Jeg tænker, at I ikke nødvendigvis er uenige om opdragelse men om metoder. Og jeg tænker, at så længe metoderne er inden for rimelighedens grænser (dvs. Ikke slå og skrige af barnet osv), så skal man som partner i forældreskabet give plads til metodefrihed.
At være forældre er ikke et videnskabeligt projekt (og der siger jeg til trods for jeg selvsagt som cand.pæd. mener pædagogik er en videnskab
). Det er noget som vi gør sammen, som vi lærer sammen også med barnet, det er i høj grad baseret på den opdragelse man selv fik enten fordi man tager afstand fra den eller fordi der er noget man gerne vil bringe videre.
Jeg tænker også, at en af de ting du kan opnå ved at kommentere og ville "undervise" i opdragelse er, at far trækker følehornene tilbage. Hvis I grundlæggende er enige om, hvad I siger nej til, men ikke hvordan I siger nej til det, så er I jo enige, men I er bare to forskellige mennesker. Personligt tror jeg det vigtigste ved at være mor eller far er at være autentisk, at barnet kan mærke dig, ved du er ærlig og ikke at du hør det der nu står i bogen der er på top ti listen over bedste opdragelsesmetoder. Og med mindre du fortæller din datter at ah ah ah er udskammende, så er jeg hundrede procent sikker på, at hun aldrig vil tænke det.
Og så lige til ah ah ah - aner ikke om jeg har brugt det, men tror det før bruger det stadig bare som sådan lidt sarkasme og det endda også til min kære gamle mand, hvis han er ved at tage det sidste stykke chokolade lige foran tre børn
og ærligt her hjemme giver det bare et stort grin.
Jeg har faktisk aldrig gået og vendt og drejet ørerne jeg sagde til mine børn, men sagt dem jeg mente. Og det er vist gået meget godt....
Anmeld
Citér