Vi vil godt have en mere..

Soonmom skriver:

Ikke et direkte citat til dig, men synes det er sjovt at mange synes det er hårdt den første tid og uanset hvad man gør ryger tiden fra den store?

- jeg kan virkelig ikke se at jeg har misset noget med den store (men nu er jeg også meget alene med mine)

Den første tid, sover baby jo meget, bliver ammet(eller får flaske) - det forgik da bare på gulvet samtidig med leg med den store.

Hvis den lille var i hænge på mor mode så kom han i vikle her og jeg var stadig i stand til at lege. 

Men uanset hvordan man vender og drejer det havde det jo været det samme som hvis den store havde været 3 eller 4?

Hvad er det helt præcis man misser med den stor Hvis det er pseuder? 

Jeg har ikke prøvet så tæt på hinanden , men jeg har prøvet forskellen mellem 4 1/2 og mellem og knapt 3 - og jo jeg gik glip af noget mere med ham hvor forskellen var mindre. Når jeg ser på billeder af ham fra den alder, tænker jeg puha han blev hurtig stor (nu var han så også et barn der talte i lange sætninger før han blev 2, og var meget optaget af at kunne det samme som sin storesøster).

Derudover så kan man jo få en baby der ikke vil slyngen, der ikke bare skider, sover og æder, en baby der skriger 3 timer hver aften, en baby med voldsom refluks, en baby der i starten vender op og ned på dag og nat - min første fx sov 2x45 minutter hver dag fra hun var 3 mnd og var så vågen hver time hele natten - jeg sov fint på gulvet når hun legede.

Men når alt det er skrevet, så skal man gøre det som passer bedst - vi har ventet med familieforøgelsen fordi jeg slet ikke kunne forestille mig andet - var det det bedste aner det ikke, men har nu tre børn der er tætte, glade for hinanden og føler sig som søskende så lige den ting har det ikke ændret på.

Vi har 1, ½ år mellem vores piger og må sige det var voldsomt hårdt det kostede næsten vores forhold 2 gange da lillesøster var slemt ramt af kolik og forstoppelser plus en gang blærebetændelse hun var indlagt af 3 omgange. Og tror hun var 13 mdr før skrigerende stoppede de varede gerne 6-8 timer hver aften uden pause da hun blev indlagt første gang snakker vi 13 timer uden stop. Derefter var hun et meget surt barn  nu er hun 2 år og  heldigvis en glad men bestemt pige. 

Nu de er 3,9 år og 2,3 år er de enlig begyndt at lege med hinanden og få en masse glæde af hinandens selskab de skændes dog stadig meget 

Men nu er vi enlig over alt baby kaoset og det hele er meget nemmere nu. 

Og vi ville ikke lave det om vis vi kunne  

Skouboe skriver:

Hvor gamle er dine børn nu?

Knap 2 år og knap 1 år

Anonym skriver:

Der er en stor forskel på et barn på 1,5 år og så et barn på 3-4 år. Du kan ikke bede et barn på 1,5 år om at vente på at opfylde dets behov når behovet opstår mens du står med hænderne i lortebleen eller ammer den lille eller du putter den mindste til lur.  Det kan du med et barn på 3-4 år. De forstår en hel del mere end et meget lille barn. 

Du KAN ikke undgå at det store barn på et eller andet tidspunkt vil føle sig i klemme mens det er så lille 

Nej du kan nemlig ikke bede en 1 årige om at vente, men det kan de blive nødt til og det er der altså også en læring i.

en lorteble tager max 2-3 min og det overlever den lille store nok ar vente. (Det skal de jo alligevel lære i vuggestue/dagplejen)

ammer kan som sagt forgå på gulvet mens den lille store leger.

putning tager jo også kun lige et par minutter.

Jeg kan virkelig ikke se forskellen, tværtimod er der større sensynlighed for den 4 årige føler sig overset og i klemme, i og med at den lille store har glemt det 5 min efter og selv kræver opmærksomheden 

Soonmom skriver:

Knap 2 år og knap 1 år

Ok. Vi begyndte først rigtigt at se konsekvenserne for min ældste, da hun startede i skole. Hun var så vant til at tilsidesætte sig selv, at hun slet ikke kunne finde ud af at sige fra i sociale sammenhænge, og hun blev ved med at påtage sig en masse ansvar, også for ting, hun slet ikke havde noget med at gøre.

I følge skolen er et det noget man jævnligt ser hos storesøskende, men mindre søskende meget tæt.

