Eksen har ikke mødt den nye kæreste efter 1år.

Hej piger.. det bliver langt, Sorry! jeg ved ikke rigtig om det er et problem, det her. Men kunne godt tænke mig nogen inputs til hvordan man evt skal gribe det hele an, hvis det skal ændres overhovedet.

sagen er den, at jet gik fra min eks for 2 år siden.  Det var meget meget meget hårdt for ham! Og han forsøger stadig at straffe mig der hvor han kan, med spydigheder, kommentarer om min familie, mig som mor og person. Det er blevet 10.000 gange bedre siden lige efter bruddet naturligvis! Men han er ikke et sted hvor han har overskud ift mig endnu. Det svinger stadig meget om han er i stand til at virke naturlig og afslappet ved min tilstedeværelse mens børnene er der. 

Vi har 7/7 ordning og ser nærmest aldrig hinanden, kun hvis der er et barn syg der har været hjemme og skal afleveres/hentes hos far. Eller ved ferie. Altid hos ham, fordi han ikke har mulighed for at transporter sig hjem til mig. Og så deltager vi begge i forældremøder på skolen selfølgelig, men taler ikke rigtig sammen der, han svarer mig som regel i enstavelsesord når vi er der, det er mega akavet. 

Nå. Men jeg fandt en ny mand i mit liv et halvt års tid efter vi splittede op, og yderligere et halvt år efter, mødte børnene ham. Og de elsker ham, det hele er bare så godt.. men. Far har ikke mødt den nye mand. Han har været i deres liv et år nu, bor her, har været på ferie med dem osv. far har aldrig nævnt et ord om ham, hverken hvordan det gik med at møde ham sidste år eller noget andet. Han lader som om han ikke eksisterer. 

Og det er i og for sig fint med mig! For min skyld behøver eksen overhovedet ikke vide noget om mit liv. Men! Ungerne er så glade for min kæreste, og hver gang far og jeg er i samme stue, spørger den store om hvornår far skal møde kæresten, for det har han jo ikke endnu. Det er tydeligt at han gerne vil "vise ham frem" til hans far, fordi det er en person han er helt vild med. Men far svarer altid udenom, tøvende og prøver at tale om noget andet. 

Jeg synes det er synd for børnene når de tænker det som værende naturligt at far kender den nye. Men. Når han ingen interesse viser eller griber chancen når sønnen spørger, så antager jeg at han ikke har lyst! Og det må da også være skidesvært! Det forstår jeg udemærket! men det ville gøre mange ting lettere hvis han viste en form for accept af ham. Både hvis ungerne taler om ham hjemme hos far, eller Fx også hvis ungerne en dag skal ind til far og jeg ikke har mulighed uden at skulle tage fri eller lign, så kunne kæresten aflevere dem hos far, ligesom han henter og bringer i inst af og til. Og ungerne ville føle at de voksne omkring dem, fungerer sammen. 

Jeg vil ikke tage initiativet og bringe det på bane, fordi jeg ved at det vil blive vendt til noget dårligt. At jeg fx gør det for at vise mig frem og tvære i hovedet på ham hvor godt det går. Jeg kender ham, og ved at det er hans tilgang til mig. Desværre.. 

men bør jeg være den der siger noget alligevel? Jeg synes jeg har slugt SÅÅ mange kameler de sidste 2 år, på at være overbærende overfor sårede følelser og vredes udbrud mod mig. Jeg synes jeg har gjort mit for at det hele skulle gå så roligt som muligt, været hjælpsom, forstående.  men jeg har kun mødt modstand.  

skal jeg bare lade det være og håbe at far selv siger noget en dag, og ellers acceptere det som det er nu? Og hvad skal jeg evt fortælle min store dreng som bliver ved at spørge hvornår far skal møde den nye, men aldrig får svar? 

Min søster har giftet sig med en mand der har 2 små børn.

Han og min søster havde en lang affære imens hans højgravide kone intet anede 

Lige før fødslen fortalte de hende det 

Nu forstår de ikke at hans ex ikke vil møde min søster.

Hans ex har på alle måder været rummelig. Far var med til fødslen selv om det var svært for hende.

Han boede sammen med hende og børnene i 2 mdr samtidig med han var kærester med min søster så han kunne få tilknytning til den lille.

Men hun nægtet at møde min søster for der går hendes grænse.

Min pointe er at du skriver selv at din ex er ulykkelig over jeres brud.

