Sansemotoriske spiseproblemer

Hej 

Min datter på 4 har altid været småtspisende og er generelt ikke meget for at prøve nyt mad. Hun siger, at hun kan mærke det smager ulækkert. 

Jeg har lige opdaget sansemotoriske spiseproblemer. Andre der har børn med de spiseproblemer som kan guide mig lidt

Jeg kender det ikke... Men at være småt-spisende og ikke ville smage på mad jeg ikke kender smagen af, at være kræsen osv. det er meget mig. Sådan har jeg været hele mit liv og mad-situationen var tit fyldt med gråd og frustrationer. 
Vidste ikke det kunne puttes i en kasse, udover at jeg bare er kræsen, men jeg kan i hvert fald sige at mine forældre ikke håndterede det særlig godt.

Det er blevet en smule bedre som voksen, men jeg har stadig meget svært ved at smage på mad som jeg bare jeg ikke kan lide. Ofte har det været sådan at hvis jeg så smagte på det, så har det ikke ændret på det. Indimellem er jeg også blevet positiv overrasket og jeg har lært at spise flere ting jeg før har sagt nej tak til, faktisk takket været mine svigerforældre og det mad vi har fået serveret når vi har besøgt dem. 

Som sagt kender jeg ikke det du skriver om. MEN en ting som jeg tager med nu til mine egne er, at lade være med at gøre det til et problem. Sørg på en positiv måde at få dem til at smage på det (her tager manden ofte over) og så ellers slap af omkring mad-situationen. 

Jeg følger lige med vores dreng på 3 er meget meget kræsen, og smager stort ikke på nyt mad. Spiser hun velkendt mad, mest rugbrød og enkelte varme retter. Har det super svært ved mange teksturer osv. Jeg har selv overvejet at evt kontakte en ergoterapeut 

Karina84 skriver:

Jeg kender det ikke... Men at være småt-spisende og ikke ville smage på mad jeg ikke kender smagen af, at være kræsen osv. det er meget mig. Sådan har jeg været hele mit liv og mad-situationen var tit fyldt med gråd og frustrationer. 
Vidste ikke det kunne puttes i en kasse, udover at jeg bare er kræsen, men jeg kan i hvert fald sige at mine forældre ikke håndterede det særlig godt.

Det er blevet en smule bedre som voksen, men jeg har stadig meget svært ved at smage på mad som jeg bare jeg ikke kan lide. Ofte har det været sådan at hvis jeg så smagte på det, så har det ikke ændret på det. Indimellem er jeg også blevet positiv overrasket og jeg har lært at spise flere ting jeg før har sagt nej tak til, faktisk takket været mine svigerforældre og det mad vi har fået serveret når vi har besøgt dem. 

Som sagt kender jeg ikke det du skriver om. MEN en ting som jeg tager med nu til mine egne er, at lade være med at gøre det til et problem. Sørg på en positiv måde at få dem til at smage på det (her tager manden ofte over) og så ellers slap af omkring mad-situationen. 

Det er bare ikke nok længere ikke at gøre et problem ud af det. Fordi det er et enormt problem. Hun spiser kun det samme; nuggets, pommes, pasta, lasagne(helst uden kødsovs), boller i karry (uden ris) rugbrød. Det er et problem og vi er nød til at reagerer på det nu

Sprit25 skriver:

Det er bare ikke nok længere ikke at gøre et problem ud af det. Fordi det er et enormt problem. Hun spiser kun det samme; nuggets, pommes, pasta, lasagne(helst uden kødsovs), boller i karry (uden ris) rugbrød. Det er et problem og vi er nød til at reagerer på det nu

Forstår bestemt godt din frustration, helt sikkert... Jeg har også en pige som slet ikke gider grøntsager, udover majs... Så der handler det virkelig om at snige det ind hvor vi kan. Min dreng derimod, han elsker det. 

Med "problem" mener jeg at når i sidder ved bordet i situation, ikke at vise jeres frustrationer, for så skaber i netop fokus på hende og det at hun ikke vil smage eller spise det mad i får. At der bliver skab negativ stemning omkring aftensmaden. 

Jeg siger ikke at det er sådan det er, for det har du ikke skrevet noget om, bare for at forklare hvad jeg mente med ordet "problem". Det var bestemt ikke noget der hjalp mig dengang, det gjorde det kun meget værre og den da i dag gipper det i mig, hvis der er en eller anden grund er dårlig stemning omkring maden. 

Karina84 skriver:

Forstår bestemt godt din frustration, helt sikkert... Jeg har også en pige som slet ikke gider grøntsager, udover majs... Så der handler det virkelig om at snige det ind hvor vi kan. Min dreng derimod, han elsker det. 

Med "problem" mener jeg at når i sidder ved bordet i situation, ikke at vise jeres frustrationer, for så skaber i netop fokus på hende og det at hun ikke vil smage eller spise det mad i får. At der bliver skab negativ stemning omkring aftensmaden. 