Vi oplever også en række frustrationer derhjemme. Den store er ikke så stor, at hun rigtigt føler hun har noget for sig selv, og føler sig stor, og lillesøster er konstant frustreret over at hun næsten er lige så god som storesøster. Hun opfatter det som en række nederlag, også selvom jeg gør meget ud at at forklare hende, at hun altså er lidt yngre, og hun er bedre end storesøster var i den alder.

Udfordringerne bliver klart forstærket af, at vi har 2 piger, men man kan jo ikke vide noget om kønnet, når man vælger at få nummer 2. 

Jeg holder stadig fast i, at hvis jeg kunne have gjort noget om, ville der være 2,5-3 år imellem mine istedet.

Soonmom skriver:

Nej du kan nemlig ikke bede en 1 årige om at vente, men det kan de blive nødt til og det er der altså også en læring i.

en lorteble tager max 2-3 min og det overlever den lille store nok ar vente. (Det skal de jo alligevel lære i vuggestue/dagplejen)

ammer kan som sagt forgå på gulvet mens den lille store leger.

putning tager jo også kun lige et par minutter.

Jeg kan virkelig ikke se forskellen, tværtimod er der større sensynlighed for den 4 årige føler sig overset og i klemme, i og med at den lille store har glemt det 5 min efter og selv kræver opmærksomheden 

Det er da super fint at dine erfaringer er gode. 

Jeg har blot erfaret andet. Og det er udfra det jeg giver mit svar  

Somskrevet tidligere så har min 10 årige haft det rigtig svært efterfølgende og hun har selv udtrykt frustration og vi har haft professionel hjælp. Vi har gået til psykolog med hende og alle eksperterne har enstemmigt sagt at det hun reagere på nu er det svigt hun har følt da hun var helt lille og skulle undvære mor. 

Nu er dine børn ikke så gamle endnu til at kunne udtrykke sig .

jeg siger ikke at alle børn vil have det sådan, men at man skal være klsr over at alt ikke er lyserødt og man er altså bare træt 

Skouboe skriver:

Ok. Vi begyndte først rigtigt at se konsekvenserne for min ældste, da hun startede i skole. Hun var så vant til at tilsidesætte sig selv, at hun slet ikke kunne finde ud af at sige fra i sociale sammenhænge, og hun blev ved med at påtage sig en masse ansvar, også for ting, hun slet ikke havde noget med at gøre.

I følge skolen er et det noget man jævnligt ser hos storesøskende, men mindre søskende meget tæt.

Vi oplever også en række frustrationer derhjemme. Den store er ikke så stor, at hun rigtigt føler hun har noget for sig selv, og føler sig stor, og lillesøster er konstant frustreret over at hun næsten er lige så god som storesøster. Hun opfatter det som en række nederlag, også selvom jeg gør meget ud at at forklare hende, at hun altså er lidt yngre, og hun er bedre end storesøster var i den alder.

Udfordringerne bliver klart forstærket af, at vi har 2 piger, men man kan jo ikke vide noget om kønnet, når man vælger at få nummer 2. 

Jeg holder stadig fast i, at hvis jeg kunne have gjort noget om, ville der være 2,5-3 år imellem mine istedet.

Må lige skynde mig at sige, jeg er meget enig i alt det du skriver (og jeg har også som lærer set børn, hvor man kunne overveje om det at blive storebrøster meget hurtigt var en del af fortællingen i forhold til eleven). Men griner lidt for min søn der er 4 1/2 år yngre end storesøster, har nærmest far han lærte at gå været i konstant konukonkurrence med sin storesøster og i dyb frustration over han ikke kunne løbe lige så hurtigt, ikke kunne læse, ikke kunne regne osv. Det har betydet han har været vildt hurtigt til alt, men også oplevet meget frustration - når man som nu er 10 år og gennemsnitlig høj og har en storesøster med ben så lange som Eiffeltårnet, så taber man altså løbekonkurrencen. Han er så ydermere verdens dårligste taber og kan fx slet ikke spille ludo (han har nu erkendt det og sige pænt nej tak til alle familiespil hvor det ikke også handler om at kunne udtænke strategi) - hold nu op hvor har jeg skulle fortælle mange gange at selvsagt kan man ikke det samme som en der er 4 år ældre (og da han så pludselig blev en bedre læser, havde jeg så den modsatte udfordring).

