Fællesøkonomi og lommepenge

Altså vi har 1 fælles løn konto... hvor der bliver trukket til budgettet på og hvor vores dankort trækker fra... så har vi fælles opsparing... hos os er der ikke noget der hedder lommepenge... Vi snakker om hvad vi har råd til af den slags da vi ser vores begges løn som fælles pege... jeg er lige som du på deltid for at få familie livet til at hænge sammen og min mand har til tider meget overarbejde så naturligvis hvis man skal gøre det op i mit og hans så har han tjent de fleste penge... men som vi ser det giver jeg jo også op på nogle ting for at prioritere familien og børnene højere mens de er små så ja det giver mest mening for os at det vi tjener er fælles  og lige inden der er nogen der vender den... så ja det havde også Været sådan hvis det var mig der tjent mest 

Det er bare rigtig svært når man ikke er enige om, hvordan økonomien skal køre. Hvad du skal gøre ved jeg ikke.

Jeg havde insisteret på at vi var lige, eller at jeg gik op i tid og han kom mere på banen (dvs afleverede eller hentede og gjorde sin del i hjemmet). 

Vi arbejder begge fuldtid (fordi vores jobs ikke tillader deltid). Vi får hver især xxx antal i lommepenge hver måned (1000kr tror jeg). Resten bliver sparet op og hvad det skal bruges til skal vi være enige om. Derudover har vi alle en tøj konto, hvor der hver måned ryger 500 kr ind, der bliver sat penge af til frisør osv. Hvis min mand skal bruge et nyt jakkesæt eller lignende, så kan vi godt sammen beslutte han får lidt ekstra penge til tøj. Dvs vi køre hardcore fællesøkonomi.

Jeg synes ikke det er fair at der skal være så stor forskel. Du arbejder jo mindre for familiens skyld. Hvad med pension osv - der får du vel også mindre ind... skal han så leve det fede liv når I bliver ældre, mens du må spare?

Det kan godt være at han så vil betale når I skal ud at spise osv, men for mig ville det gøre at jeg ikke følte, at vi var lige.

Her har vi kun fælles konti. Vores løn går ind på den samme konto, ingen af os har lommepenge, men bruger det vi synes er rimeligt - fra fælles konto.

Min mand er selvstændig og tjener som regel en del mere end mig, men han arbejder også en del mere. Jeg arbejder fuldtid, men jeg har prioriteret et job uden overarbejde i større stil, uden væsentlig rejseaktivitet og et sted, hvor der generelt er højt til loftet og plads til familien.

Det betyder at jeg har tid og mulighed for at få vores hverdag til at fungere og kan gribe de bolde han ikke har tid til, men også at jeg måtte gå ned i løn.

Vi har hver vores konto og en fælles budgetkonto, hvor han betaler tilsvarende mere. Derudover har vi en række opsparinger til forskellige ting, fx biludgifter, vedligeholdelse af huset og tøj til ungerne (det er dyrt med børn der stadig i skolealderen vokser en størrelse hvert halve år). De konti var et krav fra mig, da han blev selvstændig, fordi jeg ikke vil risikere at vi pludselig ikke kan betale en regning.

Når lønnen går ind, kigger jeg lige kontooversigten igennem, fylder madkontoen op mv. Derefter efterlader jeg et fast beløb på hver vores konto og rykker evt overskud til vores opsparing.

Herhjemme er vi enige om at vi er fælles om tingene, og at hans arbejde og firma kun fungerer, fordi jeg sørger for at vores hjem fungerer.

Så det er vores liv, vores hjem og vores penge 

Jeg er pt hjemmegående og får tilskud til pasning af eget barn på 5100, til januar ryger jeg på SU da jeg skal igang med uddannelse. Min kæreste tjener ca 30.000. Vi har fælles økonomi men får det samme i lommepenge, Det synes vi begge er fair. Det sker dog at min kæreste bruger lidt mere end mig og det har jeg det fint med så længe der er luft i økonomien til det.

