Uønsket graviditet og abort

Hej.

Dette er helt nyt for mig, så jeg vil gøre mit bedste.

Jeg har de sidste par dage gået med spekulationer over om jeg var gravid, primært på baggrund af forsinket menstruation (naturligvis) og utroligt ømme bryster. Tidligere i dag besluttede jeg mig for at købe en graviditetstest, som jeg tog i det sekund jeg trådte ind ad døren. Uheldigvis for mig og der hvor jeg er i mit liv lige nu, viste den to streger og det er stadig ikke gået op for mig, selvom min krop IKKE er i tvivl om at jeg er gravid. Det er nogle timer siden og en masse tåre siden nu og jeg er fast besluttet på at ringe til min læge imorgen som det første for at forklare min situation og fortælle jeg gerne vil have en abort samt for at høre hvad mine muligheder er (hvordan det end skal forklares i telefon til en læge ved jeg slet ikke) Jeg er utroligt nervøs efter en masse research omkring, hvorledes en abort foregår og har fundet frem til to metoder, som hver i sær skræmmer mig, dog føles den medicinske abort som den rette løsning for mig (uden at lyde som en der har styr på det). Jeg er meget følsom og bryder mig virkelig ikke om ting der gør ondt. Jeg ved bare at jeg er fast besluttet på en abort, da jeg ikke ønsker dette barn så tidligt i mit liv. Og med dette indlæg bliver I de første jeg fortæller dette til.

Mange tak for opmærksomheden og jeg vil sætte stor pris på råd, erfaringer og ellers en masse kærlige ord til en ellers forskrækket pige.

Kære du.

Sikke en svær situation - jeg kender ikke dine omstændigheder, men du er jo i din gode ret til en abort og du skylder sådan set hverken os eller din læge en forklaring på den beslutning. 

Selve “metoden” man bruger til at fremprovokere aborten, afhænger som regel lidt af, hvor langt du er henne. Jo tidligere graviditeten er opdaget, jo mere sandsynligt er det, at det kan klares medicinsk. Jeg har selv fået en sådan for år tilbage (dog en ønsker graviditet, som desværre gik i stå) og den fysiske del af dette var ikke så slem. Det behøver en kirurgisk heller ikke at være, så fat mod.

Har du nogen at tale med, om alt det du går igennem lige nu? Eventuelt en som kunne tage med dig til lægen og støtte dig?

Anonym skriver:

Hej.

Dette er helt nyt for mig, så jeg vil gøre mit bedste.

Jeg har de sidste par dage gået med spekulationer over om jeg var gravid, primært på baggrund af forsinket menstruation (naturligvis) og utroligt ømme bryster. Tidligere i dag besluttede jeg mig for at købe en graviditetstest, som jeg tog i det sekund jeg trådte ind ad døren. Uheldigvis for mig og der hvor jeg er i mit liv lige nu, viste den to streger og det er stadig ikke gået op for mig, selvom min krop IKKE er i tvivl om at jeg er gravid. Det er nogle timer siden og en masse tåre siden nu og jeg er fast besluttet på at ringe til min læge imorgen som det første for at forklare min situation og fortælle jeg gerne vil have en abort samt for at høre hvad mine muligheder er (hvordan det end skal forklares i telefon til en læge ved jeg slet ikke) Jeg er utroligt nervøs efter en masse research omkring, hvorledes en abort foregår og har fundet frem til to metoder, som hver i sær skræmmer mig, dog føles den medicinske abort som den rette løsning for mig (uden at lyde som en der har styr på det). Jeg er meget følsom og bryder mig virkelig ikke om ting der gør ondt. Jeg ved bare at jeg er fast besluttet på en abort, da jeg ikke ønsker dette barn så tidligt i mit liv. Og med dette indlæg bliver I de første jeg fortæller dette til.

Mange tak for opmærksomheden og jeg vil sætte stor pris på råd, erfaringer og ellers en masse kærlige ord til en ellers forskrækket pige.

Kære du. Først en krammer. Det er en svær situation at stå i. 

Men som ovenstående skriver. Så skylder du hverken os eller din læge en forklaring. Du er i din fulde ret til at få en abort. 