Han ønskede det ikke og savner dig stadig.

Så at skulle være rummelig og trykke sine følelser for at hilse på ham der nu har jans plads. Ja det kan han bare ikke overskue.

Sæt dig i hans sted og mærk om du ikke kan acceptere at han lige pt ikke er der hvor det er en mulighed. 

Det er dig der ønskede et nyt liv ikke ham .

Og hans liv blev væltet da du gik.

Det kan være voldsomt traumatisk at miste den man elsker så ta empati hatten på og  forklar børnene at får ikke har lyst lige nu .

Jeg forstår godt dit ønske men har man ikke været i den krise din ex var/er i bliver man nødt til at acceptere at nogen har brug for enormt lang tid til at komme videre .

Carina:-) skriver:

Min søster har giftet sig med en mand der har 2 små børn.

Han og min søster havde en lang affære imens hans højgravide kone intet anede 

Lige før fødslen fortalte de hende det 

Nu forstår de ikke at hans ex ikke vil møde min søster.

Hans ex har på alle måder været rummelig. Far var med til fødslen selv om det var svært for hende.

Han boede sammen med hende og børnene i 2 mdr samtidig med han var kærester med min søster så han kunne få tilknytning til den lille.

Men hun nægtet at møde min søster for der går hendes grænse.

Min pointe er at du skriver selv at din ex er ulykkelig over jeres brud.

Han ønskede det ikke og savner dig stadig.

Så at skulle være rummelig og trykke sine følelser for at hilse på ham der nu har jans plads. Ja det kan han bare ikke overskue.

Sæt dig i hans sted og mærk om du ikke kan acceptere at han lige pt ikke er der hvor det er en mulighed. 

Det er dig der ønskede et nyt liv ikke ham .

Og hans liv blev væltet da du gik.

Det kan være voldsomt traumatisk at miste den man elsker så ta empati hatten på og  forklar børnene at får ikke har lyst lige nu .

Jeg forstår godt dit ønske men har man ikke været i den krise din ex var/er i bliver man nødt til at acceptere at nogen har brug for enormt lang tid til at komme videre .

Som jeg skriver - har jeg fuld forståelse og forstår 100% at det må være svært at være ham! 

Og som jeg skriver - er det ikke problematisk ift mig selv - det er udelukkende ift børnene jeg tænker om man burde gøre noget. 

Men udfra dit svar, er svaret nej. Det er ok som det er. Tak for det. Men lad være med at få mig til at lyde som om jeg ikke forstår min eks. Det gør jeg til fulde. Og jeg har ikke haft andet end empati, sympati og tålmodighed. Men der er også gået 2 hele år nu. Derfor jeg har brug for at vende det. 

Som jeg skriver - har jeg fuld forståelse og forstår 100% at det må være svært at være ham! 

Og som jeg skriver - er det ikke problematisk ift mig selv - det er udelukkende ift børnene jeg tænker om man burde gøre noget. 

Men udfra dit svar, er svaret nej. Det er ok som det er. Tak for det. Men lad være med at få mig til at lyde som om jeg ikke forstår min eks. Det gør jeg til fulde. Og jeg har ikke haft andet end empati, sympati og tålmodighed. Men der er også gået 2 hele år nu. Derfor jeg har brug for at vende det. 

Som jeg skrev forstår jeg godt dit ønske eller rettet at du gerne vil efterkomme børnene ønske.

Og for nogen er 2 år lang tid 

For andre er det som det var i går.. 

Jeg har mistet en datter og rigtig mange mennesker forstår ikke at hun stadig fylder.

For de er jo videre 

Så for dem der ikke har mistet er 2 pr lang tid især fordi livet går videre for dem.

For den der har mistet er 2 år som at blinke med øjnene.

Far er der hvor han stadig er i krise og måske han skal have lidt hjælp med få rollingerne til at forst å at han ikke afviser dem ved at afvise din kæreste.

Det er heller ikke nemt for ham når børnene presser på 

Carina:-) skriver:

Som jeg skrev forstår jeg godt dit ønske eller rettet at du gerne vil efterkomme børnene ønske.

Og for nogen er 2 år lang tid 

For andre er det som det var i går.. 

Jeg har mistet en datter og rigtig mange mennesker forstår ikke at hun stadig fylder.

For de er jo videre 

Så for dem der ikke har mistet er 2 pr lang tid især fordi livet går videre for dem.

For den der har mistet er 2 år som at blinke med øjnene.