Jeg synes din kæreste lyder nærrig, måske i kan komme frem til et eller andet kompromis? 

Jeg synes ikke din kæreste lyder nærig, som nogle herinde mener - men nu er jeg så heller ikke tilhænger af fællesøkonomi. Faktisk synes jeg det er fair nok, at han har mere i hånden i sidste ende, da han jo, som du fortæller, stadig bidrager en del mere til de fælles udgifter. Han tager en større del af læsset der, da det er en fælles beslutning, at du er på deltid - så sådan skal det da også være!

Meeen .. den der fordeling, hvor begge skal have det samme i den sidste ende, kommer jeg aldrig til at være helt fan af. Hvis jeg arbejder ekstra, så er det også MINE penge, og ligeså for min kæreste, når han arbejder over. Min motivationen er sgu ikke så stor for at tage på arbejde kl 6 lørdag morgen, hvis 50% "forsvinder"  Så vil jeg hellere tjene pengene selv og vælge at invitere min kæreste ud, eller købe en forkælelsesgave til ham. Og nej - jeg tjener ikke mest. Faktisk startede jeg på en uddannelse med SU, samtidig med at min kæreste blev udlært, så vi har en meget skæv indtægtsfordeling. Hos og betaler kæresten så mere til de faste udgifter hver måned, så det kan køre rundt for mig også. At han kan spare over 6.000 op om måneden synes jeg faktisk bare er fedt for ham 

Vi er heldigvis alle forskellige, og synes da det er super for dem, hvor fællesøkonomi fungerer. Der er bare også en del andre som mig, der ikke ønsker den fordeling - og jeg synes hverken det ene eller det andet er forkert. Jeg synes bare ikke man kan være bekendt at kalde andre for nærig eller grådig, bare fordi de anskuer økonomien på en anden måde end en selv 

Her har vi fællesøkonomi.

Førhen tjente min mand mest- i dag tjener jeg langt mere end ham .

Gider ikke det der med så skal du betale det ,og så betaler jeg det.

Og slet ikke det der med at så kan jeg betale din ferie osv

Total taknemmligehedsforhold - det er da dræbende for de fleste. 

Her er vi en familie -med fælles adr. fælles børn ,og fælles udgifter - så self også fælles økonomi.

Synes slet ikke du er galt på den. Hvis i har truffet en fælles beslutning om at du skal være på deltid for familien skyld, så synes jeg kun det er fair at dele økonomien. Hvis du derimod havde deltid, fordi du gerne ville have mere fritid for dig selv, så kunne jeg måske forstå din mand lidt mere. Jeg ville i øvrigt føle mig meget mærkeligt til mode, hvis min mand skulle købe ting til mig, eller betale middage, fordi han havde flere penge end mig. 

Har du tænkt over hvad det betyder for din pension, at du er på deltid nu? 

Jeg var egentlig heller ikke så meget for fællesøkonomi, før vi fik børn. Der syntes jeg også det gav god mening at have sine 'egne' penge, da vi havde færre fælles ting at bruge penge på.

Efter vi har fået børn, kan jeg slet ikke se fornuften i at lade være. Alle vores prioriteringer handler om os som familie nu (eller i hvert fald de fleste). Begge vores lønninger går ind på en konto, og derfra ud til budget, opsparing og egne konti mv. Jeg blander mig ikke i hvad han bruger penge på, og vice versa, medmindre det er store ting. At jeg tjener mange penge, gør at min mand kan have et fleksibelt arbejde og at vores familie kan være lykkelig. Ikke at jeg kan købe herre mange cafe latter og noget pænt tøj til ham. Og jeg tror vi begge tænker på vores indtægter, som VORES løn.

