Om asyl i 2 klasse

Rosa-Sofia skriver:

Jeg synes også, at ts blev temmelig stille og det er da ærgerligt, for der var egentlig flere ting, der kunne være spændende at få uddybet. 

Ja især hvorfor det forarger hende? 

Asylbørnene går jo også i skole og det er da dejligt at deres klassekammerater ved hvad og hvor de kommer fra... 

Puha det er jo et farligt emne at være uenig med flertallet i. Men vover pelsen. 

Men jeg har det personligt som dig, synes det for tidligt (og familiens ansvar at formidle om) . Når det sagt har vi selv lige haft en diskussion i starten af december, omkring vores mindste i 0 klasse skulle se videoer i skolen, om børn der lever i fattigdom i andre lande... Vi var virkelig modstandere af dette, simpelthen fordi vi synes det for hårdt et emne for vores i forvejen følsomme og overtænkende pige... Hvorfor må børn ikke længere være lykkeligt uvidende om livets uretfærdigheder? Hvorfor gælder det om at gøre dem til små voksene allerede når de lige er startet i skolen?

Synes alt det med flygtninge og indvandrere, er et emne man kan tage op i skolen, når børnene er i en alder hvor de kan argumenter for deres egen holdninger. Når de så hører om livets hårde sider kan de også tage stilling til hvordan de synes, at de bedst kan gøre en forskel. (tænker 7kl og så kunne man evt gøre noget mere ud af det, evt med et projekt om emnet.) 

Lad børn være børn og lykkeligt uvidende, de skal tidsnok finde ud af hvordan vores verden er skruet sammen. Vi trods alt kun børn en gang i livet. 

Morigenigen skriver:

På mine børns skole er der modtagerklasser. Og her tales der jævnligt om børns rettigheder, og hvordan børn lever i andre dele af verden. Det er da en del af den almene dannelse - og noget, man naturligvis skal lære om i folkeskolen.

Blivet du også forarget over, at alle klasserne har seksualundervisning i uge 6? 

Har jeg spurgt om seksualundervisning?

Tystys14 skriver:

Puha det er jo et farligt emne at være uenig med flertallet i. Men vover pelsen. 

Men jeg har det personligt som dig, synes det for tidligt (og familiens ansvar at formidle om) . Når det sagt har vi selv lige haft en diskussion i starten af december, omkring vores mindste i 0 klasse skulle se videoer i skolen, om børn der lever i fattigdom i andre lande... Vi var virkelig modstandere af dette, simpelthen fordi vi synes det for hårdt et emne for vores i forvejen følsomme og overtænkende pige... Hvorfor må børn ikke længere være lykkeligt uvidende om livets uretfærdigheder? Hvorfor gælder det om at gøre dem til små voksene allerede når de lige er startet i skolen?

Synes alt det med flygtninge og indvandrere, er et emne man kan tage op i skolen, når børnene er i en alder hvor de kan argumenter for deres egen holdninger. Når de så hører om livets hårde sider kan de også tage stilling til hvordan de synes, at de bedst kan gøre en forskel. (tænker 7kl og så kunne man evt gøre noget mere ud af det, evt med et projekt om emnet.) 

Lad børn være børn og lykkeligt uvidende, de skal tidsnok finde ud af hvordan vores verden er skruet sammen. Vi trods alt kun børn en gang i livet. 

Fair at være uenig og kan et langt stykke hen af  vejen følge sit argument - jeg synes børn skal have lov at være børn så længe som muligt. Jeg tror bare ikke det er viden om verden, der fraholder dem fra at være børn - at være barn er jo også at kunne lege, at kunne fantasere, at kunne skabe sine egne historier om virkeligheden så virkeligheden er lettere at rumme osv. Det er ikke at have en masse fordomme, fordi livet et simpelt og nogle har rødt hår andre har sort, nogle bor i Danmark og andre bor i Afrika. 

Børnene jeg møder i skolen bliver derimod hurtigere voksne fordi de skal forholde sig til hvilket tøj de har på, om deres familie nu har råd til at komme til Thailand, om mor og far bor sammen eller ej, om de nu har lært nok i 0. Klasse, om de har fået det nyeste æg med vamse fra BR, om de har samlet alle disneykort osv. 