Far er der hvor han stadig er i krise og måske han skal have lidt hjælp med få rollingerne til at forst å at han ikke afviser dem ved at afvise din kæreste.

Det er heller ikke nemt for ham når børnene presser på 

Jeg har nok svært ved at forstå det der med at to år er ingenting for ham. Men det kan godt være at det er rigtigt. Jeg synes jo bare der er sket enormt meget i både mit og hans liv siden. Og jeg ved med 100% sikkerhed at han ikke øsnker at vi skal være sammen igen på nogen måde. Så jeg tror ikke han ligefrem går og savner mig. 

Men tror du, at han selv siger til en dag? Eller skal jeg føle mig frem eller måske bare vente til han selv fortæller om at han har mødt en? Eller ungerne gør, jeg er faktisk i tvivl om han ville fortælle mig det.

Anonym skriver:

Jeg har nok svært ved at forstå det der med at to år er ingenting for ham. Men det kan godt være at det er rigtigt. Jeg synes jo bare der er sket enormt meget i både mit og hans liv siden. Og jeg ved med 100% sikkerhed at han ikke øsnker at vi skal være sammen igen på nogen måde. Så jeg tror ikke han ligefrem går og savner mig. 

Men tror du, at han selv siger til en dag? Eller skal jeg føle mig frem eller måske bare vente til han selv fortæller om at han har mødt en? Eller ungerne gør, jeg er faktisk i tvivl om han ville fortælle mig det.

Jeg tror at når din ex finder en ny så begynder han at løsne op og acceptere at Det er slut.

Som det er nu så ved han at hvis han siger Ja til at møde ham så siger han også Ja til at det er endegyldigt slut.

Han ved godt det er slut men han vil ikke acceptere det.

Han ved nok også godt at jeres børns ønske er reelt nok men det gør nok lidt ondt at de er glad for ham.

Måske du kunne spørge om han vil drikke en kop varmt med dig et neutralt sted og så smider du svesken på bordet.

Spørg om han hvad han selv tænker

Om han forstår børnenes ønske osv

Jeg ved godt det heller ikke er nemt for dig 

Det er aldrig let med brud og efterfølgende samarbejde osv hvis den ene ikke ønsker det . Heller ikke for den der går. 

Carina:-) skriver:

Jeg tror at når din ex finder en ny så begynder han at løsne op og acceptere at Det er slut.

Som det er nu så ved han at hvis han siger Ja til at møde ham så siger han også Ja til at det er endegyldigt slut.

Han ved godt det er slut men han vil ikke acceptere det.

Han ved nok også godt at jeres børns ønske er reelt nok men det gør nok lidt ondt at de er glad for ham.

Måske du kunne spørge om han vil drikke en kop varmt med dig et neutralt sted og så smider du svesken på bordet.

Spørg om han hvad han selv tænker

Om han forstår børnenes ønske osv

Jeg ved godt det heller ikke er nemt for dig 

Det er aldrig let med brud og efterfølgende samarbejde osv hvis den ene ikke ønsker det . Heller ikke for den der går. 

 

Det fungerer ikke godt nok endnu til at vi kan sætte os og tale om det på den måde. 

Vi taler kun om børnene og de praktiske anliggender. Jeg måtte sige hårdt fra på et tidspunkt fordi hans hetz blev ved og ved og ved uanset hvor meget luft, plads og medfølelse jeg gav. Han ville tale om "os" hele tiden, om bruddet, selvom vi havde talt emnet dødt 1000 gange, men mest af alt ville han bare have emnet op, sådan at der var en anledning til at skælde mig ud og fortælle mig at jeg er et elendigt menneske og en elendig mor. Efter et år hvor jeg bare havde taget imod, sagde jeg stop. Der er også grænser for hvor meget jeg vil høre på. Så må han rase ud til familien og vennerne. 

Jeg ved, at han stadig er der, hvor han starter forfra hvis jeg begynder at tale lidt om "os" og det vil det jo være, når det handler om at komme videre osv. Jeg er bange for at det sætter os tilbage til start. Lige nu kører det ok, netop fordi vi holder det til at handle om børnene og kun det.  Men som sagt, får jeg stadig lige en besked her og der med en måned eller 2 mellemrum, hvor der hentydes til noget negativt om min person eller min familie (som i øvrigt aldrig har talt et ondt ord om ham, så jeg ved ikke helt hvorfor de skal være skydeskiver, men det er nok bare for at ramme mig lidt)

Anonym skriver:

Det fungerer ikke godt nok endnu til at vi kan sætte os og tale om det på den måde. 

