Kan jeg få min datter døbt hvis vi går fra hinande

det går så dårligt med kæresten og mig

jeg frygter mere og mere forholdet ikke holder.

vi er ved at planlægge barnedåb (vores datter er 2 mdr) og det er for min skyld da han er ligeglad.

hvad hvis vi går fra hinanden nu kan jeg så få hende døbt uden hans samtykke?

jeg har sovet på sofaen med baby i nat fordi vi blev uvenner.

Morfrakøbenhavn skriver:

det går så dårligt med kæresten og mig

 

jeg frygter mere og mere forholdet ikke holder.

 

vi er ved at planlægge barnedåb (vores datter er 2 mdr) og det er for min skyld da han er ligeglad.

hvad hvis vi går fra hinanden nu kan jeg så få hende døbt uden hans samtykke?

 

jeg har sovet på sofaen med baby i nat fordi vi blev uvenner.

https://www.kristendom.dk/spørg-om-troslære/kan-jeg-døbe-vores-barn-bag-hans-ryg.

Du kan læse en sognepræst svar om muligheden for, at en forældre døber barnet uden den andens tilladelse i linket ovenfor. 

Jeg ved godt, at du ikke spurgte om råd vedrørende jeres parforhold, men hvordan var jeres forhold, inden I fik barn? 

Hvis det var godt og lykkeligt, synes jeg måske, at det er for tidligt at gå fra hinanden. Husk, at du fortsat har øget hormoner i kroppen, og I lider måske begge af søvnunderskud, der får jer til at reagere anderledes end normalt. 

Møghe skriver:

https://www.kristendom.dk/spørg-om-troslære/kan-jeg-døbe-vores-barn-bag-hans-ryg.

Du kan læse en sognepræst svar om muligheden for, at en forældre døber barnet uden den andens tilladelse i linket ovenfor. 

Jeg ved godt, at du ikke spurgte om råd vedrørende jeres parforhold, men hvordan var jeres forhold, inden I fik barn? 

Hvis det var godt og lykkeligt, synes jeg måske, at det er for tidligt at gå fra hinanden. Husk, at du fortsat har øget hormoner i kroppen, og I lider måske begge af søvnunderskud, der får jer til at reagere anderledes end normalt. 

Tusind tak for svar.

jeg forstår din reaktion, jeg ville selv tænke det samme med så ny en baby

vi havde en kæmpe diskussion for 3 uger siden hvor jeg gjorde det forbi, men vi fik talt og havde en dejlig weekend. Nu er vi allerede tilbage.

vi skændes konstant, og vi irriterer bare hinanden grænseløst.

han har altid gået meget i byen hvilket ham sagde ville blive mindre når baby kom men det skete ikke.

vi har et langt forløb med fertilitetsbehandling bag os, derefter fulgte en hård graviditet som sluttede med et kejsersnit.

vires sexliv eksisterer ikke, og jeg har ærligt ikke lyst og har ikke haft det længe. De sidste 1-2 år har de få gange fra min side kun været af pligt, og hans har kun være af behov da jeg ved han ikke tænder på mig grundet alle mine ekstra kg siden vi mødtes.

måske det kunne løses ned prof hjælp men det vil han ikke, og min datter skal IKKE vokse op i så uharmonisk et hjem :/

Morfrakøbenhavn skriver:

Tusind tak for svar.

 

jeg forstår din reaktion, jeg ville selv tænke det samme med så ny en baby

 

vi havde en kæmpe diskussion for 3 uger siden hvor jeg gjorde det forbi, men vi fik talt og havde en dejlig weekend. Nu er vi allerede tilbage.

vi skændes konstant, og vi irriterer bare hinanden grænseløst.

 

han har altid gået meget i byen hvilket ham sagde ville blive mindre når baby kom men det skete ikke.

 

vi har et langt forløb med fertilitetsbehandling bag os, derefter fulgte en hård graviditet som sluttede med et kejsersnit.

 

vires sexliv eksisterer ikke, og jeg har ærligt ikke lyst og har ikke haft det længe. De sidste 1-2 år har de få gange fra min side kun været af pligt, og hans har kun være af behov da jeg ved han ikke tænder på mig grundet alle mine ekstra kg siden vi mødtes.

 

måske det kunne løses ned prof hjælp men det vil han ikke, og min datter skal IKKE vokse op i så uharmonisk et hjem :/

Hvorfor i alverden fortsatte i så fertilitetsbehandlingen?

Nej far skal give sin underskrift på det, 

Loa skriver:

Hvorfor i alverden fortsatte i så fertilitetsbehandlingen?

 

Fordi vi elsker hinanden og ønskede os mere end noget andet et barn!

din kommentar må betyde du ikke har prøvet det på egen krop. For kanyler, hormoner, sorg, stress mm er en daglig del af det at være i behandling. Jeg gik til psykolog under forløbet da jeg havde det så svært. Så at jeg ingen sexlyst havde synes jeg egentlig er forståeligt. 

