Kan jeg få min datter døbt hvis vi går fra hinande

I et og samme sogn har jeg fået to børn døbt. Et uden fars underskrift og et hvor de ville have underskrift samt dokumentation på faderskab/forældremyndighed. Alt er registreret i dag- så jeg tror det bliver svært nu. Mht det moraliske har jeg ikke noget problem med det. Selve ceremonien er ultra kort og kun noget “værd” for de der tror på det. (Min helt egen mening om det). Man kan ikke tage en dåb fra en der er døbt. Man kan melde sig ud- men man kan ikke “u-døbe” ( i mangel af bedre ord)...

Loa skriver:

Hvorfor i alverden fortsatte i så fertilitetsbehandlingen?

 

Det er da fuldstændigt ligegyldigt ift den situation, de står i nu. 

Det virker jo som om I har haft en meget hård proces, men stadigvæk har kærlighed for hinanden. Du siger samtidig at din mand ikke vil have professionel hjælp.

Hvis det er fordi han har et problem med at gå til psykolog så kunne et alternativ måske være præsten. I gamle dage hvor der ikke var psykologer gik mange til deres præst for at drøfte udfordringer og sorgerne m.m. I flere kirker gør de faktisk meget for at tilbyde sådanne samtaler netop fordi, det kan være med til at forhindre skilsmisser. 

Det er gratis at tage sådanne samtaler ...det kunne være et alternativ, når I allerede er i kontakt med en kirke vedrørende dåb.

Jeg vil også sige at så kort tid efter en fødsel er alt for tidligt at tag e en så alvorlig beslutning som skilsmisse - i mine øjne.

Mortilah skriver:

I et og samme sogn har jeg fået to børn døbt. Et uden fars underskrift og et hvor de ville have underskrift samt dokumentation på faderskab/forældremyndighed. Alt er registreret i dag- så jeg tror det bliver svært nu. Mht det moraliske har jeg ikke noget problem med det. Selve ceremonien er ultra kort og kun noget “værd” for de der tror på det. (Min helt egen mening om det). Man kan ikke tage en dåb fra en der er døbt. Man kan melde sig ud- men man kan ikke “u-døbe” ( i mangel af bedre ord)...

Jeg har ikke døbt mine børn, og ville faktisk blive mega ked af det, hvis min mand fik mine børn døbt bag min ryg, så for mig ville det betyde noget.Det ville være et kæmpe tillidsbrud for mig. 

I TS’ tilfælde tror jeg heller ikke det ville gavne det fremtidige samarbejde, hvis de går fra hinanden. Jeg tænker, at et godt samarbejde kræver god kommunikation. 

Mortilah skriver:

I et og samme sogn har jeg fået to børn døbt. Et uden fars underskrift og et hvor de ville have underskrift samt dokumentation på faderskab/forældremyndighed. Alt er registreret i dag- så jeg tror det bliver svært nu. Mht det moraliske har jeg ikke noget problem med det. Selve ceremonien er ultra kort og kun noget “værd” for de der tror på det. (Min helt egen mening om det). Man kan ikke tage en dåb fra en der er døbt. Man kan melde sig ud- men man kan ikke “u-døbe” ( i mangel af bedre ord)...

MIne børn er ikke døbt og det har været vigtigt for mig de ikke er - havde min mand døbt børnene bag min ryg havde jeg blevet edderspændt rasende. Ja det er en kort ceremoni, men for mig har den betydning, faktisk en stor betydning - den betyder nemlig, at man siger ja til at tro og opdrage i den kristne tro som den er tolket af den danske Folkekirke. Det er en ceremoni der betyder meget for en masse mennesker og de mennesker skal man respektere bandt andet ved at sige ja på et oplyst og tilvalgt grundlag.