Jeg har fået en kirugisk abort for nogle år siden. Der var ingen smerter involveret. Kun de normale mens smerter bagefter. Indgrebet tog ca 20 min og jeg sov tryg og godt i mens. 

Men medicinsk har jeg hørt skulle gøre mere ondt da kroppen selv udskiller embryoet fra livmoderen. 

Men mest normale er den medicinske og fortages frem til 7.(9. Lidt i tvivl) Uge. Derefter er der kirugisk. 

Ønsker dig alt det bedste fremover. 

I og med at jeg ikke har lyst til at fortælle det til nogen, så er der heller ikke nogen tæt på mig som jeg kan snakke med. Jeg er meget flov over situationen og virkelig skræmt, da jeg "kun" er 20 år gammel. Derfor håber jeg på at snakken med lægen hjælper. Hvordan foregår en kirurgisk abort? og jeg har forsøgt at regne frem til hvor mange uger jeg er henne ved hjælp af, hvornår jeg sidst havde min menstruation og mener det var d. 31 juni, hvilket jo er meget længe siden.

Var det første blødningsdag i sidste menstruation - og mener du mon 31/6 (findes vist ikke) eller 31/7?

Man regner fra sidste menstruations første dag, som uge 0. Derpå tæller du uger frem. Hvis det er slutningen af juni du mener, begynder det med andre ord at haste lidt, da abortgrænsen er ved 12 uger.

Du har ikke noget at skamme dig over eller skjule. Der er sket en fejl, en rigtig dum og svær fejl. Og gudskelov kan den løses. Og det vil alt andet lige være rigtig godt for dig, at have en person med igennem som støtte.

Alternativt vil jeg foreslå, at du kontakter Mødrehjælpen og får støtte og vejledning den vej igennem? De støtter også ved abortforløb.

Ps: En kirurgisk abort foregår ved et kort og relativt simpelt indgreb. Du bliver lagt til at sove, og efter en halv times tid vågner du op og det er overstået.

Anonym skriver:

I og med at jeg ikke har lyst til at fortælle det til nogen, så er der heller ikke nogen tæt på mig som jeg kan snakke med. Jeg er meget flov over situationen og virkelig skræmt, da jeg "kun" er 20 år gammel. Derfor håber jeg på at snakken med lægen hjælper. Hvordan foregår en kirurgisk abort? og jeg har forsøgt at regne frem til hvor mange uger jeg er henne ved hjælp af, hvornår jeg sidst havde min menstruation og mener det var d. 31 juni, hvilket jo er meget længe siden.

Vi er rigtig mange der har stået i din situation. Jeg ved ikke hvor du bor, men er det nord for kbh vil jeg gerne tilbyde dig min støtte. Selvom det måske virker mærkeligt med en fremmed, så tænker jeg, at det vil være godt at tale med nogen om det. 

Jeg stod i din situation da jeg var ca. samme alder. Jeg har aldrig fortrudt eller skænket det en tanke siden og har aldrig fortalt nogen om det, ej heller den daværende kæreste. Udover min nuværende mand, som ved besked, da jeg også gennemgik det endnu engang i starten af vores forhold. 

Jeg var 26 da jeg blev gravid for 3. gang. Der kunne jeg ikke gennemgå det én gang til.  

D. 31/6 mener jeg var min første dag på min sidste menstruation og det er netop det jeg er bange for, at jeg er 12+ uger, så jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skal takle situationen, for der er simpelthen ikke andre muligheder for mig end en abort. Jeg bor på Fyn, desværre, men ellers virkelig sødt af dig at tilbyde..

Hov, jeg mente den 30/6 

Anonym skriver:

D. 31/6 mener jeg var min første dag på min sidste menstruation og det er netop det jeg er bange for, at jeg er 12+ uger, så jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skal takle situationen, for der er simpelthen ikke andre muligheder for mig end en abort. Jeg bor på Fyn, desværre, men ellers virkelig sødt af dig at tilbyde..

den 31/6-2018 findes ikke, så du må mene den 30/6? 

Du er i 11. Uge og skal ringe til din læge som det første i morgen. Selvfølgelig kan en abort nåes endnu! Det kan ske på forholdsvis få dage, så tag det helt roligt.