Uenig om opdragelse - hvad synes I?

migxher skriver:

Prøv du at snakke sådan til ham næste gang han gør noget forkert 

Mit problem ved ah ah ah opdragelse er at det er utroligt upræcist og uklar hvad der forventes af barnet i situationen, hvad skal barnet bruge det til. Det er bare en fjollet lyd. Hvis mine børn gør noget de ikke må f. Eks så rejser jeg mig op og går hen og viser og fortæller dem hvad jeg gerne vil have de gør istedet. 

Men at han "gør noget forkert" afhænger da af hvordan man ser på det.

Ah ah er da noget af det mest præcise omkring hvad der forventes af barnet. "stop med det du gør og kik på mig"

Ah ah er jo en del af noget mere. 

migxher skriver:

Prøv du at snakke sådan til ham næste gang han gør noget forkert 

Mit problem ved ah ah ah opdragelse er at det er utroligt upræcist og uklar hvad der forventes af barnet i situationen, hvad skal barnet bruge det til. Det er bare en fjollet lyd. Hvis mine børn gør noget de ikke må f. Eks så rejser jeg mig op og går hen og viser og fortæller dem hvad jeg gerne vil have de gør istedet. 

Enig i at det er upræcist - og tænker også, at det skal følges op med en forklaring på, hvad barnet gerne må (henimod sprog) ... men nogle gange er det rart at kunne bremse en uheldig/farlig adfærd.

Allerhelst skal man jo nøjes med at guide barnet til, hvad det gerne må - men desværre er de fleste af os sådan indrettet, at vi instinktivt gerne vil stoppe uheldig adfærd lige når vi ser den - og derfor udbryder en eller anden form for 'stop lyd'... 

PS: Kan varmt anbefale bogen 'how to talk to small kids so they will listen'

EnNyVerden skriver:

Enig i at det er upræcist - og tænker også, at det skal følges op med en forklaring på, hvad barnet gerne må (henimod sprog) ... men nogle gange er det rart at kunne bremse en uheldig/farlig adfærd.

Allerhelst skal man jo nøjes med at guide barnet til, hvad det gerne må - men desværre er de fleste af os sådan indrettet, at vi instinktivt gerne vil stoppe uheldig adfærd lige når vi ser den - og derfor udbryder en eller anden form for 'stop lyd'... 

PS: Kan varmt anbefale bogen 'how to talk to small kids so they will listen'

Han følger ikke rigtigt op på det, når han siger "ah ah ah." Faktisk er det nok en stor del af problemet - at det bliver brugt sådan ret henkastet, når han har travlt med et eller andet. Det er brandslukning, som der ikke følges op på.

Jeg vil vente til næste gang, han nævner, at han ikke rigtigt kan få hende til at stoppe med uhensigtsmæssigt opførsel, og så foreslå, at han måske kan prøve at gøre noget andet. Han behøver ikke gøre det på min måde, overhovedet. Jeg vil bare være glad, hvis han ville overveje andre metoder.

Soonmom skriver:

Men at han "gør noget forkert" afhænger da af hvordan man ser på det.

Ah ah er da noget af det mest præcise omkring hvad der forventes af barnet. "stop med det du gør og kik på mig"

Ah ah er jo en del af noget mere. 

Jeg synes overhovedet ikke det er præcist eller sigende på nogen måde. Og hvad så når barnet kommer ud andre steder hvor der ikke lige bruges ah ah, i vuggestue eller børnehave f. Eks. Det er jo ikke lige den form for kommunikation vi andre går og bruger mellem hinanden ude i den virkelige vel?   jeg har som trådstarter faktisk kun hørt det brugt i forbindelse med dyr. Jeg ville da blive noget fortørnet hvis en anden voksen kom og sagde sådan til mig. Men for mig handler det også om at jeg behandler mine børn som ligeværdige. Jeg ville aldrig bruge ah ah overfor min kæreste, hvorfor skulle jeg så overfor mine børn. Faktisk har min svigerfar med jævne mellemrum brugt lyden overfor mine børn der ligner et stort spørgsmålstegn og bare forsætter det i er igang med. De aner jo ikke hvad lyden betyder. Et simpelt stop derimod ved de hvad betyder. Men det er nu sjældent jeg bruger det. Kun hvis noget er farligt. 