At komme helt uden om emner som fattigdom, sult, flygtninge, drilleri, Gud, døden og ja alle de store spørgsmål ville gøre vi stort set ikke kunne åbne et nyere litterært værk i skolen - bare Pippi og vi rammer døden, Vitello så får vi skilsmissen, mis med de blå øjne mobberi osv osv osv. Så er vi tilbage ved alle os fra Bulderby (ikke for at tale ned om den), ja selv eventyrene skal vi holde os fra. Eller for den sags skyld en del Disney film: døden der er både frost, bambi, løvernes konge (vildt sørgelig film) og snehvide. POchantos er bandlyst pga rascisme spørgsmålet osv osv osv. Inden børneverden møder vi de store spørgsmål men på en legende og eventyrlig måde der netop giver plads til børn er børn - at tale filosofi med børn er set mest livsgivende overhovedet for de vender det hele på hovedet, fantatisk. 

Børn har holdninger, de har rigtig mange holdninger til deres eget liv og dermed også til andres. De er endnu ikke farvet af det økonomiske aspekt men er stadig i den dejlige lige til verden, hvor fx fattigdom kan ændres hvis bare vi tryller - hvis vi husker at rumme deres perspektiv så bliver hi for det første klogere, men vi træder heller ikke hen over deres grænser. Det gør vi i min optik tilgengæld, hvis vi tror de ikke hører og har meninger og derfor tysser det ned. 

De fleste børn (normalt fungerende) jeg her mødt ved der flygtninge, de ved også der er nogle mennesker der ikke har mange penge, de ved der er nogle der dør, de ved der er en sygdom som måske hedder noget med k, de ved når mor og far skændes osv. Og de nyder når jeg vil lytte til dem og forsøger på bedste vis at svare på deres spørgsmål. De vil egentlig gerne tages alvorligt. Jeg her haft elever i klassen som er meget følsomme som fx din datter, de elskede kristendom hvor de store spørgsmål kom i spil og hvor det var okay at tale om det svære, de fik ikke mareridt. De gjorde de tilgengæld når vikaren valgte at vise dem en Disney film

Anonym skriver:

Har jeg spurgt om seksualundervisning?

Jeg synes det er et ret stort emne for børn på 8.

Godt nok ved de meget og hører meget.

Men at de skal sidde og give deres mening om noget som asyl og asylcentre synes jeg ikke giver mening.

Det ikke kun et uge tema. Men en længere periode der skal arbejdes med dette emne.

De skal se en film om en pige der kommet til Danmark som flirter med drenge og danser mavedans. Er det virkeligheden?

Når man hører om asyl, centre osv hvor meget positivt hører vi så?

Lad dem være børn. Så kan de spekulere over denne uhyggelige verden når de bliver ældre.

Ja sorry ved godt jeg nok får en masse høvl

Fejl

Anonym skriver:

Jeg synes det er et ret stort emne for børn på 8.

Godt nok ved de meget og hører meget.

Men at de skal sidde og give deres mening om noget som asyl og asylcentre synes jeg ikke giver mening.

Det ikke kun et uge tema. Men en længere periode der skal arbejdes med dette emne.

De skal se en film om en pige der kommet til Danmark som flirter med drenge og danser mavedans. Er det virkeligheden?

Når man hører om asyl, centre osv hvor meget positivt hører vi så?

Lad dem være børn. Så kan de spekulere over denne uhyggelige verden når de bliver ældre.

Ja sorry ved godt jeg nok får en masse høvl

Du får ikke høvl - spændende at høre din side. 

Jeg tror der er meget positivt på et asylcenter midt i alt det forfærdelige. For de børn der bor der, er det den virkelighed de skal være børn i og jo de leger, danser, griner, lidt ældre flirter osv. De har mange af de samme drømme (de store) som mine børn her hjemme og de nyder de smp ting i deres hverdag - samtidig er der en masse der gør, at livet ikke er legende let for dem, de ved ikke om de skal blive her, de kan ikke sproget, de har ikke råd til det samme som os, de har måske oplevet noget traumatisk, måske wr mor blevet der hjemme og de kan ikke få kontakt osv. 