Jeg siger ikke at det er sådan det er, for det har du ikke skrevet noget om, bare for at forklare hvad jeg mente med ordet "problem". Det var bestemt ikke noget der hjalp mig dengang, det gjorde det kun meget værre og den da i dag gipper det i mig, hvis der er en eller anden grund er dårlig stemning omkring maden. 

Det har vi også prøvet. Så går hun bare fra uden at spise. ALT er prøvet derfor søger jeg en mere konkret løsning end bare at lade være med at gøre det til et problem. Det ender altid med hun ikke spiser synderligt meget. Det med at snige ind duer heller ikke, da hun vitterligt ikke spiser noget hun ikke kender. Kødsovs er total no go! 

Intet virker. 

Karina84 skriver:

Forstår bestemt godt din frustration, helt sikkert... Jeg har også en pige som slet ikke gider grøntsager, udover majs... Så der handler det virkelig om at snige det ind hvor vi kan. Min dreng derimod, han elsker det. 

Med "problem" mener jeg at når i sidder ved bordet i situation, ikke at vise jeres frustrationer, for så skaber i netop fokus på hende og det at hun ikke vil smage eller spise det mad i får. At der bliver skab negativ stemning omkring aftensmaden. 

Jeg siger ikke at det er sådan det er, for det har du ikke skrevet noget om, bare for at forklare hvad jeg mente med ordet "problem". Det var bestemt ikke noget der hjalp mig dengang, det gjorde det kun meget værre og den da i dag gipper det i mig, hvis der er en eller anden grund er dårlig stemning omkring maden. 

Og undskyld jeg lyder sur

Hejsa, 

Jeg har ikke prøvet selv at have børn med dette problem. Men min søster var sådan som barn. Hun var ekstrem sensitiv ift., hvad der kom i hendes mund. Hun nægtede at smage på noget. Hun levede af toastbrød med honning eller lys pålægschokolade og Kellogs Cornflakes. Hun spiste også rugbrød med hamberyg. Rugbrødet skulle være helt uden kerner.

Det stod på i maaaaaange år, og det var en kæmpe frustration for alle. Både min søster, som vidste hun "var bøvlet"  mine forældre som var dybt bekymrede. Når vi blev inviteret til fødselsdage/fester havde alle andre familiemedlemmer jo også en mening, og det var noget pjat osv. Mine forældre synes jeg ikke var så gode til at få sagt, den er lukket her og sådan er det, og så skulle de have smurt toastbrød hjemmefra til hende, så hun ikke sad og var sulten, når værterne ikke ville vise hensynet. 

De var ved lægen med problemet, og han sagde, jeg er sikker på, at det holder op på et tidspunkt. Bare giv hende det, som hun vil have.

Det gjorde de. 

I dag er min søster 35 og spiser stort set alt og er meget eksperimenterende med mad. Det eneste hun stadig ikke kan med er kerner i brød. Så det er bondebrød og lyst brød. Men ellers kaster hun sig ud i hvad som helst. 

Om du kan bruge det til noget ved jeg ikke

Christina 

Min ældste søn har sansemortoriske spiseproblemer. Vi fik det udredt igennem børnehaven af en sansemotorisk teapeaut - tror jeg det var. 

Min søn er 12 år i dag og spiser en del mere end tidligere, dog spiser han ikke grøntsager og frugt, andet end banan.

Du kan træne med din datter. Vi startede med at lave mad, der mindede om det han kunne lide. F.ex. Din datter spiser boller i karry. Hvis hun spiser boller, kan man måske lave boller i tomatsovs eller  boller i anden sovs og øve det. 

Vi fandt tilsidst retter der kunne spises uden gråd og arbejde videre ud fra det.

Min søn skreg, hver gang der blev puttet mad på hans tallerken, han ikke kendte. Så vi startede med at øve ny mad på tallerknen. Herefter  øvede vi at røre ved maden. Så skulle maden op og røre læberne. Så skulle der slikkes på maden og tilsidst skulle maden ind i munden og tygges 3 gange og så spyttes ud. Man kan ikke det hele på en gang, men hvis det deles op i overskuelige skridt. F.ex. i dag skal du bare slikke på bollen i tomat og så er det fint nok. Det er to skridt frem og et tilbage og det tager mange år.

Min søn spiste stort set det samme som din datter.

Vi lavede / laver meget hjemmelavet pommefrits, her kan du måske også prøve at øve med Hasselbach kartofler - det er tæt på samme struktur. 

Hun spiser pasta, hvad med at øve carbonara ? Eller macaroni cheese.

Spiser hun pålæg på rugbrødet ? Min søn spiser frikadeller - det minder også om boller . 

Du kan også risikere, at hun lige pludselig ikke vil spise noget, hun plejede at spise. Derfor er det vigtigt, hele tiden langsomt at forsøge at udvide det hun spiser, selv om det er rigtigt svært.