Ingen må holde min baby

Hold nu op hvor jeg ikke håber mine børn bliver som jer. Hvad er det lige i tror der sker ved enten jer eller babyen at den nærmeste familie får lov at holde babyen i få minutter?? 

Undskyld mig, men det lyder altså som noget der kræver psykolog hjælp at reagerer SÅ voldsomt på at ens nærmeste familie ønsker at holde en lille ny. 

Anonym skriver:

Hold nu op hvor jeg ikke håber mine børn bliver som jer. Hvad er det lige i tror der sker ved enten jer eller babyen at den nærmeste familie får lov at holde babyen i få minutter?? 

Undskyld mig, men det lyder altså som noget der kræver psykolog hjælp at reagerer SÅ voldsomt på at ens nærmeste familie ønsker at holde en lille ny. 

Hun har en følelse omkring det her, den skal man sgu anerkende i stedet for at få hende til at føle sig forkert. Det er HELT i orden at føle sådan, hun er ikke syg, hun er ikke forkert på den, hun er ikke skør i hovedet, det er en helt valid følelse, og hvad er konsekvensen ved at handle på den? Et trygt barn, der ikke bliver holdt af andre?! Det lyder da meget godt i mine ører.

Trådstarter: Sig nej tak, når folk spørger. Sig fra og sig, at det ønsker du ikke. 

- og det er altså kun manipulerende eller dumme mennesker, der kan finde på at smide et skyldkort i hovedet på dig om, at de ikke har fået tæt forhold pga det, idioti.

Hun har en følelse omkring det her, den skal man sgu anerkende i stedet for at få hende til at føle sig forkert. Det er HELT i orden at føle sådan, hun er ikke syg, hun er ikke forkert på den, hun er ikke skør i hovedet, det er en helt valid følelse, og hvad er konsekvensen ved at handle på den? Et trygt barn, der ikke bliver holdt af andre?! Det lyder da meget godt i mine ører.

Trådstarter: Sig nej tak, når folk spørger. Sig fra og sig, at det ønsker du ikke. 

- og det er altså kun manipulerende eller dumme mennesker, der kan finde på at smide et skyldkort i hovedet på dig om, at de ikke har fået tæt forhold pga det, idioti.

Njah.. selvfølgelig vil det da give en anden relation hvis en bedste eller søster aldrig holder.

jeg kan se at mine sønner ikke har er tæt forhold til min bror. Han har aldrig holdt særligt meget eller været involveret. Men bedsteforældre der har haft til overnatning og ferier har et super tæt forhold. .. reserve omsorgspersoner. Farmor hos os har aldrig børnene alene næsten (kun ved sygdom)... og ja - det giver et andet forhold. At tro andet er naivt. 

Hvis man får det så dårligt som ts er det altså en god ide med hjælp.

Hvis det føles forkert at andre holder dit barn så skal de ikke holde det. Længere er den ikke. Så længe at du ikke får følelse. Når far holder barnet. For ja så skal du have noget hjælp. Men det er nu ikke sådan at jeg læser dit indlæg. 

Du er i sin fulde ret til at sige fra. 

Tjullehej skriver:

Njah.. selvfølgelig vil det da give en anden relation hvis en bedste eller søster aldrig holder.

jeg kan se at mine sønner ikke har er tæt forhold til min bror. Han har aldrig holdt særligt meget eller været involveret. Men bedsteforældre der har haft til overnatning og ferier har et super tæt forhold. .. reserve omsorgspersoner. Farmor hos os har aldrig børnene alene næsten (kun ved sygdom)... og ja - det giver et andet forhold. At tro andet er naivt. 

Hvis man får det så dårligt som ts er det altså en god ide med hjælp.

Sikke noget fis. Min bror holdet mig meget da jeg var lille. Var meget med indover skiftninger, lege osv. En god og kærlig brormand. Men jeg er altså ikke tæt med ham idag 34 år efter. 

At man ikke holdes som spæd har intet at gøre med relationen. 

Anonym skriver:

Sikke noget fis. Min bror holdet mig meget da jeg var lille. Var meget med indover skiftninger, lege osv. En god og kærlig brormand. Men jeg er altså ikke tæt med ham idag 34 år efter. 

At man ikke holdes som spæd har intet at gøre med relationen. 

At nogen holdt en er jo ikke en garanti for et tæt forhold 34 år senere. 

Men hvad er det der gør,  at du tror at et barn der er passet hos bedsteforældre og holdt af dem fra han/hun var lille .. skulle have det samme forhold til en bedsteforældre, der enkelte gange har holdt i 5 minutter under overvågning? For mig er der en klar forskel når jeg kigger rundt hos mig selv og venner. Jeg taler blot af min erfaring og af hvad jeg selv synes virker logisk.

