting i forvejen.

Jeg tror altså også bare, at det vil være alt for meget for hans sensitive jeg, at se de mange voksne græde - og nå ja, også børn, for hende oldemoren har nogle børnebørn, som elsker hende højt og de vil være så kede af det. Og så hele den dystre stemning, orgelmusikken og kirkerummet.
Jeg tror ikke, at han kan rumme det og det vil sidde i ham lang tid efter.

Der er vitterligt ingen, der kan passe ham imens (medmindre det falder en hverdag, det krydser vi fingre for!), men jeg vil hellere blive hjemme med ham og så besøge gravstedet bagefter, hvis det skal være... Ellers kan vi måske gå en tur på kirkegården under selve begravelsen og deltage i gravøllet. Det er ikke lige så dystert og der er folk knap så kede af det.

Jeg er bare bange for at svigerfamilien, som oldemoren hører til, ikke forstår, at jeg ikke kommer og måske bliver dybt krænkede.

Hvis de er noglelunde velfungerende forstår de det da selvfølgelig 

Anonym skriver:

Jeg synes, at han er for lille til at skulle vide, hvad døden er. Med den begrænsede forståelse og den store fantasi han har, skulle det nok kunne blive til noget virkelig uhyggeligt. Han er allerede bange for mange ting i forvejen.

Jeg tror altså også bare, at det vil være alt for meget for hans sensitive jeg, at se de mange voksne græde - og nå ja, også børn, for hende oldemoren har nogle børnebørn, som elsker hende højt og de vil være så kede af det. Og så hele den dystre stemning, orgelmusikken og kirkerummet.
Jeg tror ikke, at han kan rumme det og det vil sidde i ham lang tid efter.

Der er vitterligt ingen, der kan passe ham imens (medmindre det falder en hverdag, det krydser vi fingre for!), men jeg vil hellere blive hjemme med ham og så besøge gravstedet bagefter, hvis det skal være... Ellers kan vi måske gå en tur på kirkegården under selve begravelsen og deltage i gravøllet. Det er ikke lige så dystert og der er folk knap så kede af det.

Jeg er bare bange for at svigerfamilien, som oldemoren hører til, ikke forstår, at jeg ikke kommer og måske bliver dybt krænkede.

Tror du ikke at de vil kunne forstå det, hvis du forklarede dem hvad du lige har skrevet her? Det giver jo rigtig god mening og jeg synes da at løsningen med at gå en tur imens og så deltage efterfølgende til gravøl er rigtig god - så er I jo stadig med, men på din søns præmisser