Et "stop det vil jeg ikke have" er jo den måde vi andre kommunikerer mellem hinanden. Hvorfor så ikke bare tale på samme måde til vores børn. 

fehår skriver:

Han følger ikke rigtigt op på det, når han siger "ah ah ah." Faktisk er det nok en stor del af problemet - at det bliver brugt sådan ret henkastet, når han har travlt med et eller andet. Det er brandslukning, som der ikke følges op på.

Jeg vil vente til næste gang, han nævner, at han ikke rigtigt kan få hende til at stoppe med uhensigtsmæssigt opførsel, og så foreslå, at han måske kan prøve at gøre noget andet. Han behøver ikke gøre det på min måde, overhovedet. Jeg vil bare være glad, hvis han ville overveje andre metoder.

Det er jo dovenskab, sorry to say. Og så er det vel egentligt ligegyldigt hvilket ordvalg mm bruger, om det er stop, ah ah eller nej. Hvis det bare bliver brugt i en uendelig strøm uden opfølgning eller nærkontakt til barnet, så bliver det jo bare til ligegyldige ord der ikke virker en skid. han er nødt til at følge det op med at gå hen til jeres datter, vise og fortælle hvad det er han gerne vil have hende til. 

migxher skriver:

Det er jo dovenskab, sorry to say. Og så er det vel egentligt ligegyldigt hvilket ordvalg mm bruger, om det er stop, ah ah eller nej. Hvis det bare bliver brugt i en uendelig strøm uden opfølgning eller nærkontakt til barnet, så bliver det jo bare til ligegyldige ord der ikke virker en skid. han er nødt til at følge det op med at gå hen til jeres datter, vise og fortælle hvad det er han gerne vil have hende til. 

Jeg tror snarere, det er usikkerhed end dovenskab. Han er slet ikke vant til børn, overhovedet. Faktisk tror jeg knap nok, han havde talt til et barn i årevis, da vi fik vores. Nok derfor han falder tilbage på det, der virker med dyrene. 

Det er også derfor, jeg gerne vil finde en god balance mellem at kritisere og give mig selv lov til at være uenig. For han gør alt andet så godt, men denne her del generer mig bare så meget. Især fordi vores datter ender med at se forvirret ud, og det er synd, for hun er ekstremt samarbejdsvillig, når man lige forklarer hende ting.

migxher skriver:

Jeg synes overhovedet ikke det er præcist eller sigende på nogen måde. Og hvad så når barnet kommer ud andre steder hvor der ikke lige bruges ah ah, i vuggestue eller børnehave f. Eks. Det er jo ikke lige den form for kommunikation vi andre går og bruger mellem hinanden ude i den virkelige vel?   jeg har som trådstarter faktisk kun hørt det brugt i forbindelse med dyr. Jeg ville da blive noget fortørnet hvis en anden voksen kom og sagde sådan til mig. Men for mig handler det også om at jeg behandler mine børn som ligeværdige. Jeg ville aldrig bruge ah ah overfor min kæreste, hvorfor skulle jeg så overfor mine børn. Faktisk har min svigerfar med jævne mellemrum brugt lyden overfor mine børn der ligner et stort spørgsmålstegn og bare forsætter det i er igang med. De aner jo ikke hvad lyden betyder. Et simpelt stop derimod ved de hvad betyder. Men det er nu sjældent jeg bruger det. Kun hvis noget er farligt. 

