Flytning og 6 ugers varsel

Til jer kloge åger med jeres kommentarer om "uansvarlige mennesker som ikke kan beholde bukserne på", så drejer det her tilfælde sig om et par, som har været sammen i 9 år. Moderen er utro og faderen forlader hende. Det vil hun ikke acceptere og fra starten af bruger hun barnet for at få sin vilje. 

det bliver bare værre efter at faderen finder en ny kæreste (mig). Hun bestemmer hvornår vi må se barnet selvom SF har bestemt det. Barnets feriedage hos os fx. forkorter hun altid med 1-2 dage. 

Hun tager på ferie med barnet men lyver om hvor og hvornår. Hun forbyder barnet at fortælle os noget som helst om hvad barnet laver når det er hos mor eller hvordan ferien er gået. Hvis man spørger barnet, om det havde en god fødselsdags fest (sidste weekend), det husker barnet ikke. Alm. spørgsmål ved barnet ikke hvad det skal svare på og kan ikke holde øjenkontakten. Det er slet ikke en udspørgelsesmetode vi bruger, men helt almindelig hverdagssamtale med basale spørgsmål.

Alt dette resulterer i at barnet er blevet indelukket, siger sjældent noget og når barnet siger noget ifm. livet sammen med moderen, så tænker barnet længe over hvad det skal svare. 

Så I skal ikke komme for godt i gang med jeres smarte kommentarer, når I ikke aner en skid om det konkrete tilfælde. 

Anonym skriver:

Til jer kloge åger med jeres kommentarer om "uansvarlige mennesker som ikke kan beholde bukserne på", så drejer det her tilfælde sig om et par, som har været sammen i 9 år. Moderen er utro og faderen forlader hende. Det vil hun ikke acceptere og fra starten af bruger hun barnet for at få sin vilje. 

det bliver bare værre efter at faderen finder en ny kæreste (mig). Hun bestemmer hvornår vi må se barnet selvom SF har bestemt det. Barnets feriedage hos os fx. forkorter hun altid med 1-2 dage. 

Hun tager på ferie med barnet men lyver om hvor og hvornår. Hun forbyder barnet at fortælle os noget som helst om hvad barnet laver når det er hos mor eller hvordan ferien er gået. Hvis man spørger barnet, om det havde en god fødselsdags fest (sidste weekend), det husker barnet ikke. Alm. spørgsmål ved barnet ikke hvad det skal svare på og kan ikke holde øjenkontakten. Det er slet ikke en udspørgelsesmetode vi bruger, men helt almindelig hverdagssamtale med basale spørgsmål.

Alt dette resulterer i at barnet er blevet indelukket, siger sjældent noget og når barnet siger noget ifm. livet sammen med moderen, så tænker barnet længe over hvad det skal svare. 

Så I skal ikke komme for godt i gang med jeres smarte kommentarer, når I ikke aner en skid om det konkrete tilfælde. 

 

Hvis du har lyst til at snakke med en privat om det at være bonusmor i sådan en situation, er du meget velkommen til at skrive til mig  

Hilsen en anden bonusmor 

Puha, det lyder virkelig som en rigtig dårlig situation at være i. Jeg synes det er synd, at nogle forældre ændrer sig så markant, at de ikke kan se, at deres opførsel går ud over deres eget barn. Måske I kunne få et anonymt råd et sted så I er mere sikre på, hvordan I skal hjælpe barnet videre? Håber det hele løser sig for jer.

Anonym skriver:

Til jer kloge åger med jeres kommentarer om "uansvarlige mennesker som ikke kan beholde bukserne på", så drejer det her tilfælde sig om et par, som har været sammen i 9 år. Moderen er utro og faderen forlader hende. Det vil hun ikke acceptere og fra starten af bruger hun barnet for at få sin vilje. 

det bliver bare værre efter at faderen finder en ny kæreste (mig). Hun bestemmer hvornår vi må se barnet selvom SF har bestemt det. Barnets feriedage hos os fx. forkorter hun altid med 1-2 dage. 

Hun tager på ferie med barnet men lyver om hvor og hvornår. Hun forbyder barnet at fortælle os noget som helst om hvad barnet laver når det er hos mor eller hvordan ferien er gået. Hvis man spørger barnet, om det havde en god fødselsdags fest (sidste weekend), det husker barnet ikke. Alm. spørgsmål ved barnet ikke hvad det skal svare på og kan ikke holde øjenkontakten. Det er slet ikke en udspørgelsesmetode vi bruger, men helt almindelig hverdagssamtale med basale spørgsmål.

Alt dette resulterer i at barnet er blevet indelukket, siger sjældent noget og når barnet siger noget ifm. livet sammen med moderen, så tænker barnet længe over hvad det skal svare. 

Så I skal ikke komme for godt i gang med jeres smarte kommentarer, når I ikke aner en skid om det konkrete tilfælde. 

 

Det er mega hårdt og det er næsten umuligt at sætte sig ind i før man står i det selv. 

Statsforvaltningen træffer bestemt ikke altid de bedste valg for barnet. Desværre. Det er benhårdt at se på, både som bonus-mor og far og hårdt at stå i. Noget af det værste synes jeg, er fordømmelsen fra folk som ingen anelse har om hvordan det er at stå i.. samt at man ikke altid "selv er skyld".. det kan ramme famillier selv med langt ægteskab bag sig. Hvis den ene forældre opfører sig elendigt, så står man simpelthen dårligt i forhold til barnet- og samtidigt får man hug fra omverdenen. Det er hårdt. Jeg ønsker ikke dette for nogen.

Mor skal overholde samværsaftalen fra SF. I må gå til Fogedretten så snart dette ikke sker. 

Jeg håber på det bedste for jer.  

