lineog4 skriver:
skal lige med det samme skrive jeg ikke er medlem af Jehova og aldrig vil blive det - der til er jeg alt for undrende og ville aldrig kunne tro på en enkelt sandhed.
Men jeg tænker i regnestykket, der mangler der at forældrene jo tror de gør det bedste for deres barn, for det bedste er ikke her på jord men når armageddon kommer og pladserne i himlen og på den genopståede jord tildeles. Det kan være barnet fik kort tid på jorden, men tilgengæld får det evigheden her fordi dets forældre (som er døbt og det er barnet ikke) holder sig på den rette vej og dermed tager barnet med. Derfor vil man som forælder der tror på evigheden tildeles de rettro have endnu mere dårlig samvittighed ved at frarøve den evighed for sine børn.
Du har fuldstændig ret i, at forældrene mener, at de gør det bedste for deres børn. Det skal man selvfølgelig lige huske på.
Min undren går nok mere på, at man kan tage alt der står i Biblen så bogstaveligt. Når man er barn, tror man jo, at forældrene er alvidende, men det kan være svært at forstå, at man ikke reflekterer mere over tingene, når man bliver voksen. Jeg er godt klar over, at man har fået det hele ind med modermælken - tænker bare, det er lidt underligt, at man ikke sætter spørgsmålstegn ved bare noget af det, når man bliver voksen. Det er der selvfølgelig også nogen, der gør og ender med at forlade JV.
Folk må tro lige hvad de vil, så længe det ikke skader andre mennesker. Og jeg kan ikke lade være med at synes, at man skader et barn ved at lade det dø. Og som læge må det være virkelig svært at se magtesløst til - det skal de jo så heller ikke, da de jo netop får lov til at give blod mod forældrenes vilje.
Og så synes jeg, at man må stå op for sin tro. Hvis man er villig til at lade sit barn dø, hvis blod kan redde det - ja så må man jo stå ved det, uanset hvad andre mener.
Jeg synes, samtaler om tro og eksistens er rigtig spændende, og jeg synes godt, at man må stille kritiske spørgsmål.
Jeg har ingen problemer med, at man ikke holder fødselsdag og jul, og at man mener, at Biblen direkte er Guds ord.
Men jeg forstår ikke helt, hvordan næstekærlighed, som jeg ser som et meget central del af kristendommen, harmonerer med udstødelsen af familiemedlemmer. Det synes jeg jo ikke er særlig kærligt. Det kunne bare være spændende at høre, hvad de mener om den del af kristendommen.
