Uenig om opdragelse - hvad synes I?

Tommelise skriver:

Hvad foretrækker du selv ? - altså hvad siger du i stedet for "ah ah ah", hvis dit barn gør noget, det ikke må ?

 

Jeg siger: "Du må ikke [hvad end det er]". Hvis det er muligt, forklarer jeg hvorfor. Ellers siger jeg, at sådan er det bare - hvis det f.eks. handler om sikkerhed.

Jeg bruger den også. Min søn er så lidt sløv, så nu går han hen, tager tingen og siger nej eller ah ah 

Som i se mor. Den må jeg ikke tage 

MT_2011 skriver:

Du bryder dig ikke om det fordi det er unødvendigt for dig.

Men hvis det er det far vil bruge, så syntes jeg ikke du skal blande dig i det. Det er trods alt også hans barn, og han bestemmer også hvad der skal ske i forhold til jeres barn.

Det er bare ord, og fungerer det for far, så syntes jeg ikke du skal blande dig i det. Noget andet ville være hvis du var uenige med ham i den generelle opdragelse 

Du rammer sømmet på hovedet i forhold til min problemstilling. For jeg synes ikke, det bare er ord. Der er jo også kropssprog og tonefald i det, og jeg synes virkelig, det bliver unødvendigt pludseligt og lidt hektisk. 

Jeg foretrækker generelt at være meget rolig over for vores barn, fordi hun reagerer godt på roen. Når jeg reagerer roligt, stopper opførslen. Det gør den ikke med min mands metode. Men den erfaring bør jeg måske lade ham gøre selv.

fehår skriver:

Min mand siger "ah ah ah" ret højlydt og skingert, når vores datter gør noget meget uhensigtsmæssigt. Han siger den samme lyd til vores dyr, når de gør noget, de ikke må.

Han er normalt en blid, rolig forælder, men han er ikke god til at være "streng" og har haft svært ved at vænne sig til den rolle. Derfor vil jeg gerne bakke op, men jeg kan virkelig ikke lide det. Jeg tænker, der er mange bedre måder at håndtere det på, som er mindre forvirrende og potentielt udskammende for vores datter.

Hvad er jeres holdning? 

Jeg har 4 børn opdraget med ah-ah (dog ikke skingert, men bestemt), og de er aldeles intelligente, hurtigtlærende, har selvværd og fremhæves for andre som gode eksempler på velfungerende børn.

Ah-ah er gået over i et bestemt Nej!, hvis det ikke er forstået første gang (hvilket dog næsten altid har været tilfældet).

Når de har været små, er det kort, kontant, når de er blevet ældre (3-4 år) er der fulgt forklaring med, og øldre endnu får de også lov til at argumentere for, hvorfor de handler, som de gør.

Acceptér din mands opdragelse.

fehår skriver:

Min mand siger "ah ah ah" ret højlydt og skingert, når vores datter gør noget meget uhensigtsmæssigt. Han siger den samme lyd til vores dyr, når de gør noget, de ikke må.

Han er normalt en blid, rolig forælder, men han er ikke god til at være "streng" og har haft svært ved at vænne sig til den rolle. Derfor vil jeg gerne bakke op, men jeg kan virkelig ikke lide det. Jeg tænker, der er mange bedre måder at håndtere det på, som er mindre forvirrende og potentielt udskammende for vores datter.

Hvad er jeres holdning? 

Tja, herhjemme har ah ah ah virket ganske fint på både børn og dyr (sammen med andre små "nej" ord) Jeg finder intet uforskammet i det 

Anonym skriver:

Jeg har 4 børn opdraget med ah-ah (dog ikke skingert, men bestemt), og de er aldeles intelligente, hurtigtlærende, har selvværd og fremhæves for andre som gode eksempler på velfungerende børn.

Ah-ah er gået over i et bestemt Nej!, hvis det ikke er forstået første gang (hvilket dog næsten altid har været tilfældet).

Når de har været små, er det kort, kontant, når de er blevet ældre (3-4 år) er der fulgt forklaring med, og øldre endnu får de også lov til at argumentere for, hvorfor de handler, som de gør.

Acceptér din mands opdragelse.

Dejligt, at det har virket så godt for dig. Det virker ikke så godt for min mand - måske er forskellen i den skingre tone? Ellers er børn jo selvfølgelig forskellige. 

Men jeg vil prøve at blande mig uden om, selvom jeg aldrig bliver enig med metoden.

fehår skriver:

Jeg siger: "Du må ikke [hvad end det er]". Hvis det er muligt, forklarer jeg hvorfor. Ellers siger jeg, at sådan er det bare - hvis det f.eks. handler om sikkerhed.

Jeg har ikke selv børn, og derfor er jeg ikke ekspert i børneopdragelse.

Men jeg er overrakset over, at "ah ah ah" kan opfattes negativ.

Jeg tror også , jeg selv har brugt det over for mine niecer og nevøer - dog ikke på en "skrap" eller skinger måde - og det er måske det, der gør forskellen - vi ved jo ikke, hvordan din mands kropssprog og stemmeføring er. 

Min mand havde en "ting" med nærmest at råbe nej, som var vores pige ved at springe ud fra et vindue på 4. sal eller sige "ah" på sådan en smældende måde.

Vi snakkede bare roligt om det, og jeg fortalte ham ærligt hvad jeg tænkte om det: jeg blev vildt forskrækket hver gang og troede jo at der var ved at ske noget farligt,  om vi ikke kunne gemme de pludselige udbrud til reelt farlige situationer (det er ikke farligt, at baby piller ved bøgerne i bogreolen ;p ) 

Jeg spurgte ham også om ikke han kunne se, at hun også blev forskrækket.han kendte ikke andre måder at gøre det på, sådan var han opdraget "og det virkede jo fint"   nå men vi snakkede andre strategier. Og det er blevet bedre med tiden.

Jeg gjorde det for øvrigt ikke for at rette på ham, men jeg havde brug for at fortælle, hvordan jeg oplevede det hele. Og så bevægede samtalen sig derud.

Jeg synes godt du kan sige hvis det skurer på dig pga det lyder som om  han opdrager et dyr. Jeg vil heller ikke havde det fedtmed det. 

Prøv du at snakke sådan til ham næste gang han gør noget forkert 

Mit problem ved ah ah ah opdragelse er at det er utroligt upræcist og uklar hvad der forventes af barnet i situationen, hvad skal barnet bruge det til. Det er bare en fjollet lyd. Hvis mine børn gør noget de ikke må f. Eks så rejser jeg mig op og går hen og viser og fortæller dem hvad jeg gerne vil have de gør istedet. 

fehår skriver:

Jeg siger: "Du må ikke [hvad end det er]". Hvis det er muligt, forklarer jeg hvorfor. Ellers siger jeg, at sådan er det bare - hvis det f.eks. handler om sikkerhed.

Jeg synes faktisk 'ah ah' er langt bedre end 'det må du ikke' - det er bevist, at den menneskelige hjerne (og især børns hjerner) ikke kan opfange ordet "ikke" og at de derfor hovedsageligt hører resten af sætningen - derfor skal man generelt guide mod, hvad de SKAL gøre og undgå 'nej sprog' i det hele taget... men hvis man er i en situation, hvor man er nødt til at stoppe en adfærd, er det langt mere hensigtsmæssigt med 'ah ah' end 'ikke' i en lang sætning til en 1-årig... 

Til gengæld er tonefaldet jo meget vigtigt - og kan sagtens forstå, hvis du mener, at det kan blive for skingert (hvilket jeg tænker , at du godt kan tale med ham om..