Meget dårlig putteritual - 4 årig

Jeg har verdens dejligste lille dreng på 4,5 år.

Han er meget sværd at lægge om aftene og siger at han er bange når vi går. Der er lys og vi synger, jeg har sag meditationsmusik på osv.

han går op og kaldt 15-20 gange mellem 19.30-22.00 før han næsten dejser om af udmattelse og træthed. Vi hat forsøgt at lægge ham i vores seng. 

Vi er ved at købe tør for tålmodighed og løsninger.. nogle forslag.

vi går i seng ca 22.00-22.15 så det giver INGEN voksentid med fjernsyn og afslapning - det er virkelig drænende. 

Nogle gode forslag?? Ved ikke hvorfor han er så bange eller har så svært ved at falde til ro. 

Smølfine123 skriver:

Jeg har verdens dejligste lille dreng på 4,5 år.

Han er meget sværd at lægge om aftene og siger at han er bange når vi går. Der er lys og vi synger, jeg har sag meditationsmusik på osv.

han går op og kaldt 15-20 gange mellem 19.30-22.00 før han næsten dejser om af udmattelse og træthed. Vi hat forsøgt at lægge ham i vores seng. 

Vi er ved at købe tør for tålmodighed og løsninger.. nogle forslag.

vi går i seng ca 22.00-22.15 så det giver INGEN voksentid med fjernsyn og afslapning - det er virkelig drænende. 

Nogle gode forslag?? Ved ikke hvorfor han er så bange eller har så svært ved at falde til ro. 

Har du spurgt ham hvad han er bange for?

EKAB skriver:

Har du spurgt ham hvad han er bange for?

ja - han er bange for at vi er væk. Ved ikke om det er en form for separations angst.

Vi svarer “vi er lige nedenunder skat”.

En dag havde han et mareridt - men det er ikke hver dag. 

Smølfine123 skriver:

ja - han er bange for at vi er væk. Ved ikke om det er en form for separations angst.

Vi svarer “vi er lige nedenunder skat”.

En dag havde han et mareridt - men det er ikke hver dag. 

Det virker også som om han ikke kan finde ro i kroppen- ligger og bevæger sig rundt

Følelser er aldrig rationelle. Derfor kan man heller ikke svare noget rationelt. 

Jeg tror, jeg i en periode ville sidde hos ham til han sov. Lave en konkret aftale, give ham en baby alarm/walkie talkie og sige, at han kunne trykke på den. 

Jeg kan godt selv huske, at jeg følte mine forældre var MEGET langt væk. De var også bare lige neden under. Og jeg kan også huske, at jeg var omkring 4, da jeg var SIKKER på, at mine forældre ville blive bortført. Det handlede om, at jeg var ved at blive bevidst om død/ulykker osv - noget som ellers ikke havde eksisteret i mit barnesind. Og jeg havde ingen erfaring med, at det var de tanker og følelser jeg havde eller hvordan, de skulle håndteres.

Giv ham noget, som han kan sætte i stedet sin angst.

Lad ham vælge en bamse, som HAN tror kan passe på ham

og/eller sid med ham til han sover. Han skal føle, at I er der (også når I ikke er der) 

Han kan være bange for at falde i søvn. Det kan børn faktisk godt blive i den alder. De bliver bevidste om, at de "falder hen" og det er meget voldsomt. (Det går over igen, men kræver støtte fra forældrene) 

CBbaby skriver:

Følelser er aldrig rationelle. Derfor kan man heller ikke svare noget rationelt. 

Jeg tror, jeg i en periode ville sidde hos ham til han sov. Lave en konkret aftale, give ham en baby alarm/walkie talkie og sige, at han kunne trykke på den. 

Jeg kan godt selv huske, at jeg følte mine forældre var MEGET langt væk. De var også bare lige neden under. Og jeg kan også huske, at jeg var omkring 4, da jeg var SIKKER på, at mine forældre ville blive bortført. Det handlede om, at jeg var ved at blive bevidst om død/ulykker osv - noget som ellers ikke havde eksisteret i mit barnesind. Og jeg havde ingen erfaring med, at det var de tanker og følelser jeg havde eller hvordan, de skulle håndteres.

