Anonym skriver:
Det kunne have været mig, der skrev det indlæg. Jeg har en datter på 15 md. og jeg kan ikke engang overskue en halv dag med hende. Jeg synes det er hjernedødt hårdt! Hun er så nem og har altid sovet godt om natten. Så det er ikke derfor. Jeg har bare fundet ud af at jeg er et menneske der ikke har særligt meget overskud til et barn. Og derfor regner jeg også med at vi ikke skal have flere børn. Jeg er glad for at læse dit indlæg for jeg går med konstant dårlig samvittighed så det er rart at vide man ikke er alene 
Åh ja, jeg synes også stadig det var rigtigt hårdt da hun var 15 måneder. Heldigvis synes jeg at det bliver konstant nemmere (udover dårlige perioder, hvor det lige går tilbage for en stund).
I de perioder hvor jeg har syntes at det har været SÅ hårdt uden at jeg har kunnet finde en konkret eller åbenlys årsag til det (ligesom dig, der selv nævner at du har et nemt barn der sover godt), så er jeg som regel kommet frem til en af disse 2 ting:
Enten handler det om at det at være mor trigger noget i mig fra min egen barndom, som ikke er helt bearbejdet. Hvis jeg f.eks. har gået med en ubevidst vrede eller sorg rettet mod en af eller begge mine forældre, så har det været rigtigt hårdt at gå og undertrykke den. Dette har jeg dog fået hjælp til af en rigtig dygtig terapeut.
Ellers har det handlet om at jeg har gået så meget op i mit barns behov at jeg fuldstændig har glemt mig selv (hvilket måske også har gjort at jeg har gået og undertrykt en vrede på min datter). Det har også været hårdt.
Hvis du føler dig ramt af noget af det jeg skriver, så håber jeg at en bevidsthed herom kan hjælpe dig
Anmeld
Citér