Vi taler kun om børnene og de praktiske anliggender. Jeg måtte sige hårdt fra på et tidspunkt fordi hans hetz blev ved og ved og ved uanset hvor meget luft, plads og medfølelse jeg gav. Han ville tale om "os" hele tiden, om bruddet, selvom vi havde talt emnet dødt 1000 gange, men mest af alt ville han bare have emnet op, sådan at der var en anledning til at skælde mig ud og fortælle mig at jeg er et elendigt menneske og en elendig mor. Efter et år hvor jeg bare havde taget imod, sagde jeg stop. Der er også grænser for hvor meget jeg vil høre på. Så må han rase ud til familien og vennerne. 

Jeg ved, at han stadig er der, hvor han starter forfra hvis jeg begynder at tale lidt om "os" og det vil det jo være, når det handler om at komme videre osv. Jeg er bange for at det sætter os tilbage til start. Lige nu kører det ok, netop fordi vi holder det til at handle om børnene og kun det.  Men som sagt, får jeg stadig lige en besked her og der med en måned eller 2 mellemrum, hvor der hentydes til noget negativt om min person eller min familie (som i øvrigt aldrig har talt et ondt ord om ham, så jeg ved ikke helt hvorfor de skal være skydeskiver, men det er nok bare for at ramme mig lidt)

Jeg forstår godt din grænse der nået.

Men jeg har ondt af din ex.

Det hele er som der er min svoger ex 

Og jeg ved godt jeg gentager mig selv 

Men han har det elendigt .Han er ikke der hvor han kan nå pytknappen og du må være den rummelige her og lade være med at presse ham.

Når han raser så luk ned og sig stop.

For det kan man heller ikke holde til. Men hans sjælden ud osv er både for at få afløb for den sorg han føler når han ser dig . Skuffelse over at du ikke vil ham og vrede over at du er videre og at han har det elendigt pga dig.

Jeg ved godt jeg gentager mig selv igen og igen 

Men prøv at rumme ham og måske sige til dig selv at det her skal fungere for børnenes skyld men han behøver ikke møde min nye mand for at det kan fungere.

Det er ikke et must for samarbejder at din kæreste er en del af din ex liv.

Så lad der ligge og måske bliver din ex klar måske ikke og så er det sådan det er.

Det her er det eneste han kan kontrollere og han siger nej .så er det op til dig st få børnene til at forstå det og ikke mindst lade være med at presse far. 

Du ska ik gøre noget. 

Din x virker jo faktisk til fint at accepter, at du har fundet en ny. Han har så bare ik noget behov overhovedet for at møde ham. Og tænker at det er helt normalt og ok.

Når jeres barn bringer emnet op, lader du bare far svare, det han nu engang svare.

På et tidspunkt bliver han måske klar, også er det jo rigtig fint. Vh Stine 

Carina:-) skriver:

Jeg forstår godt din grænse der nået.

Men jeg har ondt af din ex.

Det hele er som der er min svoger ex 

Og jeg ved godt jeg gentager mig selv 

Men han har det elendigt .Han er ikke der hvor han kan nå pytknappen og du må være den rummelige her og lade være med at presse ham.

Når han raser så luk ned og sig stop.

For det kan man heller ikke holde til. Men hans sjælden ud osv er både for at få afløb for den sorg han føler når han ser dig . Skuffelse over at du ikke vil ham og vrede over at du er videre og at han har det elendigt pga dig.

Jeg ved godt jeg gentager mig selv igen og igen 

Men prøv at rumme ham og måske sige til dig selv at det her skal fungere for børnenes skyld men han behøver ikke møde min nye mand for at det kan fungere.

Det er ikke et must for samarbejder at din kæreste er en del af din ex liv.

Så lad der ligge og måske bliver din ex klar måske ikke og så er det sådan det er.

Det her er det eneste han kan kontrollere og han siger nej .så er det op til dig st få børnene til at forstå det og ikke mindst lade være med at presse far. 

Jeg gør skam heller ingenting når jeg får de der udbrud fra ham. Ignorere det bare. 

Men ja, jeg må få forklaret den store at det ikke kommer til at ske, på en skånsom måde. Det er som sagt fuldstændig fint med mig at tingene er som de er. Det er bare lidt ærgeligt for børnene