Hvad ville i have gjort?

Jeg står lidt i et dilemma. 

Jeg er blevet inviteret til Bali af kærestens far til marts. Jeg har altid drømt om at komme dertil og har generelt ikk været ude og rejse i 10 år. Så det trækker rigtig meget i mig. Men ugen vi rejser er min barne uge. Har en dreng på 3,5 år og samarbejdet med far er ikke særlig godt efter jeg har fået ny kæreste (far er bange for at blive erstattet af min kæreste hvilket aldrig vil ske) 

ville i;

1. prøve at få far til at tage ham i den uge og undvære sønnen i 14 dage (gør ret ondt i maven bare ved tanken) 

2. Ville i takle nej til ferien? 

Hvis i har andre løsninger til dilemmaet tager jeg i mod med kyshånd  

Jeg ville selvfølgelig tag mit barn med på rejsen. 

Jeg ville da også tage barnet med...? Hvis kærestens far kun vil betale for dig, så kan du vel bare selv betale det ekstra. 

Jeg havde kun taget af sted, hvis mit barn kan komme med. 

Jeg havde taget mit barn med eller blevet hjemme

Jeg havde spurgt far om at have ham den uge, og så istedet få ham sidste halvdel af ugen før og første halvdel af ugen efter. På den måde går ingen glip af tiden med sønnen og du kan stadig få en ferie.

Man må gerne tage på ferie uden børn. Især når barnet kan blive hjemme hos den anden forælder imens.

Jeg havde da også taget barnet med  

Jeg havde fundet en løsning med faren så han havde ham ekstra. 

Jeg syntes også man skal holde ferie med sine børn men ikke bare fordi alle andre syntes det er et princip. Der er for mig dtor forskel på om man skal til bali eller frankring. Jeg syntes ikke det er i et 3.5 år gammelt barns interesse at bruge 18 timer hver vej på en rejse og skulle omstille sig til 6 timers tidsforskel for en rejse på under 2 uger. 

Nå ja og så bare lige en sidebemærkning fordi jeg næsten lige er blevet skilt selvom det også er lidt anstrengt indimellem så har jeg fundet en app der hedder coPilots som virkelig er super i forhold til kommunikation i delehjem.. eller det syntes jeg i hvert fald. 

Til alle jer der siger han skal med. 

Det er ikke en mulighed af flere grunde. 

1. Kærestens far betaler for mig og kæresten 

2. Jeg har ikke råd til en billet selv til ham 

3. Det er i min optik ikke nødvendigt for så lille er barn at rejse i så mange timer til sådan et sted han alligevel ikke kan huske når han bliver større. Det er en oplevelse jeg hellere vil give ham når han kan huske det 

4. Vi har fælles forældremyndighed og far vil ALDRIG lade mig tage ham med dertil sammen men min nye kæreste. 

5. Og hvorfor skal hans far undvære ham bare fordi jeg gerne vil ud og rejse. Det synes jeg er egoistisk at tage tid væk fra hans far når jeg selv får mavepine ved tanken om selv at undvære ham