Jeg synes ikke umiddelbart flygtninge som emne er for stort til en 2. klasse, men det kan selvsagt gøres for stort og abstrakt, det kan fordre en stillingstagen som man ikke har som 8 årig. Men det kan også være et emne der byder ind med et perspektiv på eget liv, der gør tænkernkver at hende Fatima i 4. Klasse hun har et andet liv end mig osv. Jeg var inde og tjekke og det ser ud til der er skrevet en del nye spændende billedbøger netop om det at være flygtning set med er barns øjne - en del af dem ville jeg rigtig gerne læse og se on jeg kunne lave et forløb om - ikke fordi jeg bare skal være på tværs, men fordi det er et emne der fylder i den offentlige debat og børnene har hørt om det.

Tystys14 skriver:

Puha det er jo et farligt emne at være uenig med flertallet i. Men vover pelsen. 

Men jeg har det personligt som dig, synes det for tidligt (og familiens ansvar at formidle om) . Når det sagt har vi selv lige haft en diskussion i starten af december, omkring vores mindste i 0 klasse skulle se videoer i skolen, om børn der lever i fattigdom i andre lande... Vi var virkelig modstandere af dette, simpelthen fordi vi synes det for hårdt et emne for vores i forvejen følsomme og overtænkende pige... Hvorfor må børn ikke længere være lykkeligt uvidende om livets uretfærdigheder? Hvorfor gælder det om at gøre dem til små voksene allerede når de lige er startet i skolen?

Synes alt det med flygtninge og indvandrere, er et emne man kan tage op i skolen, når børnene er i en alder hvor de kan argumenter for deres egen holdninger. Når de så hører om livets hårde sider kan de også tage stilling til hvordan de synes, at de bedst kan gøre en forskel. (tænker 7kl og så kunne man evt gøre noget mere ud af det, evt med et projekt om emnet.) 

Lad børn være børn og lykkeligt uvidende, de skal tidsnok finde ud af hvordan vores verden er skruet sammen. Vi trods alt kun børn en gang i livet. 

Jeg tror slet ikke, den tid har eksisteret, hvor børn var lykkeligt uvidende om livets uretfærdigheder. Jeg er 47, og i min skoletid havde vi i de små klasser emnearbejde om fattige børn i U-landene. Generationen før mig, min mors, var født under eller lige efter 2. Verdenskrig, og det blev naturligvis heller ikke forbigået i tavshed. Jeg kan ikke se, man bliver gjort til en lille voksen, fordi man får formidlet info om store, aktuelle emner i børnehøjde. Tværtimod er det min erfaring, at børn ved og hører meget mere, end mange voksne aner, og at misforstået tavshed fra de voksnes side skaber grobund for mareridt og frygt. 

Jeg troede, dengang jeg var barn i 80’erne, at USA’s og Sovjets præsidenter havde knapper installeret på deres skriveborde, som kunne starte en atomkrig. Jeg så for mig, at en af dem ved en fejl kom til at trykke på den. Fførst da jeg fik sat ord på min rædsel ved tanken, fik jeg forklaringen om, at det ikke foregik sådan, og så kunne jeg sove roligt igen. Og min mor anede da heller ikke, at jeg havde hørt lidt hist, lidt pist, og var nået frem til min egen, misforståede opfattelse af tingene. 

De yngste elever på min skole kender og har undervisning sammen med flygtningebørn. Det KAN ikke være gået hen over hovedet på flertallet af børn i 6-7-års-alderen, at børn i denne verden er på flugt. Så gælder det da NETOP om at forklare dem, at det at skulle flygte fra krig ikke kommer til at ske for dem. Og rent lavpraktisk, skulle man så forbyde børnene fra modtageklasserne at fortælle deres jævnaldrende, hvorfra de kommer, og hvorfor de er havnet her? 

