Jeg hader at være sammen med min baby.

Der findes babyer som aldrig kommer til at elske strækviklen fordi de ikke kan se og følge med i hvad der sker rundt omkring. Der forskellige muligheder for at låne diverse bæreredskaber gratis og afprøve om der findes noget acceptabelt for jeres baby

Og for at være helt ærlig så tror jeg du er langt mere stresset end du selv tror også om morgen. Har selv haft stress og jeg kunne reelt ikke se hvor slemt var før jeg var ude af stress igen. Så grib efter hjælp hvor du kan få det, hos familie, egen læge og sp. 

Og der kan også gå dage imellem jeg er på toilettet uden baby, som oftes ligger på gulvet og andre gange har sidet med baby. 

Og som en af andre siger så er babyer i den alder ikke hysteriske, for det kan de ikke. Men nogle babyer har behov langt ud over det normale og reagere på at deres behov ikke bliver mødt. Og der kan man som mor blive stresset, føle sig uduelig og en masse andet i den retning. Du er ikke uduelig bare meget hårdt ramt af passe en baby med ekstremt stort behov. Du er ikke alene. Jeg kender mindst 1 som jeg ved havde en barsel som det du er igang med. Der bliver bare ikke talt højt om det. 

Det var lidt nat tanker, som Jeg håber kan bruges som et stort viatuelt kram, for det syntes jeg du trænger til.

Hvis du er stresset, og ikke danner nok mælk, har du så prøvet modermælkserstatning?

Afsted til en ørelæge i en fart, du behøver ikke henvisning. Det der lyder mistænkeligt meget som mit øre barn...

Jeg ville også tage kontakt til en ergo  angående sanseforstyrrelser . Måske du har et signalstærkt barn  ( prøv google ) der er også grupper på fb med begge dele. hat selv et barn som er sensitiv / signalstærk som havde store motoriske problemer , pu ha det var hårdt da han var lille. 

Jeg ville også prøve at få en tid hos en ørelæge for at udelukke det. 

Men min første tanke var om han er sulten? Du siger selv du ikke producerer nok mælk, så måske er han slet ikke mæt når han har spist. Hans opførsel lyder nemlig ret meget som min datters, da hun var 3-4 uger og jeg ikke havde mere mælk. 

Han græder såmænd heller ikke. Det er de der utilfredse lyde. Hvis jeg ved han er udhvilet, mæt, tør ble osv og han siger de der lyde mens jeg tillader mig at gå på toilettet, det er skaberi.

Gråd er ikke skab. Det er jeg godt klar over har en grund. Ville da heller aldrig kalde mit barn skabet fordi han græder! Men han blir utilfreds efter 10 sek fordi han er så utålmodig og irriteret over han gerne vil en MASSE ting han ikke Kan, formoder jeg.

Han skaber sig ikke.

Han bliver bange og utyg,når han ikke kan se dig.

Uden dig er han dødsdømt,sådan er hans instinkter indrettet.

Han er en baby på 5 måneder.

Min datter var over 1år,før jeg kunne gå på wc uden hende.

Hun stak i et hyl,hvis jeg så meget som lage an,til at forlade hendes synsfelt,fra hun var 2 måneder.

Det er helt naturligt.

Husk at passe på dig selv,og tage imod hjælp,det er ikke altid sjovt,at jave en baby der er på hele tiden.

Hej du, 

Det er såå hårdt, hvor du er nu. Jeg kunne have skrevet dit indlæg for 4 år siden, da min datter var lille. Jeg skrev anonymt det her den gang:  https://www.baby.dk/debat/232964pi1/boern-01-aar/naar-det-ikke-er-lykken-at-vaere-mor--.aspx

Jeg bebrejdede mig selv min reaktion den gang, fordi alle sagde, at små børn jo skulle græde lidt, så jeg tænkte jeg nok var pylret, når jeg syntes det var hårdt, at hun var sur og pylret fra hun havde været vågen en time - og hun skreg 4-5 timer hver aften.

Min sp anbefalede at sovetræne hende i barnevognen, da hun var omkring 4,5 måned (hun ville kun sove sine lure i løbet af dagen på mig, putning til nat tog 2-3 timer), så jeg kunne få lidt luft. Første dag skreg hun i 35 min mens jeg gik, sov i 25 min inden hun vågnede og skreg videre. Det var forfærdeligt, men jeg var desperat.  Det blev forholdsvis hurtigt bedre og i løbet af et par uger kunne hun vugges til ro på et par minutter uden at gå med hende.

