Anonym skriver:
Jeg synes ikke din kæreste lyder nærig, som nogle herinde mener - men nu er jeg så heller ikke tilhænger af fællesøkonomi. Faktisk synes jeg det er fair nok, at han har mere i hånden i sidste ende, da han jo, som du fortæller, stadig bidrager en del mere til de fælles udgifter. Han tager en større del af læsset der, da det er en fælles beslutning, at du er på deltid - så sådan skal det da også være!
Meeen .. den der fordeling, hvor begge skal have det samme i den sidste ende, kommer jeg aldrig til at være helt fan af. Hvis jeg arbejder ekstra, så er det også MINE penge, og ligeså for min kæreste, når han arbejder over. Min motivationen er sgu ikke så stor for at tage på arbejde kl 6 lørdag morgen, hvis 50% "forsvinder" 
Så vil jeg hellere tjene pengene selv og vælge at invitere min kæreste ud, eller købe en forkælelsesgave til ham. Og nej - jeg tjener ikke mest. Faktisk startede jeg på en uddannelse med SU, samtidig med at min kæreste blev udlært, så vi har en meget skæv indtægtsfordeling. Hos og betaler kæresten så mere til de faste udgifter hver måned, så det kan køre rundt for mig også. At han kan spare over 6.000 op om måneden synes jeg faktisk bare er fedt for ham 
Vi er heldigvis alle forskellige, og synes da det er super for dem, hvor fællesøkonomi fungerer. Der er bare også en del andre som mig, der ikke ønsker den fordeling - og jeg synes hverken det ene eller det andet er forkert. Jeg synes bare ikke man kan være bekendt at kalde andre for nærig eller grådig, bare fordi de anskuer økonomien på en anden måde end en selv 
Når min mand arbejder over, så går det udover min dreng og mig, ergo synes jeg (min mand er enig) at pengene ryger ind som vores fælles penge, som vi bruger på noget vi er enige om. Og 50% forsvinder jo ikke (ikke hos os), de bliver sparet op og brugt på noget vi er enige om. Før vi fik barn var det lige meget og der kørte vi også separat økonomi, men når han rejser med sit job, så skal jeg få det hele til at køre hjemme, det samme når han arbejder over (jeg har jobløn, så jeg får ikke penge for overarbejde).
Men ja, det er et temperaments spørgsmål. Jeg ville bare virkelig være ked af at gå på deltid, for at min mand kunne købe et eller andet åndsvagt uden at jeg havde noget at skulle have sagt. Vi kørte en anden model, før vi blev gift og fik barn, men nu giver det bare ikke mening for os. Heldigvis, for jeg ville ikke føle mig værdsat, hvis mit slid (med familien) ikke blev påskønnet, når min mand snoldede for hans overarbejdspenge eller hvis jeg skulle inviteres med på ferie af ham, for at vi havde råd til at tage på ferie. I min verden er det ikke et ligeværdigt forhold, ihvertfald ikke når man er en familie. MEn det er jo mig og jeg har heldigvis fundet en mand, med de samme værdier som mig
.