 

Et "stop det vil jeg ikke have" er jo den måde vi andre kommunikerer mellem hinanden. Hvorfor så ikke bare tale på samme måde til vores børn. 

 

Men det er jo efterfulgt af noget "ah ah" er ligesom et udbryde "nej".

Og jeg har altså også hørt det i vuggestue  Er usikker på om jeg selv har brugt det, da det primært er hvis det er en situation jeg ikke kan nå fra hvor jeg er eller en farlig situation og de fleste institutioner er sikret i mod dem, men måske hvis det barn er ved at bide et andet

Jeg sad fx i køkkenet ved oldemor og min yngste går ind i stuen og slår på fjernsynet, det kunne jeg se og jeg råber "ah ah" , og fjerner ham efterfølgende fra situation og fortæller at set må han ikke og han vidste udemærket at det var strengt forbudt. - han stopper nok fordi han blev overrasket over at blive opdaget og får efterfølgende en enkel forklaring 

JJeg må ærligt indrømme, at det efter min opfattelse er en bagatel, om der siges “ah” eller “Det må du ikke” eller “Stop” eller noget helt syvende. Jeg siger ofte “Nix, det må du ikke!” til hundene - det har ikke ført til, at ungerne følte sig udskammet, når jeg brugte samme ordvalg over for dem. 

Selvfølgelig har tonefald, situation, opfølgning osv. noget at sige - langt mere end ordvalget, så længe dette ikke bliver decideret ydmygende, hårdt og/eller ironisk. Men at gøre det op i, at man aldrig ville sige sådan til en voksen, er i mine øjne et sidespor - jeg har altså heller aldrig sagt til min mand “Uh, er du mors lille tuttenuttegris, en lille prutskid” eller hvad man nu siger af kælne mærkværdigheder til et lille barn. Jargon og tonefald er nu engang oftest forskelligt mellem småbørn og voksne og voksne indbyrdes. 

Jeg synes, der overtænkes og analyseres unødigt hér. Når barnet reagerer med usikkerhed på udbruddet, må far lære af sine erfaringer, men intet barn er blevet skadet på dén konto. 

Det er jo dovenskab, sorry to say. Og så er det vel egentligt ligegyldigt hvilket ordvalg mm bruger, om det er stop, ah ah eller nej. Hvis det bare bliver brugt i en uendelig strøm uden opfølgning eller nærkontakt til barnet, så bliver det jo bare til ligegyldige ord der ikke virker en skid. han er nødt til at følge det op med at gå hen til jeres datter, vise og fortælle hvad det er han gerne vil have hende til. 

Det nytter på den anden side ikke at det hver gang skal ende i en lang forklaring. Det kan lige så vel ende i at barnet ikke gør som der ønskes simpelthen fordi de er stået af halvvejs i forklaringen.

Nogen gange må et kort nej eller ah ah være helt fint.

migxher skriver:

Det er jo dovenskab, sorry to say. Og så er det vel egentligt ligegyldigt hvilket ordvalg mm bruger, om det er stop, ah ah eller nej. Hvis det bare bliver brugt i en uendelig strøm uden opfølgning eller nærkontakt til barnet, så bliver det jo bare til ligegyldige ord der ikke virker en skid. han er nødt til at følge det op med at gå hen til jeres datter, vise og fortælle hvad det er han gerne vil have hende til. 

Jubii, jeg har børn med særlige evner...eller?!

Jeg har opdraget mine 4 børn med ah-ah og i forbavsende få tilfælde med et kontant nej. Jeg kan give læssevis af eksempler på, at det fungerer formidabelt, selv med et kravlende barn på vej mod en potteplante eller på tværs af en hal ved øjenkontakt med 3 årigt barn og mimik, der lydløst siger det. Det fungerer fint, og jeg kan i dén grad ikke forstå, at man skal pakke ind i vat og forklare med lilla ble på hovedet til en 1-årig, at der ikke skal pilles ved tante Odas pynteting i reolen.