Jeg havde troet alt ville blive bedre psykisk når det lykkedes men det har sat sine spor og en hård og kompliceret graviditet gjorde det ikke bedre.

behandlingen gjorde jeg blev en skygge af mig selv, verden føltes grå

Alle mine 4 er døbt uden deres fars samtykke,så det kan man godt.

Jeg har for den sags skyld,heller aldrig skrevet under på noget.

Morfrakøbenhavn skriver:

Fordi vi elsker hinanden og ønskede os mere end noget andet et barn!

 

din kommentar må betyde du ikke har prøvet det på egen krop. For kanyler, hormoner, sorg, stress mm er en daglig del af det at være i behandling. Jeg gik til psykolog under forløbet da jeg havde det så svært. Så at jeg ingen sexlyst havde synes jeg egentlig er forståeligt. 

Jeg havde troet alt ville blive bedre psykisk når det lykkedes men det har sat sine spor og en hård og kompliceret graviditet gjorde det ikke bedre.

 

behandlingen gjorde jeg blev en skygge af mig selv, verden føltes grå

Men når I elsker hinanden og har kæmpet så hårdt for at få det ønskede barn, så synes jeg ikke, I kan være bekendt at kaste håndklædet i ringen allerede. Det er søreme også en tung byrde at lægge på sit barn, at selve processen med at få det kom til at koste jeres forhold. Selvfølgelig vil I næppe give barnet dén forklaring nogensinde, men det er jo, ifølge det, du skriver, realiteterne. At da gevinsten endelig var der, magtede I ikke at kæmpe sammen for at give den de allerbedste vilkår.

Stoppede I aldrig op undervejs, så hinanden I øjnene og spurgte hinanden, om det nu også var det her, I skulle lige nu? I traf jo et valg ved at fortsætte med kanyler, hormoner, sorg og stress, og det valg forpligter efter min opfattelse. 

Om det er professionel hjælp eller dybe og oprigtige samtaler jer indbyrdes, der skal til, skal jeg ikke kunne vurdere. Men det er simpelthen for hurtigt og for let at give op, når ALT i jeres liv tilsyneladende har handlet om at få det barn, I sådan ønskede jer, så længe. Så må I også tage ansvar, nu ønsket er opfyldt, i stedet for at løbe hver sin vej.

Morfrakøbenhavn skriver:

det går så dårligt med kæresten og mig

 

jeg frygter mere og mere forholdet ikke holder.

 

vi er ved at planlægge barnedåb (vores datter er 2 mdr) og det er for min skyld da han er ligeglad.

hvad hvis vi går fra hinanden nu kan jeg så få hende døbt uden hans samtykke?

 

jeg har sovet på sofaen med baby i nat fordi vi blev uvenner.

Jeg ved godt du sørger et specifikt svar - det kan jeg ikke give dig.

Men jeg tænker, at jeg ikke kan lade være med at skrive: hvis I går fra hinanden, så skal I to arbejde sammen først de første 18 år og derefter også når jeres barn er voksent for at giv jeres voksne barn en base hvor man ikke konstant skal holde to ting af alting. Derfor må første skridst da være, at I selvsagt også gået fra hinanden kan finde ud af at give samtykke til en dåb, og kan I ikke det, så er dåben for jeres barn absolut ikke vigtigere end jeres samarbejde. 

Jeg undres (og samtidig undres jeg ikke, for jeg ser dit indlæg som et desperat forsøg på at få kontrol og klare natten på sofaen og ikke noget som helst andet) over, at en dåb er det første og det vigtigste når man er ved at bryde en familie op. Det er pisse hårdt at blive forældre og kender en del der har været i behandling som fortæller det måske endda er dobbelt hårdt når man har været i behandling. Hvorfor, fordi drømmen, idealet fik lov at vokse sig stort og flot mens man ventede. Og pludselig står man med hverdagen, og den er ikke identisk med den romantiske drøm (kan huske min egen som var noget med sol, under et æbletræ i en hvid kjole mens jeg læste til specialet og levede som boheme, virkeligheden var store deller, intet tøj der passede og da slet ikke Hvidt for så havde jeg mindet om Michelin manden, et barn der sov max 45 minutter af gangen og ellers hang i brysterne konstant og æbletræet var ikke en gang et meter højt og boheme med cafe var umuligt da ungen ikke ville ligge i en barnevogn).

I skal nu kigge hinanden i øjnene og vælge aktivt, at I vil hverdagen sammen, ikke bare den romantiske ideale udgave af hverdagen - men hverdagen, den der sure men helt igennem skønne hverdag. Og så skal I love hinanden ikke at ændre noget drastisk det første år.

Mor_til_3_unger skriver:

Alle mine 4 er døbt uden deres fars samtykke,så det kan man godt.

 

Jeg har for den sags skyld,heller aldrig skrevet under på noget.

Ja hvis man som sogn og præst ikke har styr på lovgivningen.

Jeg har været igennem møllen OG læst på lovgivningen der SKAL indhentes skriftlig tilladelse fra begge biologiske forældre også selvom de ikke har delt myndighed eller for den sags skyld ser barnet.