Da min datter svævede mellem liv og død, spurgte de jeg lyver ikke hvs jeg siger 20 gange, om vi nu var sikre på, at hun ikke skulle døbes - og vi holdt ved hele vejen. Vi er højst kultur kristne, hvis vi overhovedet er det. Og for ig, hvis der er en Gud så vil et lille barn altid få plads dåb eller ej - og hvorfor skulle jeg ændre min tilgang alene fordi min datter skulle dø? Jeg er selv medlem af folkekirken (min mand er ikke, jeg vil gerne betale til den kulturinstitution folkekirken er, for jeg mener den giver en del tilbage) og vores datter kunne derfor blive begravet fra kirken - og præsten var da heldigvis enig med mig i, at dåben ikke var den afgørende (ellers var jeg nok også gået min vej, jeg var i forvejen en vred mor som havde krav om: ingen engle, ingen lad de små børn komme til mig, ingen Gud kalder de bedste til sig osv, og salmer var jeg bare vrede på).

Så jo dåben er vigtig for os der ikke vil døbe, for som du netop skriver man kan ikke udøve. 

Jeg synes det er uacceptabelt ,at man som voksen vil modsætte sig en dåb,så man tvinger sin 15 årig til at blive døbt for øjene af sine klassekammerater,for at kunne blive konfirmeret.

Hvor mange af jer der er imod dåb,tænker 15år frem i tiden,og jeres pode måske står som den eneste ,i klasse,og ikke kan/skal konfirmeres?

Jeg synes det er uacceptabelt ,at man som voksen vil modsætte sig en dåb,så man tvinger sin 15 årig til at blive døbt for øjene af sine klassekammerater,for at kunne blive konfirmeret.

Hvor mange af jer der er imod dåb,tænker 15år frem i tiden,og jeres pode måske står som den eneste ,i klasse,og ikke kan/skal konfirmeres?

Jeg var selv ikke døbt. Valgte konfirmationen og blev Døbt en måned før - var hverken flov eller andet, syntes bare det var fedt med to omgange hygge.

min datter valgte sidste år at blive døbt men ikke konfirmeret, for som hun sagde var der ingen grund til at konfirmere noget hun lige havde gjort. Hun ønskede ikke en fest men derimod en tur til New York med ungdomsskolen som hun skal på her til påske. 

Alle er ikke ens og alle familier er ikke ens. Her hjemme taler vi meget om religion og filosofi (det er svær andet med mig som mor) og mine børn synes ikke det er flovt at være anderledes eller rettere unikke (et ord vi bruger tit) de er dem selv, nogle ting hvor de er gennemsnitlige og andre hvor de ikke er. De går på en folkeskole med en mangfoldighed, dvs der i deres klasse er andre der ikke er døbt nogle fordi de er som os, nogle fordi de er muslimer, nogle fordi de er babtister, nogle fordi de er Jehova. Min datter blev døbt med sin veninde og var jo på den måde helt normal 

Så vil sige fravælgelse af dåb er ikke børnemishandling bare endnu et valg man tager på sine børns vegne i løbet af deres liv

Udover det ville jeg finde uacceptabelt, hvis jeg gik ind og sagde usandheder inden danske folkekirke og uden at blinke sagde ja til at opdrage i den den danske folkekirkes tro, når heg ved jeg ikke gør det. Jeg har stor respekt for troende og vil derfor ikke lyve i deres hellige hus. Og der er jo tusind ting jeg fravælger og tilvælger for mine børn som gør dem mere eller mindre anderledes, jeg tilvælger fx de går i teatret en gang om måneden og de har flere operaer - det er faktisk meget underligt, jeg fravælger skærm spil hver dag, også meget underligt tilgengæld tilvælger jeg bland selv slik som ikke passer med resten osv. Jeg føler ikke at fravælgelsen af dåb har ødelagt min datters ungdom :-)

lineog4 skriver:

Jeg var selv ikke døbt. Valgte konfirmationen og blev Døbt en måned før - var hverken flov eller andet, syntes bare det var fedt med to omgange hygge.

min datter valgte sidste år at blive døbt men ikke konfirmeret, for som hun sagde var der ingen grund til at konfirmere noget hun lige havde gjort. Hun ønskede ikke en fest men derimod en tur til New York med ungdomsskolen som hun skal på her til påske. 