Giv ham noget, som han kan sætte i stedet sin angst.

Lad ham vælge en bamse, som HAN tror kan passe på ham

og/eller sid med ham til han sover. Han skal føle, at I er der (også når I ikke er der) 

Han kan være bange for at falde i søvn. Det kan børn faktisk godt blive i den alder. De bliver bevidste om, at de "falder hen" og det er meget voldsomt. (Det går over igen, men kræver støtte fra forældrene) 

Men hvordan hjælper man mht til angsten for at falde i søvn. For det virker faktisk som om at han kæmper imod. Han er vågen fra 6.30 så han ER meget træt.

Jeg vil foreslå jer at putte sammen ham til han sover. Er sikker på at det vil gå fra flere timer til måske 15 minutter.

Mine drenge har altid haft brug for, at vi lige lå med dem til de sov. Det tog sjældent mere en 15 minutter før de sov, og det var uden utryghed og irritation.

Det har taget en naturlig afslutning nu de er blevet store, men det stod da på en del år. 

Han er jo tydeligvis meget påvirket af at blive puttet og "efterladt" alene.

Christina 

Men hvordan hjælper man mht til angsten for at falde i søvn. For det virker faktisk som om at han kæmper imod. Han er vågen fra 6.30 så han ER meget træt.

Bliver med ham. Sidder med ham. Det tager nogle uger - det er en fase. Alle børn er igennem den - det udmønter sig bare på mange måder. Og hans reaktion er helt naturlig - dog møgirriterende.. jeg har en på 3 der lige har haft en periode på 2 måneder på den måde. Hun blev overstadig og diskuterede og ville "lege - for jeg har sovet nu mor" osv Det tog ca 3 timer at putte..

Men så en dag, så var det overstået. Vi sad med hende. Sagde "Jeg sidder her med dig, til du sover. Så sidder jeg i stuen med far."

Han skal føle, at han kan handle sig ud af angsten (FX ved at gå ned til jer hele tiden) eller ved at I sidder med ham og skaber tryghed. 

Når man er bange, så skal man kunne handle. Ellers bliver man mere angst. Sådan er det også for voksne  

Mort3 skriver:

Jeg vil foreslå jer at putte sammen ham til han sover. Er sikker på at det vil gå fra flere timer til måske 15 minutter.

Mine drenge har altid haft brug for, at vi lige lå med dem til de sov. Det tog sjældent mere en 15 minutter før de sov, og det var uden utryghed og irritation.

Det har taget en naturlig afslutning nu de er blevet store, men det stod da på en del år. 

Han er jo tydeligvis meget påvirket af at blive puttet og "efterladt" alene.

 

Christina 

Kan se din pointe... men jeg lægger faktisk med han i næsten 20-30 minutter og han smiler krammer og hygger... men falder ikke i søvn. 

Ingen tvivl om at han hygger .... men han falder ikke rigtig i søvn. ... desværre

CBbaby skriver:

Bliver med ham. Sidder med ham. Det tager nogle uger - det er en fase. Alle børn er igennem den - det udmønter sig bare på mange måder. Og hans reaktion er helt naturlig - dog møgirriterende.. jeg har en på 3 der lige har haft en periode på 2 måneder på den måde. Hun blev overstadig og diskuterede og ville "lege - for jeg har sovet nu mor" osv Det tog ca 3 timer at putte..

 

Men så en dag, så var det overstået. Vi sad med hende. Sagde "Jeg sidder her med dig, til du sover. Så sidder jeg i stuen med far."

 

Han skal føle, at han kan handle sig ud af angsten (FX ved at gå ned til jer hele tiden) eller ved at I sidder med ham og skaber tryghed. 

Når man er bange, så skal man kunne handle. Ellers bliver man mere angst. Sådan er det også for voksne  

 

Måske en ide at sidde istedet for at ligge med ham