Lidt for sarte og nervøse eller....

Hej

Med udgangspunkt i nogle andre debatter kom jeg til at tænke følgende ... er vores generation blevet mere nervøse/sarte..?

Der er jævnligt nogen som skriver om deres baby tager skade fordi de nyser hårdt eller fordi naboen ryger. Eller om man har ødelagt sit barns tillidsforhold til andre mennesker fordi man i forskrækkelse giver et klask over låret. En anden skrev om man gør skade ved at lade et barn falde i søvn selv.. efter at barnet selv pludre og så døser hen.

Vi er jo mange der fx har oplevet som barn at  køre i en bil med rygere eller til fester. Her kunne luften være tæt..  jeg kan stadigvæk næsten mærke røgen i næsen. 

Det er jo ikke fordi af jeg siver vi alle skal ryge og køre med børn uden seler som man gjorde i 80’erne.... men det er som om at der ikke skal særlig meget til før end at man føler sig som en dårlig mor..?   Er vi blevet for sarte/ nervøse?

Ja, jeg synes vi er blevet for nervøse - inklusivt mig selv. Jeg tror det til dels er en af de uheldige effekter af at leve i et videnssamfund hvor vi konstant bliver propfodret med både sande og falske informationer om ALT.

Det kan have sine fordele af leve i lykkelig uvidenhed. Eksempelvis kan det være rart for en selv at lade være med at se, læse eller høre nyheder i en periode. 

Hvad rygning angår tænker jeg at vi er blevet mere oplyste via forskning. Vi ved Nu at passiv rygning (også) er slemt!

Og hvad klask på låret angår, tænker jeg at det mest af alt er fordi at revselsretten er ophævet og der er jo masser eksempler på hvad afstraffelse kan gære ved børns mentale tilstand. 

Jeg tror mange (inklusiv undertegnede) bruger dette forum til at søge råd og tryghed, måske nogle gange i situationer hvor man selv allerede kender svaret. 

Man kan også tage billederne med graviditetsteste. Enten er den positiv eller negativ. Det behøver man vel faktisk ikke 50 andre til at afgøre. Men det er så vigtigt for en at man gerne vil have andres bedømmelse. 

det er mine tanker 

Næh jeg tror bare vi er blevet klogere på mange forskellige punkter. F.eks var det en gang normalt  at børn græd sig i søvne, nu har man så forsket i det og fundet ud af, at det kan skade hjernen.

Seler redder liv, passiv rygning kan give kræft osv. Så vi følger vel bare med udviklingen?

Ærlig talt så ja.. Jeg synes seriøst, at vi er blevet for nervøse og pylret.. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg selv bliver, når datteren kommer ud, men jeg håber virkelig ikke, at jeg bliver så sart.. Håber virkelig, at min kæreste stopper mig inden hehe.. For altså jeg synes virkelig ikke, at børn tager skade af sådan nogle småting, som du nævner

Smølfine123 skriver:

Hej

Med udgangspunkt i nogle andre debatter kom jeg til at tænke følgende ... er vores generation blevet mere nervøse/sarte..?

Der er jævnligt nogen som skriver om deres baby tager skade fordi de nyser hårdt eller fordi naboen ryger. Eller om man har ødelagt sit barns tillidsforhold til andre mennesker fordi man i forskrækkelse giver et klask over låret. En anden skrev om man gør skade ved at lade et barn falde i søvn selv.. efter at barnet selv pludre og så døser hen.

Vi er jo mange der fx har oplevet som barn at  køre i en bil med rygere eller til fester. Her kunne luften være tæt..  jeg kan stadigvæk næsten mærke røgen i næsen. 

Det er jo ikke fordi af jeg siver vi alle skal ryge og køre med børn uden seler som man gjorde i 80’erne.... men det er som om at der ikke skal særlig meget til før end at man føler sig som en dårlig mor..?   Er vi blevet for sarte/ nervøse?

 

Tror det er en kombi.

Feks det med rygning og lign, er jo en god udvikling sundhedsmæssigt, at vi ved at det er skadeligt. 

Men tror helt sikkert også vi/nogen er meget sarte  

Jeg ser mig selv som ret afslappet, men kender da mange, hvor man tænker “slap dog af, barnet dør sgu da ikke” fordi folk kategorisk nægter at barnet må smage sukker inden de 2 år, KUN må lege med økologisk trælegetøj eller lign...

Man må selvfølgelig selv om hvor meget man går op i de forskellige ting, men efter min mening, er mange lidt sarte

Smølfine123 skriver:

Hej

Med udgangspunkt i nogle andre debatter kom jeg til at tænke følgende ... er vores generation blevet mere nervøse/sarte..?

Der er jævnligt nogen som skriver om deres baby tager skade fordi de nyser hårdt eller fordi naboen ryger. Eller om man har ødelagt sit barns tillidsforhold til andre mennesker fordi man i forskrækkelse giver et klask over låret. En anden skrev om man gør skade ved at lade et barn falde i søvn selv.. efter at barnet selv pludre og så døser hen.

Vi er jo mange der fx har oplevet som barn at  køre i en bil med rygere eller til fester. Her kunne luften være tæt..  jeg kan stadigvæk næsten mærke røgen i næsen. 

