Eksen har ikke mødt den nye kæreste efter 1år.

Anonym skriver:

Altså ja,svaret giver sig selv hvis vi bare taler om om jeg kan tage emnet op uden påstyr.

Men mit spørgmål er mere om det er så vigtigt at jeg skal tage det op alligevel, eller om det er fint nok at lade situationen være som den er og afvente at far selv tager initiativ engang.  

du har ret i at jeg ikke kan give ham et ærligt svar. Jeg siger som regel at kæresten gerne vil møde far - det er sandheden - men det må de voksne lige finde ud af hvordan det passer ind, eller at der ikke har været en anledning - hvilket jo også er rigtig nok. Så egentlig bliver det bare holdt hen. 

Jeg tænker egentlig det er mere fair at far selv fortæller "sandheden" til vores store da det er hans valg at lade være. Men omvendt, synes jeg egentlig det vil være ret synd for vores barn at høre far sige at han ikke vil møde mors kæreste fordi far er vred på mor og bliver ked af det fordi mor er glad. For det er jo sådan set sandheden. Men den er sgu ikke fair at stikke i hovedet på et barn. Synes jeg. 

Jeg synes bestemt, man skal være lydhør over for sine børns ønsker, men i dette tilfælde mener jeg ikke, det er synd for drengen eller af stor vigtighed, at hans far og din kæreste mødes. Slet ikke, når din eks har så meget i klemme. Jeg tænker også, det kan blive meget kunstigt og penibelt at simulere over for drengen, at NU skal x og Far møde hinanden, og dét er alletiders, når det nu overhovedet ikke er alletiders for din eks. Hvordan vil drengen reagere, hvis han tydeligt kan mærke på sin far, at han har antipati over for din kæreste? Hvordan vil DU reagere over for din eks, hvis han f*cker det op og opfører sig ubehageligt over for din kæreste? Jeg synes ikke, du kan eller skal bilde din søn ind, at noget dybt problematisk er enkelt og ligetil. Ikke, at du skal sætte ham ind i fars problemer, men ingen grund til at udfordre skæbnen - og eks’en - ved at hoppe med på sønnens søde og naive drøm. 

Jeg ville klart vente. 

Mor og meget mere skriver:

Jeg synes bestemt, man skal være lydhør over for sine børns ønsker, men i dette tilfælde mener jeg ikke, det er synd for drengen eller af stor vigtighed, at hans far og din kæreste mødes. Slet ikke, når din eks har så meget i klemme. Jeg tænker også, det kan blive meget kunstigt og penibelt at simulere over for drengen, at NU skal x og Far møde hinanden, og dét er alletiders, når det nu overhovedet ikke er alletiders for din eks. Hvordan vil drengen reagere, hvis han tydeligt kan mærke på sin far, at han har antipati over for din kæreste? Hvordan vil DU reagere over for din eks, hvis han f*cker det op og opfører sig ubehageligt over for din kæreste? Jeg synes ikke, du kan eller skal bilde din søn ind, at noget dybt problematisk er enkelt og ligetil. Ikke, at du skal sætte ham ind i fars problemer, men ingen grund til at udfordre skæbnen - og eks’en - ved at hoppe med på sønnens søde og naive drøm. 

Jeg ville klart vente. 

Det ville aldrig blive sådan et "nu! Skal de mødes" -møde. Jeg tænker at når det sker, bliver det i hente/bringe situation hvor det helt enkelt er Hej, og farvel og mig og eksen der egentlig taler hvis der er noget at tale om. Det eneste min søn ønsker er egentlig at far har set, hilst og ved hvem den nye kæreste er. Ikke at vi skal bruge en halv time på kaffe eller lign. 

Mortilah skriver:

Min ex har i de tre år mit nye forhold har varet, heller ikke mødt min nye. Heller ikke trods jeg har barn med den nye. 

Jeg ser 3-4 gange årligt min mands ex-kone. Men kun i nødstilfælde eller ved 1. Skoledag etc. Hun kommer ikke ind i vores hjem og omvendt. Det er helt ok. Børnene taler meget om deres mor- og meget om mig- hos hende. Det ved jeg af omveje. Men det betyder ikke at vi behøver ses. Men det er fint hvis man kan. Men jeg synes slet ik det er et “must”.. man må kunne forklare blidt at det ikke er passende endnu, engang kunne det være fint hvis det kunne lade sig gøre at ses. Det har vores fint accepteret. 

Altså jeg snakker ikke om at vi skal ses, som i drikke kaffe og tage i legeland alle 5. Men at de blot skal have hilst på hinanden. Min store ville være fint tilfreds med at min kæreste fx kom med op og afleverede dem hos far. De 5 min i samme rum ville være nok. Som jeg har skrevet tidligere ville det ske af sig selv hvis min Eks nogensinde var her for at hente og bringe, for så ville min kæreste jo være her da det er hans hjem. Men det sker så bare ikke..  

Jeg forstår godt dit ønske, om at din søn får sit ønske opfyldt. Det handler om, at der er sammenhæng i hans liv - en fælles referenceramme.

Og jeg må indrømme, at jeg ikke har de øvriges accept af voksne mennesker, der sætter deres egne kontrolbehov og selvbeskyttelse over hensynet til deres børns behov for at skabe sammenhæng og mening i en skilt familie.

Men du kan ikke tvinge din eks til at tage sig sammen og stille op til to minutters ubehag for jeres søns skyld. Så jeg ville nok lukke sagen overfor din søn ved at sige, at nej, far og Børge skal ikke hilse på hinanden. Sådan er det nogle gange, når voksne har været kærester med nogen og så bliver kærester med nogle andre. Og så ikke uddybe, men fastholde at det kan være svært at forstå, når man er barn, men sådan er det.

Anonym skriver:

Altså ja,svaret giver sig selv hvis vi bare taler om om jeg kan tage emnet op uden påstyr.

Men mit spørgmål er mere om det er så vigtigt at jeg skal tage det op alligevel, eller om det er fint nok at lade situationen være som den er og afvente at far selv tager initiativ engang.  

du har ret i at jeg ikke kan give ham et ærligt svar. Jeg siger som regel at kæresten gerne vil møde far - det er sandheden - men det må de voksne lige finde ud af hvordan det passer ind, eller at der ikke har været en anledning - hvilket jo også er rigtig nok. Så egentlig bliver det bare holdt hen. 

Jeg tænker egentlig det er mere fair at far selv fortæller "sandheden" til vores store da det er hans valg at lade være. Men omvendt, synes jeg egentlig det vil være ret synd for vores barn at høre far sige at han ikke vil møde mors kæreste fordi far er vred på mor og bliver ked af det fordi mor er glad. For det er jo sådan set sandheden. Men den er sgu ikke fair at stikke i hovedet på et barn. Synes jeg. 

Men du kan jo ikke holde ham hen i al evighed. De er sgu kloge de børn

jeg synes du skal svare så ærligt så muligt men tilgangen om at det er din ven og ikke fars ven synes jeg er fornuftig. Det er jo sandheden. 

Hvor er det synd når mor og far ikke kan snakke sammen. Jeg håber tiden heler alle sår så det bliver nemmere med tiden.