Små børn leger krig og skyder hinanden i leg. Det kommer et sted fra - de hører langt mere, end nogle voksne tror. Så kan vi lade dem drage deres egne, misforståede konklusioner, eller vi kan forklare dem på deres niveau, hvad der er tale om. 

Mor og meget mere skriver:

Jeg tror slet ikke, den tid har eksisteret, hvor børn var lykkeligt uvidende om livets uretfærdigheder. Jeg er 47, og i min skoletid havde vi i de små klasser emnearbejde om fattige børn i U-landene. Generationen før mig, min mors, var født under eller lige efter 2. Verdenskrig, og det blev naturligvis heller ikke forbigået i tavshed. Jeg kan ikke se, man bliver gjort til en lille voksen, fordi man får formidlet info om store, aktuelle emner i børnehøjde. Tværtimod er det min erfaring, at børn ved og hører meget mere, end mange voksne aner, og at misforstået tavshed fra de voksnes side skaber grobund for mareridt og frygt. 

Jeg troede, dengang jeg var barn i 80’erne, at USA’s og Sovjets præsidenter havde knapper installeret på deres skriveborde, som kunne starte en atomkrig. Jeg så for mig, at en af dem ved en fejl kom til at trykke på den. Fførst da jeg fik sat ord på min rædsel ved tanken, fik jeg forklaringen om, at det ikke foregik sådan, og så kunne jeg sove roligt igen. Og min mor anede da heller ikke, at jeg havde hørt lidt hist, lidt pist, og var nået frem til min egen, misforståede opfattelse af tingene. 

De yngste elever på min skole kender og har undervisning sammen med flygtningebørn. Det KAN ikke være gået hen over hovedet på flertallet af børn i 6-7-års-alderen, at børn i denne verden er på flugt. Så gælder det da NETOP om at forklare dem, at det at skulle flygte fra krig ikke kommer til at ske for dem. Og rent lavpraktisk, skulle man så forbyde børnene fra modtageklasserne at fortælle deres jævnaldrende, hvorfra de kommer, og hvorfor de er havnet her? 

Små børn leger krig og skyder hinanden i leg. Det kommer et sted fra - de hører langt mere, end nogle voksne tror. Så kan vi lade dem drage deres egne, misforståede konklusioner, eller vi kan forklare dem på deres niveau, hvad der er tale om. 

 

ej den knap på skrivebordet var jeg også bange for (den var forresten rød i min fantasi, var den også det i din?). 

Jeg blev undervist I hvad jeg skulle gøre når atom bomben faldt (ikke hvis). Kan stadig huske sandsække, under en trappe og en transistor med nok batterier og ikke mindst en masse rent vand - ikke se på lysglimtet. 

Anonym skriver:

Jeg synes det er et ret stort emne for børn på 8.

Godt nok ved de meget og hører meget.

Men at de skal sidde og give deres mening om noget som asyl og asylcentre synes jeg ikke giver mening.

Det ikke kun et uge tema. Men en længere periode der skal arbejdes med dette emne.

De skal se en film om en pige der kommet til Danmark som flirter med drenge og danser mavedans. Er det virkeligheden?

Når man hører om asyl, centre osv hvor meget positivt hører vi så?

Lad dem være børn. Så kan de spekulere over denne uhyggelige verden når de bliver ældre.

Ja sorry ved godt jeg nok får en masse høvl

Jeg tænker netop ikke, det er et forløb, der er baseret på elevernes holdninger, men på at videregive viden om det, børnene allerede har hørt og ved lidt om. Det ville jo være absurd at bede små børn tilkendegive deres meninger om et emne, som selv vi voksne har splittede og divergerende holdninger til. Men når de nu ved, at der er børn i DK, måske i deres egen klasse, som har været på flugt, så er det da væsentligt at give dem viden om, på deres niveau, hvad asyl er for noget, og hvorfor de ikke skal ligge om aftenen og grue for, at det vil ske for dem selv i morgen. 

Døden er der ofte heller ikke meget positivt at sige om - børn frygter den i hvert fald - men vi kan jo ikke forholde dem visheden om, at den eksisterer.