Alle er ikke ens og alle familier er ikke ens. Her hjemme taler vi meget om religion og filosofi (det er svær andet med mig som mor) og mine børn synes ikke det er flovt at være anderledes eller rettere unikke (et ord vi bruger tit) de er dem selv, nogle ting hvor de er gennemsnitlige og andre hvor de ikke er. De går på en folkeskole med en mangfoldighed, dvs der i deres klasse er andre der ikke er døbt nogle fordi de er som os, nogle fordi de er muslimer, nogle fordi de er babtister, nogle fordi de er Jehova. Min datter blev døbt med sin veninde og var jo på den måde helt normal 

Så vil sige fravælgelse af dåb er ikke børnemishandling bare endnu et valg man tager på sine børns vegne i løbet af deres liv

Udover det ville jeg finde uacceptabelt, hvis jeg gik ind og sagde usandheder inden danske folkekirke og uden at blinke sagde ja til at opdrage i den den danske folkekirkes tro, når heg ved jeg ikke gør det. Jeg har stor respekt for troende og vil derfor ikke lyve i deres hellige hus. Og der er jo tusind ting jeg fravælger og tilvælger for mine børn som gør dem mere eller mindre anderledes, jeg tilvælger fx de går i teatret en gang om måneden og de har flere operaer - det er faktisk meget underligt, jeg fravælger skærm spil hver dag, også meget underligt tilgengæld tilvælger jeg bland selv slik som ikke passer med resten osv. Jeg føler ikke at fravælgelsen af dåb har ødelagt min datters ungdom :-)

Talte lige, i min datters klasse på 24 elever var der 6 der ikke blev konfirmeret - så helt ualmindelig er man altså ikke hvis man fravælger konfirmation og af de 6 var 5 ikke døbt - så det kan jo også gå den anden vej. 

Af dem der blev konfirmeret var ser stor forskel nogle holdt fest for 150.000 andre for 15.000. Nogle havde en Lilly model og andre strutskørt og mangolook og atter andre var i buksedragt. Nogle fik store gaver andre små.

så selv lille putby som Roskilde der er der altså en stor mangfoldighed som heldigvis gør, at vi ikke kalder andres valg og handlinger uacceptable med mindre det tangerer en underretning eller det fx handler om mobning mm. 

Mor_til_3_unger skriver:

Jeg synes det er uacceptabelt ,at man som voksen vil modsætte sig en dåb,så man tvinger sin 15 årig til at blive døbt for øjene af sine klassekammerater,for at kunne blive konfirmeret.

Hvor mange af jer der er imod dåb,tænker 15år frem i tiden,og jeres pode måske står som den eneste ,i klasse,og ikke kan/skal konfirmeres?

Ja, jeg har tænkt 15 år frem, ellers ville jeg da ikke tage den beslutning, som min mand og jeg har taget.

Dengang jeg blev konfirmeret var der flere, som skulle døbes, og der blev ikke gjort noget stort ud af det. Jeg var ikke engang med til nogle af dem. Ingen af os tænkte over det, og dem der skulle døbes havde heller ingen problemer med det.

Jeg tror endda, når min datter når den alder, så er der mere almindeligt. 

Så du synes, det er mere acceptabelt at gå ind i kirken og "lyve"? Ingen i min familie tror på gud, og derfor kan jeg ikke se, hvorfor min datter skal døbes.

Bare fordi det er en tradition, så er det ikke ensbetydende med at ALLE skal gøre det. 

Jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at få mine børn døbt, når jeg ikke tror på noget, jeg vil få ondt i maven af at stå i kirken og få dem døbt.

Det valg synes jeg, at de selv skal tage, når de er gamle nok. At de så skal døbes, når de skal konfirmeres, ja det er jo hvad man gør det til 

Mor_til_3_unger skriver:

Jeg synes det er uacceptabelt ,at man som voksen vil modsætte sig en dåb,så man tvinger sin 15 årig til at blive døbt for øjene af sine klassekammerater,for at kunne blive konfirmeret.

Hvor mange af jer der er imod dåb,tænker 15år frem i tiden,og jeres pode måske står som den eneste ,i klasse,og ikke kan/skal konfirmeres?

Er det værre at bede sin teenager om at tage stilling på egne vegne end at pådutte sit barn en religion? Det synspunkt har jeg godt nok ikke hørt før.