Vi vil godt have en mere..

lineog4 skriver:

Må lige skynde mig at sige, jeg er meget enig i alt det du skriver (og jeg har også som lærer set børn, hvor man kunne overveje om det at blive storebrøster meget hurtigt var en del af fortællingen i forhold til eleven). Men griner lidt for min søn der er 4 1/2 år yngre end storesøster, har nærmest far han lærte at gå været i konstant konukonkurrence med sin storesøster og i dyb frustration over han ikke kunne løbe lige så hurtigt, ikke kunne læse, ikke kunne regne osv. Det har betydet han har været vildt hurtigt til alt, men også oplevet meget frustration - når man som nu er 10 år og gennemsnitlig høj og har en storesøster med ben så lange som Eiffeltårnet, så taber man altså løbekonkurrencen. Han er så ydermere verdens dårligste taber og kan fx slet ikke spille ludo (han har nu erkendt det og sige pænt nej tak til alle familiespil hvor det ikke også handler om at kunne udtænke strategi) - hold nu op hvor har jeg skulle fortælle mange gange at selvsagt kan man ikke det samme som en der er 4 år ældre (og da han så pludselig blev en bedre læser, havde jeg så den modsatte udfordring).

Og så har vi lillebror, fuldstændig ligeglad, svæver på vandene og synes bare han er dygtig og er ligeglad med om de store kan mere end ham - han har dog ytret han er træt af at være den lille og gerne ville have en lillebror, men ellers totalt hakuna mattata

Hvordan hjælper du lillebror med at takle frustrationerne? Jeg er ved at løbe tør for ideer, og min yngste koger over flere gange dagligt.

Jeg synes det er svært, på den ene side kan jeg godt forstå at hun er frustreret, også selvom årsagen i mit hoved er fjollet, og på den anden side vil jeg gerne hjælpe hende med at takle sine frustrationer, på en socialt acceptabel måde, som ikke kommer til at give hende problemer senere.

Hun bliver meget hurtigt meget hidsig, og melder sig med det samme helt ud af enhver relation, hvis hun føler sig det mindste forbigået. Ofte ekskluderer hun sig selv, og det gør at mange ting bliver unødigt hårde for hende.

Vi snakker og krammer meget, men jeg kunne godt bruge et par forslag. Og jeg ved godt at meget af det her har mere at gøre med hende, end med hendes plads i søskenderækken.

Skouboe skriver:

Hvordan hjælper du lillebror med at takle frustrationerne? Jeg er ved at løbe tør for ideer, og min yngste koger over flere gange dagligt.

Jeg synes det er svært, på den ene side kan jeg godt forstå at hun er frustreret, også selvom årsagen i mit hoved er fjollet, og på den anden side vil jeg gerne hjælpe hende med at takle sine frustrationer, på en socialt acceptabel måde, som ikke kommer til at give hende problemer senere.

Hun bliver meget hurtigt meget hidsig, og melder sig med det samme helt ud af enhver relation, hvis hun føler sig det mindste forbigået. Ofte ekskluderer hun sig selv, og det gør at mange ting bliver unødigt hårde for hende.

Vi snakker og krammer meget, men jeg kunne godt bruge et par forslag. Og jeg ved godt at meget af det her har mere at gøre med hende, end med hendes plads i søskenderækken.

Jeg synes det har været super svært, for om dig kunne (og kan) jeg blive helt arghhhh, men hør nu selvsagt kan du ikke tegne bedre end din storesøster du er 4 og hun er snart 9 - men har jo måtte erkende at det er min søn, han valgte storesøster som sin største konkurrent fra han overhovedet forstod nogle kunne komme først.

Jeg vil sige, at han måske er heldig fordi han også er den der af personlighed minder mest om mig (ikke konkurrence elementet og dårlig taber - jeg er så ligeglad), og jeg derfor har kunne “oversætte” for ham især i forhold til hans far og hans mormor som er de to voksne som er tættest. Kunne forklare dem, at han blive frustreret fordi han ikke fik lov at se færdig, opleve færdig, ikke fik lov at høre hele teksten på alle skilte i ZOO osv.

Men jeg synes det er svært, og har været vært at være tilskuer til hans frustrationer når hele verden gik af h.... til og det hele også bare kunne være ligegyldigt. En fordel (som tiden har givet) er at de er forskellige, har forskellige interesser og han kan shine på områder hvor storesøster ikke kan - så har han også været heldig på den måde at tingene falder ham let og han derfor kun oplever konkurrencen med storesøster (lillebror også når det kommer til fodbold og andre ting, men der har han så bare valgt at droppe den side). Han er 10 nu g vi har konstant sagt det højt, lært ham at forstå at der er ting der er svære for ham - fx kan han på ingen måde være med til banko og det ved han og vælger så en anden strategi fx ved at hjælpe til med gaverne eller andet. Og så her hjemme i trygge rammer øver vi det at tabe (skægt nok kan han sagtens i magic card og til granvoksne mennesker). Og så har vi givet ham plads til at trække sig, men han også skal forstå vi holder ikke op med at spille ludo bare fordi han ikke kan. 

Nå ja og så er: du er god.... bandlyst her hjemme - nej løgn men det er lige før. Jeg roser for indsats, for umage, for tid brugt osv. Men ikke for god...

Men tiden, puha tiden har hjulpet meget. Lillebror som så bare er en helt anden støbning har så ikke hjulpet så meget