Det er jo ikke fordi af jeg siver vi alle skal ryge og køre med børn uden seler som man gjorde i 80’erne.... men det er som om at der ikke skal særlig meget til før end at man føler sig som en dårlig mor..?   Er vi blevet for sarte/ nervøse?

 

Såååå enig!

og Mom Shaming!!!!! 

jeg er nogle gange så voldsom rystet over hvor onde kvinder er imod hinanden - så udspekuleret og manipulerende  Får nogle gange så ondt i maven

- ser så træt af at læse de her kvinder der skriver herinde der er så hellige som aldrig laver fejl osv.

- Ja, vi er 100% for sarte, men jeg synes den her kritik  og se ned på andre mødre er så ulækkert og ubehageligt 

grinny skriver:

Næh jeg tror bare vi er blevet klogere på mange forskellige punkter. F.eks var det en gang normalt  at børn græd sig i søvne, nu har man så forsket i det og fundet ud af, at det kan skade hjernen.

Seler redder liv, passiv rygning kan give kræft osv. Så vi følger vel bare med udviklingen?

Jeg vil nu give TS ret i, at der nogle gange skal MEGET lidt til, før folk tror, de har påført deres børn uoprettelig skade. Der er forskel på at skåne sit barn for passiv rygning og på at tro, barnet tager varig skade af at have ligget i barnevognen i ti minutter, mens naboen har røget i sin have - og på at tage det alvorligt, at fysisk afstraffelse har svære konsekvenser for barnet og at se efter tegn på manglende tillid fra barn til voksen, fordi mor spontant har klasket barnet på låret i en paniksituation. 

Smølfine123 skriver:

Hej

Med udgangspunkt i nogle andre debatter kom jeg til at tænke følgende ... er vores generation blevet mere nervøse/sarte..?

Der er jævnligt nogen som skriver om deres baby tager skade fordi de nyser hårdt eller fordi naboen ryger. Eller om man har ødelagt sit barns tillidsforhold til andre mennesker fordi man i forskrækkelse giver et klask over låret. En anden skrev om man gør skade ved at lade et barn falde i søvn selv.. efter at barnet selv pludre og så døser hen.

Vi er jo mange der fx har oplevet som barn at  køre i en bil med rygere eller til fester. Her kunne luften være tæt..  jeg kan stadigvæk næsten mærke røgen i næsen. 

Det er jo ikke fordi af jeg siver vi alle skal ryge og køre med børn uden seler som man gjorde i 80’erne.... men det er som om at der ikke skal særlig meget til før end at man føler sig som en dårlig mor..?   Er vi blevet for sarte/ nervøse?

 

Jeg tror mest, at vi ser mange flere eksempler på panik over bagateller, fordi vi via nettet støder på mange flere mennesker og historier end tidligere. Før i tiden hørte vi jo kun sådanne beretninger i mødregruppen eller hos veninderne og anede ikke, at der gik en mor rundt i Aalborg og bekymrede sig over en “lille ting”. 

Dertil er der ingen tvivl om, at vi helt generelt tager børns opvækst og opdragelse langt, langt mere alvorligt, end man gjorde for få generationer siden. Vi kan finde ny lekture og nye undersøgelser om børn og psykologi så let som ingenting, hvor man tidligere spurgte sin mor eller nabokone til råds om helt basale ting og nok i langt højere grad lyttede til sin mavefornemmelse. 

Ja det mener jeg vi er. 

Ja på nogen områder er vi blevet klogere og hed at rygning lige i hoved på et barn er farligt, men ærligtalt syntes heg det efterhånden er gået over i hysteri. Har set flere skrive at de nægter deres barn at komme hjem til bedsteforældrene fordi de ryger indenfor- vel og mærket ikke når barnet er der samt lufter ud i god tid. Den holdning jeg møder flere steder med at man fordi man har fået børn tror man kan bestemme hvad andre gør i deres eget hjem når man IKKE er tilstede er i min verden fuldstændigt vandvittigt. 

Var til 1 års fødselsdag i sidste weekend. Festen blev holdt udenfor. Der er mange babyer tilstede. Derudover er der 4 rygere ( og nej jeg ryger ikke) de 4 rygere står på et tidspunkt ca. 10 meter væk fra hvor vi andre er OG har endda været så hensynsfulde at de har sørget for at stå således at røgen blæser væk og ikke hen i mod børnene. Alligevel bliver der brokket over at de dog kunne finde på at ryge i børnenes nærhed og der bliver spurgt om de nu har ekstra tøj med for deres ryger tøj skader jo børnene. Desværre har jeg oplevet ligne tidligere. Så ja syntes vi er blevet hysteriske. 

Syntes vi er så fokuseret på at skulle være den perfekte mor/far og at vi skal sikre os at alke ved hvor perfekte vi er, at der ikke skal særlig meget til at vores glansbillede krakelere og vi bliver vildt bange for om vi nu skader. Vi glemmer nok tit at bærn ikke tager skade af enkelte fejl. Det vigtige er jo hvordan vi bagefter tager hånd om det.