Antidepressiv og amning??

Hej allesammen.

Jeg skal til at starte på noget antidepressiv medicin mod min efterreaktion.

Jeg er dog noget bekymret, da jeg stadig ammer! Har nogen erfaring med Dette? Påvirker det barnet, går det i mælken?

Hvilke bivirkninger får man selv og bliver man afhængig og kommer aldrig ud af det Igen?. Håber virkelig på i kan hjælpe mig!

Anonym skriver:

Hej allesammen.

Jeg skal til at starte på noget antidepressiv medicin mod min efterreaktion.

Jeg er dog noget bekymret, da jeg stadig ammer! Har nogen erfaring med Dette? Påvirker det barnet, går det i mælken?

Hvilke bivirkninger får man selv og bliver man afhængig og kommer aldrig ud af det Igen?. Håber virkelig på i kan hjælpe mig!

Din læge skal oplyse dig om evt. konsekvenser for amningen, og alternativt kan du selv tjekke det på nettet ved at google det pågældende præparat. 

Antidepressiva fås i mange varianter, så evt. bivirkninger ved netop “dit” præparat må du også google dig frem til. Det undrer mig dog, at lægen heller ikke har oplyst dig om dette. 

Man bliver IKKE afhængig af antidepressiva, men nogle præparater skal man trappe meget langsomt ud af, da man ellers kan blive fysisk syg. Så du må aldrig stoppe fra den ene dag til den næste. 

Så er der nogle, der har brug for antidepressiva livet igennem, svarende til, at en diabetiker altid skal tage insulin, men hvis du aldrig før har haft depressive tendenser, virker det ikke så sandsynligt.

Jeg har selv taget antidepressiva næsten uafbrudt i over 25 år og forsøgte at trappe ud fra sidste sommer, altså 2016, men i år fik jeg desværre en depression henover sommeren og fik dermed om ikke andet bekræftet, at jeg har brug for medicinen. 

Mor og meget mere skriver:

Din læge skal oplyse dig om evt. konsekvenser for amningen, og alternativt kan du selv tjekke det på nettet ved at google det pågældende præparat. 

Antidepressiva fås i mange varianter, så evt. bivirkninger ved netop “dit” præparat må du også google dig frem til. Det undrer mig dog, at lægen heller ikke har oplyst dig om dette. 

Man bliver IKKE afhængig af antidepressiva, men nogle præparater skal man trappe meget langsomt ud af, da man ellers kan blive fysisk syg. Så du må aldrig stoppe fra den ene dag til den næste. 

Så er der nogle, der har brug for antidepressiva livet igennem, svarende til, at en diabetiker altid skal tage insulin, men hvis du aldrig før har haft depressive tendenser, virker det ikke så sandsynligt.

Jeg har selv taget antidepressiva næsten uafbrudt i over 25 år og forsøgte at trappe ud fra sidste sommer, altså 2016, men i år fik jeg desværre en depression henover sommeren og fik dermed om ikke andet bekræftet, at jeg har brug for medicinen. 

Tak for svar, lægen siger så meget sådan har jeg det. Vil hellere høre folks erfaringer

Det ærgerligt at skulle tage det resten af ens liv, tænker nemlig os at man får det for godt så man synes ens "normale" tilstand er for nedtrykkende.

Anonym skriver:

Tak for svar, lægen siger så meget sådan har jeg det. Vil hellere høre folks erfaringer

Det ærgerligt at skulle tage det resten af ens liv, tænker nemlig os at man får det for godt så man synes ens "normale" tilstand er for nedtrykkende.

Nej nej nej til det sidste! Man får det ikke FOR godt. Man får det tåleligt med op- og nedture som alle andre. Man bliver bare ikke SYG.  

Jeg er ked af at læse dine fordomme. Måske skulle du alligevel lytte til lægen og/eller læse om medicinen på (saglige) sider på nettet. 

Mor og meget mere skriver:

Nej nej nej til det sidste! Man får det ikke FOR godt. Man får det tåleligt med op- og nedture som alle andre. Man bliver bare ikke SYG.  

Jeg er ked af at læse dine fordomme. Måske skulle du alligevel lytte til lægen og/eller læse om medicinen på (saglige) sider på nettet. 

Fordomme????? 

Hvad er det for nogle fordomme du mener jeg har?

Fordomme????? 

Hvad er det for nogle fordomme du mener jeg har?

At man får det for godt, at ens normale tilstand virker nedtrykkende. 

