Hvad ville i have gjort?

Hvis det ikke er muligt at få din søn med, så havde jeg takket nej og blevet hjemme

Anonym skriver:

Jeg står lidt i et dilemma. 

Jeg er blevet inviteret til Bali af kærestens far til marts. Jeg har altid drømt om at komme dertil og har generelt ikk været ude og rejse i 10 år. Så det trækker rigtig meget i mig. Men ugen vi rejser er min barne uge. Har en dreng på 3,5 år og samarbejdet med far er ikke særlig godt efter jeg har fået ny kæreste (far er bange for at blive erstattet af min kæreste hvilket aldrig vil ske) 

ville i;

1. prøve at få far til at tage ham i den uge og undvære sønnen i 14 dage (gør ret ondt i maven bare ved tanken) 

2. Ville i takle nej til ferien? 

Hvis i har andre løsninger til dilemmaet tager jeg i mod med kyshånd  

Hvorfor er der ikke muligheden at snakke med faren om at drengen tager med på ferie? 

Jeg forstår godt at han er bange for at blive erstattet, men du må sige at det aldrig kommer til at ske. Drengen har en far og længere er den ikke. 

Til alle jer der siger han skal med. 

Det er ikke en mulighed af flere grunde. 

1. Kærestens far betaler for mig og kæresten 

2. Jeg har ikke råd til en billet selv til ham 

3. Det er i min optik ikke nødvendigt for så lille er barn at rejse i så mange timer til sådan et sted han alligevel ikke kan huske når han bliver større. Det er en oplevelse jeg hellere vil give ham når han kan huske det 

4. Vi har fælles forældremyndighed og far vil ALDRIG lade mig tage ham med dertil sammen men min nye kæreste. 

5. Og hvorfor skal hans far undvære ham bare fordi jeg gerne vil ud og rejse. Det synes jeg er egoistisk at tage tid væk fra hans far når jeg selv får mavepine ved tanken om selv at undvære ham 

Jamen så er der jo ikke så meget at diskutere. Enten bliver du så hjemme eller så hører du om far kan have ham længere. 

Og hvis du tager afsted, så ha ham så meget op til rejsen og så når du kommer hjem. Måske tag hjem lidt før de andre, så kan de få lidt far og søn tid også��

Ærligt jeg aner ikke hvad jeg havde gjort. Jeg ville være vildt fristet af en rejse til Bali, men tror så ikke jeg kan nyde den på samme måde hvis ikke mit/mine børn var med.

Udover det kræver det jo ikke bare at far vil tage ham i din uge, men også han fremover vil tage jeres søn modsatte uger af nu, for ellers er det 3 uger I skal undvære hinanden. 

Jeg har nu to gange været i Grønland i 3 uger uden børn (pga arbejde), den første gang var min datter med og den anden gang ingen af dem. Og jo der var fantastisk at se Grønland, men det ikke at dele det med børnene og være væk fra dem så længe tog en del af oplevelsesglæden - for det er jo noget jeg vil dele med dem jeg elsker....

Men igen puha en tur til Bali lyder jo også fantastisk- må dog indrømme at tanken om 6 timers tidsforskel og laaaaang flyvetur ikke for mig lyder tiltalende for en uges ferie, så måske ville jeg faktisk nok ulig mig takke nej tak og have min søn 

Forhør dig med far om i kan lave en alternativ løsning op til og efter ferien, såfremt han altså vil være med til at tage din uge. 

Jeg har selv rejst med min kæreste mens ungerne var hos far. Jeg ved godt at mange fuldtids forældre er ved at stille træskoene hvis de skal gøre noget rart uden deres børn, men som deleforældre får man altså et lidt andet syn på det, eftersom man er vant til at undvære og barnet er vant til at være alene med den anden forældre. 

Jeg har selv været på ferie i 14 dage uden mine børn. Det var ganske enkelt ikke en tur mine børn kunne have klaret fysisk og det vi skulle var slet ikke i deres interesse. Vi var inviteret af nogen venner. Mine unger blev passet 5 dage hos mormor og morfar og så var de resten af tiden hos far. Jeg mærkede intet da jeg kom hjem! Det var fuldstændig som enhver anden fredag hvor de lige havde haft en uge med far. Dagene hos mine forældre havde de holdt ferie og været på ture og kigget på de billeder vi sendte hjem så de kunne følge lidt med. Ingen afsavn mens de var der, bare glade feriebørn.

