Fællesøkonomi og lommepenge

Anonym skriver:

Ja, det er også min tanke. Altså at man smider alt hvad man har ind på budgetkontoen og det, der er tilovers deler man. Min mand betaler meget mere end mig til de månedlige udgifter, men det er jo også kun rimeligt, når han har mere end dobbelt så meget udbetalt som mig. Jeg kan slet ikke forstå hans tankegang. Jeg mener at hvad der er dit, er mit, når man er gift og har hus og familie. 

Hovhov.. din mand betaler "meget mere" til de månedlige udgifter, end du gør.. Den kom vist ikke med i første omgang.

Så bliver du vel også "kompenseret" for at være på deltid ad den vej?

PUHK skriver:

Hovhov.. din mand betaler "meget mere" til de månedlige udgifter, end du gør.. Den kom vist ikke med i første omgang.

Så bliver du vel også "kompenseret" for at være på deltid ad den vej?

Det er han nødt til, ellers kunne vi ikke bo i vores hus. Procentvis betaler vi det samme, men i og med han tjener så meget mere end mig, har han også det mere tilbage på kontoen i sidste ende. 

Anonym skriver:

Ja, det er også min tanke. Altså at man smider alt hvad man har ind på budgetkontoen og det, der er tilovers deler man. Min mand betaler meget mere end mig til de månedlige udgifter, men det er jo også kun rimeligt, når han har mere end dobbelt så meget udbetalt som mig. Jeg kan slet ikke forstå hans tankegang. Jeg mener at hvad der er dit, er mit, når man er gift og har hus og familie. 

Hvis din mand betaler meget mere end dig til de månedlige udgifter, kan jeg egentlig ikke se det slemme i at han har flere lommepenge end dig. Du skriver jo også at han tilbyder , at betale af sine lommepenge når i skal noget. 

Jeg synes bestemt ikke du er forkert på den. Jeg kunne ikke leve sådan.

Vi har fællesøkonomi og jeg er hjemmegående. Dvs jeg har indtægt af børnepenge og det er det hele. De går til nogle forsikringer der kører over min konto men ellers har vi kun én konto: min mands- som jeg aldrig spørger om lov til at bruge. Jeg køber fuldstændigt som jeg har lyst til. Selvfølgelig er jeg "fornuftig" og køber tøj, mad og ting i tråd med, hvad han også ville synes er rimeligt. Vi er enige og har samme stil/holdning mht tøj og madvarer.. heldigvis. Altså ingen Chanel tasker eller lign;-)

Men han ville ikke kunne arbejde som han gør, hvis ikke jeg gik hjemme. Familien ville ikke kunne hænge sammen hvis jeg gik på job. Derfor har vi også ligeligt ret til indkomsten. Jeg ville have det så stramt med hvis vi skulle dele op i mine og dine lommepenge og hvis jeg skulle bede min mand om penge.. 

Du kan prøve at lave en regning til ham på børnepasning, Tøjvask, madlavning og hvad du ellers laver derhjemme

Mon han så ikke får øjnene op for, at du også skaber værdi og er på arbejde når du er hjemme? 

Den var ikke gået her.

PS.  Håber du står som ejer på huset, eller har han også sat sig på det, fordi han betaler mest?  

Hvad med pensionsopsparing? Mange kvinder sætter sig i en dum situation, hvis de bliver skilt, og står med ingenting 

Ja, jeg synes så, du er forkert på den. Men det bunder også i, at jeg absolut ikke hår ind for totalt fælles økonomi. At man er fælles om fælles udgifter, giver selvfølgelig god mening, men derudover synes jeg, det er bedst, at man holder det adskilt.

Jeg ville have det, som din mand. Og jeg står faktisk i en lignende situation, hvor min mand tjener mere end mig, men dog også betaler lidt mere til fælles udgifter. Men jeg kunne aldrig finde på at bede ham om at dele "overskuddet", når alt er betalt. Det er penge han har tjent, og derfor skal jeg ikke blande mig i, hvad han vil bruge dem på, ligesom han heller ikke skal blande sig, hvad jeg bruger mine penge på, når der er betalt til fælles udgifter.