Drwhosaidthat skriver:

Synes slet ikke du er galt på den. Hvis i har truffet en fælles beslutning om at du skal være på deltid for familien skyld, så synes jeg kun det er fair at dele økonomien. Hvis du derimod havde deltid, fordi du gerne ville have mere fritid for dig selv, så kunne jeg måske forstå din mand lidt mere. Jeg ville i øvrigt føle mig meget mærkeligt til mode, hvis min mand skulle købe ting til mig, eller betale middage, fordi han havde flere penge end mig. 

Har du tænkt over hvad det betyder for din pension, at du er på deltid nu? 

Jeg var egentlig heller ikke så meget for fællesøkonomi, før vi fik børn. Der syntes jeg også det gav god mening at have sine 'egne' penge, da vi havde færre fælles ting at bruge penge på.

Efter vi har fået børn, kan jeg slet ikke se fornuften i at lade være. Alle vores prioriteringer handler om os som familie nu (eller i hvert fald de fleste). Begge vores lønninger går ind på en konto, og derfra ud til budget, opsparing og egne konti mv. Jeg blander mig ikke i hvad han bruger penge på, og vice versa, medmindre det er store ting. At jeg tjener mange penge, gør at min mand kan have et fleksibelt arbejde og at vores familie kan være lykkelig. Ikke at jeg kan købe herre mange cafe latter og noget pænt tøj til ham. Og jeg tror vi begge tænker på vores indtægter, som VORES løn.

Fuldstændig enig med dette.

Jeg tjente selv meget mindre end min kæreste, da vi lige mødte hinanden, og i mange år havde vi hver vores penge, og det gav mest mening. Hvis vi så f.eks. skulle ud og spise på en dyr restaurant eller ud på en længere/dyre rejse end hvad jeg havde råd til, så måtte han betale eller spæde til, fordi jeg ikke havde råd. Det passede os fint og gav mening dengang.

Så blev vi gift og fik et barn, og jeg synes at det at være en familie er noget helt andet. Han tjener fortsat mere end mig (bl.a. fordi han arbejder meget mere), men vi er enige om alle penge her i huset er fælles. I og med at jeg arbejder mindre har han også bedre vilkår til at arbejde mere, fordi jeg står for det praktiske herhjemme + at vores barn ikke er i vuggestue hver dag fra kl. 7.30-17 - hvilket ingen af os ønsker.

Det skal for øvrigt nævnes at herhjemme der gør man det man kan, der er ingen millimeterdemokrati. Jeg står for det meste herhjemme fordi jeg har tiden til det. Er jeg i e periode stresset eller på anden måde drænet for overskud, så tager manden mere over - hvis han har tiden og overskuddet. Og ellers har vi heldigvis også rengøring på og så står den bare meget på take out i en periode :-D

Jeg forstår på ingen måde din mands syn, og jeg forstår godt at du ikke har lyst til at arbejde mere pga. jeres børn. Og det kommer skisme da også din mand til gode, og vil også vædde med at han ikke trækker 50% af læsset derhjemme. Og forstår i øvrigt også godt at du ikke vil have "lommepenge" af din mand. Han er sgu da ikke din far!

Hvis han slet ikke er til at tale til fornuft, så ville jeg nok bare blive barnlig og sige: Godt, så står du også for 50% af det derhjemme. Det betyder han vasker sit eget tøj og halvdelen af barnets, han handler og laver mad hver anden gang det skal gøres, han står for halvdelen af rengøringen og oprydningen osv.

Så ville jeg satse på at han så måske kunne se at han altså også har en kæmpe fordel i at I (jer begge!) var enige om at du skulle gå på deltid for familiens skyld.

I forlængelse af den her tråd, hvad lægger i så i ordet lommepenge ?. Hvad skal de penge dække ?. 

Her hjemme tjener min mand dobbelt så meget som mig og betaler dobbelt så som til de faste udgifter end jeg gør, men vi har aldrig brugt ordet lommepenge. Han har måske stadigvæk flere penge tilbage på kontoen i sidste ende, men det er ikke noget vi tænker over, for vi køber/ gør bare hvad der er mulighed for inden for vores rammer i en stor pære vælling.