Hvad ville i have gjort?

Hck skriver:

Jeg synes helt klart at du skal tage afsted og nyde den uges ferie på bali uden dårlig samvittighed, rigtig god tur 

Det vil jeg også helst. Kræver bare nu at der ksn laves en aftale med sønnens far om lidt ændringer i samværsordningen en kort periode. 

Han er desværre bare langt fra samarbejdsvilling når det omhandler min glæde og lykke 

tag til Bali med din kæreste og svigerfar og lad far have barnet en uge mere. Hvad er problemet i det? Tror at de fleste fædre ville være lykkelige for at have deres barn mere 

Janet1989 skriver:

tag til Bali med din kæreste og svigerfar og lad far have barnet en uge mere. Hvad er problemet i det? Tror at de fleste fædre ville være lykkelige for at have deres barn mere 

Vi har 7/7 ordning så hvis han er god far en uge mere skal jeg undvære ham i enten 3 uger eller vi begge i 2 uger. Med mindre at hans fsr er villig til at dele ugen optil og ved hjemkomst. Han er bare virkelig svær at arbejde med. 

Men har nogle ideer nu til hvordan det kan løses så må jeg bare håbe at faderen kan ligge sit had til mig lidt væk og se positivt på mere tid med sin søn 

Jeg synes ideen med at bytte lidt rundt på dagene er god (hvis faren er med på den), men ellers så tag da afsted uden dårlig samvittighed! Det skal nok gå helt fint. Din søn er ved hans far som han forhåbentlig er helt tryg med. 

Astoria skriver:

Jeg synes ideen med at bytte lidt rundt på dagene er god (hvis faren er med på den), men ellers så tag da afsted uden dårlig samvittighed! Det skal nok gå helt fint. Din søn er ved hans far som han forhåbentlig er helt tryg med. 

Må prøve at snakke med ham om han er med på den. Er bare ikke så optimistisk må jeg nok indrømme 

han er 200% tryg. Han forguder sin far og jeg er ligeså tryg ved at han er der som han selv er. Problemstillingen handler mere om at jeg aldrig har rejst fra ham før og har maks undværet ham i 7 dage. Så den er lidt svær at skulle undvære længere og måske helt op til 3 uger 

Jeg føler mig dunket i hovedet af alle de der beskeder med at de da selvfølgelig ville tage barnet med. Som om at det er helt unaturligt og for dårligt at jeg ikke vil have ham med. 

Som hun skriver hende jeg citerer. Så er man vant til at undvære som dele forældre og 7 dage er ingenting at være væk fra hinanden. Det har han været vandt til siden han var halvandet år gammel. 

Jeg tænker vitterlig ikke det er at dunke i hovedet- vi er alle forskellige. Jeg kender deleforældre som tager på ferie uden børn og også nogle der ikke gør det uden børn og det samme med ikke dele forældre. 

Vi har også alle forskellige holdninger til ferie, jeg møder en del som kigger på mig som sindsyg fordi jeg tager mine børn med til storbyer, det er jo ikke i deres interesse og de vil alligevel glemme. Når jeg taler om at tage mine drenge (8 og 11) til Berlin, så får jeg bemærkninger som: det er for din egen skyld, de ville hellere Lalandia. Og når jeg så svarer jamen de har såmænd været i Rom da de var 1 år, så må  vi erkende vi er forskellige.... Jeg tænker fx ikke over om mine børn kan huske en ferie, for ferie for mig er den tid sammen, og den følelse af 24 timer sammen uden Wi-Fi, fjernsyn og opvask er jeg sikker på de aldrig glemmer. Min økonomi er ikke til ferier alene og til ferier sammen med mine børn og derfor vælger jeg ferier med børn, havde jeg nu økonomi til begge ting kan det da være jeg ville gøre begge ting. Du har fået en økonomisk mulighed for en ferie uden børn, du ville ikke have taget den ferie uden den blev betalt, og derfor handler det vel i bund og grund kun om, hvorvidt du kan undvære (og din søn) kan undvære i 3 uger, og måske også om hvor mange feriedage du har tilbage (mine feriedage er øremærket børnene fordi jeg føler jeg har for få, igen der er må forskellig og jeg er ikke en bedre mor end dem der vælger at bruge en uges ferie uden børn bare forskellige).