Hvis du virkelig savner mere råderum i din økonomi, må I sammen finde en løsning, der for eksempel kunne være, at du fik flere timer. Jeg er helt med på, at I har valgt, at du er på deltid, fordi det giver en nemmere hverdag, men så må du også leve med konsekvensen. Men der er masser af familier, hvor begge forældre arbejder fuldtid, og det kører fint. Meget af det handler om at være struktureret. Handle til hele ugen i weekenden, madplan, retter der kan tages op af fryseren, en rugbrødsdag osv. Vi har også i perioder betalt os fra rengøring, og det er det bedste, vi nogensinde har gjort, og det kan (i hvert fald lidt endnu) trække det fra i skat. 

Hvis det virkeligt er noget, der går dig på, så må I jo tage snakken om, hvor vigtigt det er med deltid, hvis du ikke føler, du har nok i rådighedsbeløb.

Anonym skriver:

Det er han nødt til, ellers kunne vi ikke bo i vores hus. Procentvis betaler vi det samme, men i og med han tjener så meget mere end mig, har han også det mere tilbage på kontoen i sidste ende. 

Men hvis han betaler "meget mere" end dig til de månedlige udgifter og i øvrigt også betaler "date nights" mv, så bliver du jo kompenseret for, at du går på deltid. Så det handler jo ikke om det. Det handler om, at han alle dage vil tjene mere end dig - selv hvis du går på fuldtid - og at du helst ser, at alle Jeres penge er fælles uanset.

Det er jo en smagssag, hvordan man foretrækker, og noget man nok burde have diskuteret, inden man slog pjalterne sammen.

Er i øvrigt enig i de overvejelser, en anden bruger kommer med ift hus og pension.

Syns den er lidt svær for måske handler det om at den overordnede fordeling er skæv ift regninger mv. Herhjemme har vi altid gjort det sådan at den der tjener mest bærer den tungeste byrde ift økonomien ift regninger og mad. Så dengang jeg tjente mest betalte min mand kun en lille del af sin SU og beholdte resten. Nu er jeg hjemmegående og han forsørger os og jeg modtager så boligsikring og børnepenge og så er vi kommet frem til hvor meget han overfører til mig hver måned da jeg står for alt herhjemme med at betale regningerne, indkøb, tøj til børnene mv. I den økonomi har jeg ikke lommepenge som sådan men kan godt finde penge til det jeg evt mangler fordi vi har en buffer i økonomien til uforudsete udgifter. Den buffer holdes ved lige ved at sætte lidt ekstra til hver måned men har ik et bestemt beløb til rådighed. Hvad min mand har udover der han giver mig aner jeg intet om og syns det er fair nok han har mere end mig da han jo tjener de penge og syns ikke man ka have ens mængde lommepenge også selvom man har fællesøkonomi. Jo den der tjener mest giver mest til regningerne men hvis denne så stadig har flest lommepenge er det rimeligt nok syns jeg. Det skal bare være sådan at den person så også ka se at den der tjener mindst må give lidt mindre til regningerne. Så syns det afhænger af hvordan man overordnet har aftalt fordelingen af de økonomiske byrder. Mængden af lommepenge derimod bør jo stadig være mest gunstig for den der tjener mest for ellers tror jeg også den part vil føle sig lidt snydt over den ekstra arbejdsindsats ikke giver mere og at det er lidt uretfærdigt. Så når man er blevet enige om de fælles udgifter bør hver ens individuelle tilgodehavende faktisk ikke komme hinanden ved for så har man jo opfyldt fælleskabets forpligtigelser. Privatlivet og ens individuelle råderum skal der også være plads til i parforholdet.

Anonym skriver:

Det var også min første tanke, men det vil betyde at vores liv kommer til at se ret meget anderledes ud og børnene får længere dage i institutionerne. Så i sidste ende bliver de jo taberne 

Så må manden gå lidt ned i tid, eller møde tidligere og gå tidligere, så han kan hente børnene. Han må sæet og ret komme noget mere på banen.

Hjemme ved os deles alt lige. Vi har de samme konti og vires løn går ind samme sted og deles til budget osv derfra. Vi har så et aftalt lommepenge beløb og resten smider vi på fælles opsparing. I starten var jeg slet ikke til det fordi min mand arbejdede og jeg studerede (altså han havde maaaange flere penge end mig). Men efter vi har fået det sådan og har haft det i en del år efterhånden så kan jeg slet ikke forestille mig andet. Vi er fælles i livet, med fælles hus, bil og snart baby. Så selvfølgelig skal vores økonomi også være fælles. 

Hvis en af os gik på deltid ville det stadig se sådan ud økonomisk. Alt andet ville simpelthen ikke kunne accepteres af hverken den ene eller anden. :-)