Jeg taler jo ikke om at alle fremmede skal holde. Men jeg synes man har er problem hvis bedster ikke må holde i mere end 5 minutter. 

Jeg vil egentlig hellere vende den om og sige for din søns skyld vil det være super godt, at du kan lade andre tage baby. For han kommer også til at have brug for en mor med tomme arme, og med hundrede procent fokus på ham.

Der er ikke noget så skønt som når mormor dykker op og kan tage baby en halv time, så man kan sidde på gulvet og være fordybet i sit fantastiske store barn. Selvfølgelig kan far, men mpskenkunne jeres store søn også nyde får og mor tid være en halv time mens mormor lige holder, og ved at lade andre komme til åbner I for den mulighed og for flere muligheder for at du kan hellige dig ham.

Så drøn hul i de voksne og deres ønsker, men overvej det i forhold til din store dreng.

Jeg var på samme måde med min datter. Det var også en lang, kompliceret fødsel, som endte i kejsersnit, men hos mig var det ikke derfor. Nej, det var fordi min datter græd og græd, hvis hun var hos andre end mig eller far. Den eneste undtagelse var min kusine, som jeg selv er meget tæt på. Der var min datter for det meste tilpas, og så snart hun blev ked af det, gav min kusine hende roligt tilbage, så min kusine fik lov til at holde alt det, hun ville. Andre fik ikke lov. 

Den dag i dag er min datter utroligt tillidsfuld generelt, men ja, hendes forhold til min kusine er da stærkere, end hendes forhold til andre familiemedlemmer. Men om det så kommer af, at min kusine har holdt hende mere, eller fordi hun har været til at læse min datter - tja, det ved jeg ikke. 

Jeg venter nummer 2 nu, og jeg tænker da, at jeg vil forsøge at lade folk holde baby lidt mere, simpelthen for min store piges skyld. 

Oddi skriver:

Er der tale om at du ikke brød dig om at andre holdt din søn da han var helt lille? Altså spæd, under 3-4 måneder måske? For så synes jeg det er helt okay og det har INTET med det forhold de har til din søn idag at gøre. 

Jeg hadede når andre ville holde min søn og sad faktisk bare og håbede han ville begynde og græde så jeg kunne få ham tilbage. Men det gik over som han blev et par måneder gammel og idag har han altås et rigtig godt forhold til begge sine bedsteforældre. Det er helt naturligt som nybagt mor. 

Men er din søn nu 2 år og du er stadig utryg ved at andre holder/ passer i et par timer så hænger det nok mere sammen med din depression og er måske noget der skal arbejdes med. 

 

Det er grundigt beskrevet i hendes indlæg. 

Jeg synes at mange svarer en variant af, at man er barnets mor og derfor bestemmer. Jeg forstår sagtens at det svar kommer fra et godt sted i forhold til, at man som ny mor er sårbar og har en helt særlig tilknytning med barnet. Men jeg bider mærke I, at det også var hårdt for faren, at trådstarter var på vagt. Det lyder som om han måske gerne ville have, at baby var i familiens arme og gerne ville have "delt" den lille lidt mere med kærlig familie. Jeg synes ikke at man som mor alene kan bestemme om baby må holdes af andre, uanset hvor svært man har med det. Det er selvfølgelig helt i orden at man har de følelser og fuldt forståeligt efter en svær fødsel. Men faderens opfattelse af babys behov og lyst til at dele glæden over at holde barnet er lige så legitim som morens ønske og opfattelse. Måske kan det hjælpe på ubehaget at give lidt mere plads til farens opfattelse? Jeg siger ikke at trådstarter ikke giver plads. Det ved jeg selvfølgelig intet om. Men det er en generel betragtning, som måske/måske ikke kan genkendes. 

Jeg synes at du, trådstarter, er sej fordi du overvejer og reflekterer over, hvordan du bliver bedre tilpas med, at andre holder den nye baby. Især fordi det vil være en kæmpe hjælp i forhold til storebror. Måske kommer det helt af sig selv med den gode refleksion over dine reaktioner, som du allerede er igang med og den erfaring du har med at den store får stor glæde af sine relatione.  

Og så synes jeg i øvrigt at det er helt okay at sige pænt fra overfor kommentarer og drillerier om det med at være løvemor. Den bedste måde er nok at fortælle, at man havde det meget svært og hvorfor, sådan atdu får skabt forståelse frem for de negative kommentarer. Måske er det også godt at få sagt til folk at de derfor må være kærligt opmærksomme på dig i forhold til, om du igen skulle udvikle en fødselsreaktion - så de kan hjælpe dig til at få hjælp og aflastning.

Held og lykke med familieforøgelsen