Og så har vi lillebror, fuldstændig ligeglad, svæver på vandene og synes bare han er dygtig og er ligeglad med om de store kan mere end ham - han har dog ytret han er træt af at være den lille og gerne ville have en lillebror, men ellers totalt hakuna mattata

Soonmom skriver:

Ikke et direkte citat til dig, men synes det er sjovt at mange synes det er hårdt den første tid og uanset hvad man gør ryger tiden fra den store?

- jeg kan virkelig ikke se at jeg har misset noget med den store (men nu er jeg også meget alene med mine)

Den første tid, sover baby jo meget, bliver ammet(eller får flaske) - det forgik da bare på gulvet samtidig med leg med den store.

Hvis den lille var i hænge på mor mode så kom han i vikle her og jeg var stadig i stand til at lege. 

Men uanset hvordan man vender og drejer det havde det jo været det samme som hvis den store havde været 3 eller 4?

Hvad er det helt præcis man misser med den stor Hvis det er pseuder? 

Det er ikke, hvad du misser, men hvad dit barn misser.

Selvfølgeligt kan de lade sig gøre at have pseudotvillinger og være en god forælder for begge, og der ER fordele for børnene ved at have en søskende tæt på. Jeg har i dag 2 meget velfungerende og vellidte piger, og jeg synes ikke det er synd for nogen af dem.

Men når jeg kigger tilbage, ville jeg alligevel have ønsket at der havde været længere imellem (vores nummer 2 var ikke planlagt), og jeg kan se en lang række situationer, som jeg tror ville have været anderledes, hvis aldersforskellen havde været større.

Det giver bare et lille stik, når den store piges klasselærer med et stort smil fortæller at datteren endelig for første gang, stod op for sig selv og skubbede en af drengene igen, da han var ved at vælte hende - desværre skulle vi helt hen til 2. klasse, før hun rigtigt forstod, at hun ikke bare skulle finde sig i den behandling.

Jeg har 6 år i mellem min datter på 7 og min søn på 1. Jeg synes at det er fantastisk et mellemrum jeg har imellem dem. Min datter har fået maks opmærksomhed i sine første 6 leveår og er super dygtig både sprogligt og motorisk og så er hun super dygtig til at hjælpe med lillebror som hun forguder enormt 

Har ikke prøvet at have børn med kort mellemrum, så kan ikke fortælle om det er hårdt eller anbefale eller fraråde det  

Soonmom skriver:

Nej du kan nemlig ikke bede en 1 årige om at vente, men det kan de blive nødt til og det er der altså også en læring i.

en lorteble tager max 2-3 min og det overlever den lille store nok ar vente. (Det skal de jo alligevel lære i vuggestue/dagplejen)

ammer kan som sagt forgå på gulvet mens den lille store leger.

putning tager jo også kun lige et par minutter.

Jeg kan virkelig ikke se forskellen, tværtimod er der større sensynlighed for den 4 årige føler sig overset og i klemme, i og med at den lille store har glemt det 5 min efter og selv kræver opmærksomheden 

Tror du ikke vi alle sammen taler ud fra egne oplevelser, egne forventninger og ikke mindst vordan livet er blevet for os? 

For jeg ville jo sagtens kunne sige, at nej de store føler sig ikke klemt - min mellemste har men det tror jeg ikke handler om alder, men om at være den mellemste og så den personlighed har han og den personlighed de to andre har. Min ældste var 4 1/2 da hun blev storesøster til en baby der blev, hun følte sig ikke klemt, hun fastholdt sin første fødselsret (og det gør hun for resten stadig) - og jeg er glad for, at vi ventede for nej hvor var det skønt at være mor til kun en så længe (3 1/2 år var det så egentlig kun), kunne være 1 time om at gå ned i vuggestuen, ikke skulle tænke over om baby nu sov hele vejen, kunne blive i sengen hele dagen og bare råhygge uden det skulle placeres ind i et skema for putning, mad osv. Kunne sidde i sin mødregruppe (vi holdt ved længe) og sige: pyt jeg kommer hjem når jeg kommer hjem - mor til en var uden tvivl den skønneste tid, og da jeg sad om flergangsmor var jeg dybt misundelig på førstegangsmødre der kunne have ideer om hud til hud de første 14 dage, kunne lade være med at stå op efter en hård nat, kunne blive siddende på cafeen hvis det lige var den dag baby sov godt osv. 

Ville hun have gået glip af noget, hmm formodentlig ikke - eller måske nu jeg læser erfaringerne. Men jeg ville have....