For nyligt har vi haft byttet uger pga arbejde/ ferieproblemer i uge 42, så vi tog 2 uger hver for at det gik op. Igen, intet problem. 

Min mindste er knapt 4 i øvrigt. 

BAE skriver:

Hvorfor er der ikke muligheden at snakke med faren om at drengen tager med på ferie? 

Jeg forstår godt at han er bange for at blive erstattet, men du må sige at det aldrig kommer til at ske. Drengen har en far og længere er den ikke. 

 

 

Fordi jeg klem har råd til at betale for billetten og kærestens far betaler kun for mig. Plus jeg synes ikke at jeg vil have min søn med ud i fly i så mange timer. Og så på en ferie han alligevel glemmer. Så hellere give ham sådan en ferie når han er ældre. 

Har sagt til far en milliard gange at der aldrig er nogen der kan erstatte ham. Det har han fået ar vide helt fra start at han aldrig skal frygte. Han lytter bare ikke

Mor11 skriver:

Forhør dig med far om i kan lave en alternativ løsning op til og efter ferien, såfremt han altså vil være med til at tage din uge. 

Jeg har selv rejst med min kæreste mens ungerne var hos far. Jeg ved godt at mange fuldtids forældre er ved at stille træskoene hvis de skal gøre noget rart uden deres børn, men som deleforældre får man altså et lidt andet syn på det, eftersom man er vant til at undvære og barnet er vant til at være alene med den anden forældre. 

Jeg har selv været på ferie i 14 dage uden mine børn. Det var ganske enkelt ikke en tur mine børn kunne have klaret fysisk og det vi skulle var slet ikke i deres interesse. Vi var inviteret af nogen venner. Mine unger blev passet 5 dage hos mormor og morfar og så var de resten af tiden hos far. Jeg mærkede intet da jeg kom hjem! Det var fuldstændig som enhver anden fredag hvor de lige havde haft en uge med far. Dagene hos mine forældre havde de holdt ferie og været på ture og kigget på de billeder vi sendte hjem så de kunne følge lidt med. Ingen afsavn mens de var der, bare glade feriebørn.

For nyligt har vi haft byttet uger pga arbejde/ ferieproblemer i uge 42, så vi tog 2 uger hver for at det gik op. Igen, intet problem. 

Min mindste er knapt 4 i øvrigt. 

Tak for dit forstående indlæg. Det er rart at høre fra folk som selv er dele forældre. Og ikke kun blive dunket i hovedet af fuldtids forældre der nærmest mener at man er dybt uansvarlig hvis man godt vil holde ferie uden sine børn 

jeg tror jeg prøver at snakke med hans far pm at ugen før og efter deles op også han har ham i min uge. 

Anonym skriver:

Tak for dit forstående indlæg. Det er rart at høre fra folk som selv er dele forældre. Og ikke kun blive dunket i hovedet af fuldtids forældre der nærmest mener at man er dybt uansvarlig hvis man godt vil holde ferie uden sine børn 

jeg tror jeg prøver at snakke med hans far pm at ugen før og efter deles op også han har ham i min uge. 

Jeg synes nu ikke, der er nogen der dunker dig i hovedet...? Jeg spurgte, hvorfor du ikke bare tog ham med, men det var nu et helt reelt spørgsmål. Det har du ikke lyst til og det er da fair nok, men jeg synes da, det var meget naturligt at spørge.

Cvbn skriver:

Jeg synes nu ikke, der er nogen der dunker dig i hovedet...? Jeg spurgte, hvorfor du ikke bare tog ham med, men det var nu et helt reelt spørgsmål. Det har du ikke lyst til og det er da fair nok, men jeg synes da, det var meget naturligt at spørge.

 

Jeg føler mig dunket i hovedet af alle de der beskeder med at de da selvfølgelig ville tage barnet med. Som om at det er helt unaturligt og for dårligt at jeg ikke vil have ham med. 

Som hun skriver hende jeg citerer. Så er man vant til at undvære som dele forældre og 7 dage er ingenting at være væk fra hinanden. Det har han været vandt til siden han var halvandet år gammel. 

Jeg synes helt klart at du skal tage afsted og nyde den uges ferie på bali uden dårlig samvittighed, rigtig god tur