Anonym skriver:

Det er mega hårdt og det er næsten umuligt at sætte sig ind i før man står i det selv. 

Statsforvaltningen træffer bestemt ikke altid de bedste valg for barnet. Desværre. Det er benhårdt at se på, både som bonus-mor og far og hårdt at stå i. Noget af det værste synes jeg, er fordømmelsen fra folk som ingen anelse har om hvordan det er at stå i.. samt at man ikke altid "selv er skyld".. det kan ramme famillier selv med langt ægteskab bag sig. Hvis den ene forældre opfører sig elendigt, så står man simpelthen dårligt i forhold til barnet- og samtidigt får man hug fra omverdenen. Det er hårdt. Jeg ønsker ikke dette for nogen.

 

Mor skal overholde samværsaftalen fra SF. I må gå til Fogedretten så snart dette ikke sker. 

Jeg håber på det bedste for jer.  

Fuldstændig enig. Man aner ikke hvordan det er, før man står i det. Og vi synes ikke en gang fogeden er til hjælp. Vi har haft ringet da mor nægtede at udlevere til samvær (fordi hun ikke gad bruge penge på transport den weekend), og vi fik at vide, at de først kunne gøre noget den efterfølgende mandag, og de der ikke tvang sig adgang til barnet. Det nummer ville hun så kunne lave tre gange, før de rent faktisk greb ind. Og hvis det skete ville vi ikke have set barnet i næsten to måneder. Hvilket mor så ville kunne bruge som argument for sin sag, med baggrund i barnet ville have mistet tilknytning til os. Altså what the fuck!! Det er så sygt! Det endte med at vi måtte både hente og bringe ham den weekend tværs over landet, fordi vi selvfølgelig ville bevare samværet og måtte erkende, at der ikke var hjælp at hente 

Anonym skriver:

Fuldstændig enig. Man aner ikke hvordan det er, før man står i det. Og vi synes ikke en gang fogeden er til hjælp. Vi har haft ringet da mor nægtede at udlevere til samvær (fordi hun ikke gad bruge penge på transport den weekend), og vi fik at vide, at de først kunne gøre noget den efterfølgende mandag, og de der ikke tvang sig adgang til barnet. Det nummer ville hun så kunne lave tre gange, før de rent faktisk greb ind. Og hvis det skete ville vi ikke have set barnet i næsten to måneder. Hvilket mor så ville kunne bruge som argument for sin sag, med baggrund i barnet ville have mistet tilknytning til os. Altså what the fuck!! Det er så sygt! Det endte med at vi måtte både hente og bringe ham den weekend tværs over landet, fordi vi selvfølgelig ville bevare samværet og måtte erkende, at der ikke var hjælp at hente 

Ja, præcist det har jeg stået i - og står i også mht bonus'er. Nul reel hjælp at hente. Har selv haft en dommer i røret som fortæller med stor medfølelse at han reelt ik kan gøre en dyt fra eller til.. efter mange gange chikane står bopælsmor/far bare bedre i "sagen". Chikane lønner sig er min erfaring. Jeg er bestemt ikke alene om at vide det. Jeg vil bare aldrig selv gå den vej. Men jeg begriber ikke at det kan være rigtigt at det betaler sig at chikanere. 

Vi har brugt flere 100 tusinde allerede på bare at opretholde samvær og kontakten til børnene. Selv de mest absurde forhold hos børnene bliver ikke taget seriøst eller tjekket. Jeg er bare glad hvis vi kan få gennemført samværet og ungerne vokser op uden de helt store skader på psyken. Heldigvis ser Det ud til at lykkes hos os..

Min veninde flyttede 300 km væk og meddelte det først til faren 1 måned før. Han kontaktede statsamtet og de traf en foreløbig afgørelse at pigen skulle flytte til sin far så hun kunne blive i hendes skole. Nu er der gået 3 år og min veninde har stadig ikke fået sin datter hjem selvom hun har kæmpet. Synes det er den helt rigtige beslutning og er glad for faren bliver set som ligeværdig med moren. 

Kære trådstarter

Der findes historier som ender godt.

Vi var selv igennem det. Lige et par råd. Kontakt en advokat som har spec inde for sådan nogle sager. Ring til statsforvaltning og snak med dem der. Sig at mor ikke har over holdt de 6 uger og det ikke er barnet tarv. Søg om midlerlige bopæl( gøres på hjemme siden). Kontakt skolen og sig, at barnet selvfølgelig ikke er udmeldt, da i ikke har givet samtykke. Undersøge skoler i det område hvor hun flytter til og hør om barnet er indskrevet og meld, at i ikke har givet samtykke og der er delt forældremyndighed. Skriv alt ned, og det gælder om at vise de gerne vil sammmarbejde med mor men også hele tiden tænker på barnet tarv!  

Det var en mega hård kamp, men vi vandt.

du skal være velkommen til, at skrive privat. Hvis du vil hører mere og hvilken advokat vi brugte.

Anonymor skriver:

Hvis du har lyst til at snakke med en privat om det at være bonusmor i sådan en situation, er du meget velkommen til at skrive til mig  

Hilsen en anden bonusmor 

Tusind tak. Det kan være jeg benytter mig af tilbuddet 

Mullemee skriver:

Puha, det lyder virkelig som en rigtig dårlig situation at være i. Jeg synes det er synd, at nogle forældre ændrer sig så markant, at de ikke kan se, at deres opførsel går ud over deres eget barn. Måske I kunne få et anonymt råd et sted så I er mere sikre på, hvordan I skal hjælpe barnet videre? Håber det hele løser sig for jer.

Desværre findes der forældre som kun tænker på sig selv. 

Jeg håber vi kan få råd et sted. Vi er på sagen...