Dengang mente jeg, at jeg ud over et stort søvnunderskud var okay. Men nu hvor jeg sidder med lillesøster på knap 3 måneder (som også sover alle lure på mig, men dog kan ligge selv lidt, når hun er vågen og slet ikke er lige så sur eller har timelange skrigture) kan jeg godt se, at jeg sandsynligvis havde en efterfødselsreaktion/depression, vi blev bare aldrig screenet af en eller anden grund. Jeg tænker du måske også skal tænke i de baner? Bed evt din sp om at blive screenet (igen).

I øvrigt blev min datter væsentligt mildere, da vi fik indarbejdet en ordentlig søvnrutine i dagtimerne, og da hun begyndte at kunne møve sig rundt, så hun selv kunne komme hen til de ting, hun ville have, og ikke længere var så afhængig af mig.

Nogle babyer kræver langt mere end gennemsnittet og kan stadig virke mere utilpasse, uden at det betyder at man gør noget forkert. Min søn havde refluks og er hypersensitiv. Han lavede næsten ikke andet end at græde det første halve år. Det blev faktisk først rigtigt bedre da han blev et år. Der blev hans refluks også så meget bedre, at han kunne slippe medicinen, og han stoppede med at vågne helt så meget om natten på grund af det. I dag er han næsten to, og det er tydeligt at han intet ''filter'' har i forhold til omverdenen. Han er en skøn og super glad dreng i rivende udvikling, men han kan simpelthen ikke sortere i de sanseindtryk der er omkring ham. Det var ikke helt så tydeligt da han var spæd, især fordi at hans refluks fyldte så meget. Han var dog usædvanligt opvakt og observant, og blev så let overstimuleret at jeg faktisk ikke kunne gå uden for en dør med ham de første 7-8 måneder. Han har altid suget til sig og samtidig altid samtidig skullet underholdes konstant, men samtidig blev det hurtigt for meget... det er super svært når han vil det hele og er mega interesseret i verden, men samtidig bare bliver overstimuleret så hurtigt. Hans ''overskud'' er også meget varierende fra dag til dag, så det er taget os lang tid at finde den nøjagtige balance i hans hverdag som jo svinger hele tiden. Måske er din dreng meget sensitiv også?

Jeg synes desuden at du skal få talt med nogen om hvordan du har det. Jeg tror at du har brug for at blive aflastet. Er der nogen som helst mulighed for at hans far kan tage noget barsel? Har du noget familie som måske kan komme og hjælpe til med ham nogle timer, osv.?

Kan så meget forstå dig.  Sådan var min barsel med mit første barn. Det var så hårdt. 

Du siger at du underholder hele dagen- i den bedste mening selvfølgelig. Men hvis din baby er sensetiv så kan du faktisk godt overstimulere ham. Selvom han er glad når du synger, snakker osv. Så kan det stadig være for meget for ham. 

Har han afføring hver dag? Hvorfor ikke prøve stille og roligt med skemad? Ved godt at han kun er 5 mdr. Men måske er han sulten. 

Du siger at du får medicin mod stress, ammer du stadig? Kam medicinen påvirke ham? Bare en tanke. 

Til sidst vil jeg også sige at der må være en grund til hvorfor han hele tiden er utilfreds. Han vil ikke pive for at pive held og lykke. 

Kære TS. 

Det lyder rigtig hårdt! Håber snart det går over. 

Jeg tænker lidt om han kan være overstimuleret? Du skriver du er stresset fordi du hele tiden bruger tid og energi på at være sammen med ham og har prøvet at lave alt med ham for at holde ham glad og tilfreds. Måske du skal lave mindre med ham? 

Har I en kravlegård/tremmeseng? Hvis ja så prøv at lægge ham i den i et rum hvor du også kan sidde og slappe af, og så prøv noget hvid støj, afspille en lav vuggevise for ham eller lignende - vores søn finder ro ved bare at ligge og høre musik fra hans babyalarm og det har virket siden han var 3 måneder. Prøv samtidig at give ham en t-shirt du har haft på så den lugter af dig. 

Det er et par ting jeg havde gavn af :-)