Anonym skriver:

Tak for svar, lægen siger så meget sådan har jeg det. Vil hellere høre folks erfaringer

Det ærgerligt at skulle tage det resten af ens liv, tænker nemlig os at man får det for godt så man synes ens "normale" tilstand er for nedtrykkende.

Du kender selvfølgelig ordet "lykkepiller". Det er SÅ misvisende. Det er jo ikke sådan, at man tager pillerne, og så er man sikker på at få det godt. Det der med at få det FOR godt - altså det kan jo ikke lade sig gøre.

Det kommer meget an på graden af depression. For mig betød pillerne "kun", at jeg fik hovedet en lille smule op over brønden, så jeg kunne samarbejde med terapeuten. Men jeg var stadig depressiv, selv om jeg tog medicinen. Men de havde dog en effekt.

Som en anden skriver, så bliver man ikke afhængig, men når man skal trappe ud, skal det ske langsomt og i tæt samarbejde med psykiater eller læge.

Det er meget forskelligt, hvilke bivirkninger, man bliver ramt af. Dog er det meget almindeligt, at man tager på. Træthed er også meget almindeligt.

Jeg har det rigtig godt i dag og har ikke været depressiv i mange år - men jeg er ikke medicinfri. Det er jeg sikker på, at jeg bliver på et tidspunkt. Men det er ikke vigtigt for mig at blive medicinfri - det er derimod rigtig vigtigt at undgå tilbagefald.

Jeg har ingen erfaring med amning, men det skal lægen kunne svare på. 

Mor og meget mere skriver:

At man får det for godt, at ens normale tilstand virker nedtrykkende. 

Det er skam ikke en fordom. Det er bare sådan jeg tænker. 

Man får vel antidepressiv for at få det bedre, men jeg ønsker IKKE at tage det resten af mit liv! Derfor tænker jeg om man bliver "afhængig" af ikke at ha det lidt skidt, og ikke orker at deale med det og fortsætter på medicin.

Jeg er på psykolog hjælp også. Det er super hårdt, men medicin en skal ikke være løsningen men en del af jeg får det bedre i en periode.

Anonym skriver:

Det er skam ikke en fordom. Det er bare sådan jeg tænker. 

Man får vel antidepressiv for at få det bedre, men jeg ønsker IKKE at tage det resten af mit liv! Derfor tænker jeg om man bliver "afhængig" af ikke at ha det lidt skidt, og ikke orker at deale med det og fortsætter på medicin.

Jeg er på psykolog hjælp også. Det er super hårdt, men medicin en skal ikke være løsningen men en del af jeg får det bedre i en periode.

Medicinen er ikke en løsning - men et supplement.

Jeg vil ikke sige, at dine tanker er "forkerte" - men altså igen - man får det ikke FOR godt. For nogle har medicinen slet ingen effekt. Man kan sagtens have det skidt, selv om man er på medicin. Lige den del med at få det for godt - det skal du i hvert fald ikke frygte.

Og igen - det er så individuelt, så det er svært at sige noget generelt om.

Anonym skriver:

Det er skam ikke en fordom. Det er bare sådan jeg tænker. 

Man får vel antidepressiv for at få det bedre, men jeg ønsker IKKE at tage det resten af mit liv! Derfor tænker jeg om man bliver "afhængig" af ikke at ha det lidt skidt, og ikke orker at deale med det og fortsætter på medicin.

Jeg er på psykolog hjælp også. Det er super hårdt, men medicin en skal ikke være løsningen men en del af jeg får det bedre i en periode.

Det er stadig en fordom og misforståelse, at antidepressiva virker sådan. Som nævnt har jeg taget det i mange år, og jeg har det lige så “lidt skidt” og stor-skidt som alle andre. Jeg bliver bare ikke deprimeret = syg. Det er IKKE en kur mod tristhed, man bliver ikke hverken unormalt glad eller dopet, bare rask. Det vil sige helt “almindelig” mht. følelsesregister og -udsving. Jeg græder mindst lige så ofte og heftigt som alle andre og har gode og dårlige perioder som de fleste. 

Du skal jo tage det af en årsag, og jeg går da ud fra, din reaktion er voldsom og anderledes end din normale tilstand, siden du er blevet ordineret medicinen. 

Ville du mene, at en diabetiker går rundt og har det fysisk bedre end alle andre pga. insulinen - og dermed er blevet afhængig af at have det “for godt”?