Så ingen dunken....

lineog4 skriver:

Jeg tænker vitterlig ikke det er at dunke i hovedet- vi er alle forskellige. Jeg kender deleforældre som tager på ferie uden børn og også nogle der ikke gør det uden børn og det samme med ikke dele forældre. 

Vi har også alle forskellige holdninger til ferie, jeg møder en del som kigger på mig som sindsyg fordi jeg tager mine børn med til storbyer, det er jo ikke i deres interesse og de vil alligevel glemme. Når jeg taler om at tage mine drenge (8 og 11) til Berlin, så får jeg bemærkninger som: det er for din egen skyld, de ville hellere Lalandia. Og når jeg så svarer jamen de har såmænd været i Rom da de var 1 år, så må  vi erkende vi er forskellige.... Jeg tænker fx ikke over om mine børn kan huske en ferie, for ferie for mig er den tid sammen, og den følelse af 24 timer sammen uden Wi-Fi, fjernsyn og opvask er jeg sikker på de aldrig glemmer. Min økonomi er ikke til ferier alene og til ferier sammen med mine børn og derfor vælger jeg ferier med børn, havde jeg nu økonomi til begge ting kan det da være jeg ville gøre begge ting. Du har fået en økonomisk mulighed for en ferie uden børn, du ville ikke have taget den ferie uden den blev betalt, og derfor handler det vel i bund og grund kun om, hvorvidt du kan undvære (og din søn) kan undvære i 3 uger, og måske også om hvor mange feriedage du har tilbage (mine feriedage er øremærket børnene fordi jeg føler jeg har for få, igen der er må forskellig og jeg er ikke en bedre mor end dem der vælger at bruge en uges ferie uden børn bare forskellige).

Så ingen dunken....

 

Det var nu heller ikke en besked som din den var myntet på. 

Jeg har masser ferie er på KH og er bevilliget 4 uger om året og jeg bruger dem aldrig normalt fordi jeg ikk har råd til ferie og ikk ser grund til at holde så. 

Men alt betalt til Bali kan jeg dårligt sige nej til. Men undvære ham i 3 uger (tror faktisk helt ærligt ikke engang at hans far vil sige ja til det fordi han sp selv ikk har “fri” i 3 uger). Så jeg skal satse på at vi kan dele ugerne før og efter op så det ikke er så meget 

Det vil jeg også helst. Kræver bare nu at der ksn laves en aftale med sønnens far om lidt ændringer i samværsordningen en kort periode. 

Han er desværre bare langt fra samarbejdsvilling når det omhandler min glæde og lykke 

Husk nu hvor du ikke skal spørge om at tage sønnen med på ferie, så behøver du jo ikke sige hvad du skal men blot at du er i knibe i uge X og om i kan lave en løsning. 

Vi samarbejder fint men fortæller sjældent om vores aftaler hver især andet end hvis ungerne skal med. Det er bare ,"kan du bytte den weekend" eller lign.

Anonym skriver:

Det var nu heller ikke en besked som din den var myntet på. 

Jeg har masser ferie er på KH og er bevilliget 4 uger om året og jeg bruger dem aldrig normalt fordi jeg ikk har råd til ferie og ikk ser grund til at holde så. 

Men alt betalt til Bali kan jeg dårligt sige nej til. Men undvære ham i 3 uger (tror faktisk helt ærligt ikke engang at hans far vil sige ja til det fordi han sp selv ikk har “fri” i 3 uger). Så jeg skal satse på at vi kan dele ugerne før og efter op så det ikke er så meget 

Jeg ville sørme også have svært ved at sige nej til en uge betalt... 

Håber du finder en løsning med far og får en kæmpe oplevelse.

Mor11 skriver:

Husk nu hvor du ikke skal spørge om at tage sønnen med på ferie, så behøver du jo ikke sige hvad du skal men blot at du er i knibe i uge X og om i kan lave en løsning. 

Vi samarbejder fint men fortæller sjældent om vores aftaler hver især andet end hvis ungerne skal med. Det er bare ,"kan du bytte den weekend" eller lign.

Det er måske rigtig nok. Men tror faktisk det er nemmere at overtale ham hvis han ved hvad jeg skal. Men må finde ud af det. Snakker ihvertfald med ham om det når jeg har datoerne mere præcis.