Uønsket graviditet og abort

Anonym skriver:

Jeg må indrømme at det gør mig GODT NOK ked af det og høre alle de belærende kommentarer omkring, hvorvidt jeg bør fortælle min kæreste at jeg er gravid. Jeg er 20 år gammel og for under et døgn siden fandt jeg ud af at jeg var gravid, 11 uger henne, hvilket i forvejen er virkelig skræmmende da jeg er tæt på grænsen til ikke at kunne få en abort. I er blot et pusterum som jeg har valgt at gøre nytte af, da jeg ingen muligheder har for at fortælle min hemmelighed til nogen som helst. Og det faktum at det skal forblive en hemmelighed er for mig en rigtig fin løsning og eneste mulighed, da jeg selv ved hvilken livssituationer jeg er i, har oplevet og har gjort mig til den jeg er i dag. Så pardon me, hvis ingen af de nedladende kommentarer om, hvorvidt han vil gå fra mig ikke vil ændre på min beslutning. Men jeg ved selv hvad der er bedst for mig. Jeg skrev debatindlægget fordi jeg mildt sagt var chokeret, rædselsslagen og helt ny i en sådan uheldig situation og hvis jeg havde vidst at nogle af kommentarerne ville grave mig ned i en kuldkælder, så havde jeg nok lige overvejet det endnu engang. I forhold til om det kan klares alene på egen hånd, så har jeg som sagt intet valg, og for at gøre det lettere for jer at sætte jer ind i, så se det som om at jeg ikke har nogen veninder jeg kan stole på hvad angår sådan en stor personlig ting (jeg ved ikke om i kender adfærden på 20-Årige piger) men det er simpelthen ikke noget jeg vil rode mig ud i. Jeg kan ikke fortælle det til mine forældre heller, for jeg har ikke boet hjemme siden jeg var 15 og det er der en rigtig god grund til, så sådan en nyhed vil mildt sagt ødelægge et forhold vi prøver at etablere igen. Hvad angår min kæreste, så ville hans beslutning være en tro kopi af min, da vi er samme sted i livet og absolut ikke ønsker et barn i så tidlig en alder, da vi er under uddannelse osv.  Mit valg mht. Ikke at fortælle ham det er udelukkende pga. Hvordan jeg har det og faktisk ikke ønsker at dele den ene ting med nogen som helst og det kan jeg ikke se noget galt i. da det ikke er af en ondt hensigt og hvis han fandt ud af det ville han kun være ked af ikke at ku have været ved min side fremfor at være ked af at jeg fik en abort med HANS barn som bliver pointeret gang på gang. Jeg ønsker ingen opmærksomhed fra min omgangskreds på min situation. Jeg vil bare gerne have det overstået og ikke have så ondt i maven over det, da der ikke er nogen anden udvej for mig og der hvor jeg er i mit liv lige nu. Så jeg ville virkelig sætte pris på at acceptere mit valg. I behøver ikke at sætte jer i mit sted men lev med det og hvis det er svært for nogen at holde tilbage med nedladende kommentarer så klik ud af debatindlægget, for dårlig stemning er ikke nødvendig. 

Hej du. 

Jeg har læst med på sidelinjen. 

Hvornår skal du have foretaget aborten? Og hvor bor du? 

Jeg bor i Svendborg og vil gerne tage med dig, hvis du har brug for en. 

Jeg er mor til 3, har ingen erfaring med aborter overhovedet. 

Men jeg kan forsøge at støtte dig og hjælpe dig, hvis du ønsker det. 

Måske er det underligt, når det er en fremmede, men måske bedre og en tryghed, nu hvor du føler du ikke kan tale med nogen om det.