Flytning og 6 ugers varsel

Anonym skriver:

Det er mega hårdt og det er næsten umuligt at sætte sig ind i før man står i det selv. 

Statsforvaltningen træffer bestemt ikke altid de bedste valg for barnet. Desværre. Det er benhårdt at se på, både som bonus-mor og far og hårdt at stå i. Noget af det værste synes jeg, er fordømmelsen fra folk som ingen anelse har om hvordan det er at stå i.. samt at man ikke altid "selv er skyld".. det kan ramme famillier selv med langt ægteskab bag sig. Hvis den ene forældre opfører sig elendigt, så står man simpelthen dårligt i forhold til barnet- og samtidigt får man hug fra omverdenen. Det er hårdt. Jeg ønsker ikke dette for nogen.

 

Mor skal overholde samværsaftalen fra SF. I må gå til Fogedretten så snart dette ikke sker. 

Jeg håber på det bedste for jer.  

Lige præcist. Den forbandede fordømmelse. Og her står man som en desperat far (og bonusmor), som bare ønsker at barnet har det godt. 

Man skal bare ikke udtale sig Om noget man ikke aner en skid om. 

Vi er på sagen og håber på noget hjælp/råd. 

Anonym skriver:

Fuldstændig enig. Man aner ikke hvordan det er, før man står i det. Og vi synes ikke en gang fogeden er til hjælp. Vi har haft ringet da mor nægtede at udlevere til samvær (fordi hun ikke gad bruge penge på transport den weekend), og vi fik at vide, at de først kunne gøre noget den efterfølgende mandag, og de der ikke tvang sig adgang til barnet. Det nummer ville hun så kunne lave tre gange, før de rent faktisk greb ind. Og hvis det skete ville vi ikke have set barnet i næsten to måneder. Hvilket mor så ville kunne bruge som argument for sin sag, med baggrund i barnet ville have mistet tilknytning til os. Altså what the fuck!! Det er så sygt! Det endte med at vi måtte både hente og bringe ham den weekend tværs over landet, fordi vi selvfølgelig ville bevare samværet og måtte erkende, at der ikke var hjælp at hente 

Vi har faktisk hentet og bragt barnet lige op til for et års tid siden. Hver gang. Bare for at undgå ballade med hende. Nu er det halvt halvt. 

Du ved jo udmærket hvordan det er. Fædrene kan intet gøre. Og det væreste ved det hele er at de har det svært ved at knytte bånd til børnene når mødrene altid står i vejen med det ene el det andet. 

Anonym skriver:

Ja, præcist det har jeg stået i - og står i også mht bonus'er. Nul reel hjælp at hente. Har selv haft en dommer i røret som fortæller med stor medfølelse at han reelt ik kan gøre en dyt fra eller til.. efter mange gange chikane står bopælsmor/far bare bedre i "sagen". Chikane lønner sig er min erfaring. Jeg er bestemt ikke alene om at vide det. Jeg vil bare aldrig selv gå den vej. Men jeg begriber ikke at det kan være rigtigt at det betaler sig at chikanere. 

Vi har brugt flere 100 tusinde allerede på bare at opretholde samvær og kontakten til børnene. Selv de mest absurde forhold hos børnene bliver ikke taget seriøst eller tjekket. Jeg er bare glad hvis vi kan få gennemført samværet og ungerne vokser op uden de helt store skader på psyken. Heldigvis ser Det ud til at lykkes hos os..

Jeg er glad for at det lykkes hos jer. Jeg håber også at det lykkes her og at barnet ikke tager skade af alle de ting moderen gør. 

Anonym skriver:

Min veninde flyttede 300 km væk og meddelte det først til faren 1 måned før. Han kontaktede statsamtet og de traf en foreløbig afgørelse at pigen skulle flytte til sin far så hun kunne blive i hendes skole. Nu er der gået 3 år og min veninde har stadig ikke fået sin datter hjem selvom hun har kæmpet. Synes det er den helt rigtige beslutning og er glad for faren bliver set som ligeværdig med moren. 

Endelig en positiv historie. Dejligt at faderen også bliver hørt en gang imellem 

Anonym skriver:

Kære trådstarter

Der findes historier som ender godt.

Vi var selv igennem det. Lige et par råd. Kontakt en advokat som har spec inde for sådan nogle sager. Ring til statsforvaltning og snak med dem der. Sig at mor ikke har over holdt de 6 uger og det ikke er barnet tarv. Søg om midlerlige bopæl( gøres på hjemme siden). Kontakt skolen og sig, at barnet selvfølgelig ikke er udmeldt, da i ikke har givet samtykke. Undersøge skoler i det område hvor hun flytter til og hør om barnet er indskrevet og meld, at i ikke har givet samtykke og der er delt forældremyndighed. Skriv alt ned, og det gælder om at vise de gerne vil sammmarbejde med mor men også hele tiden tænker på barnet tarv!  

Det var en mega hård kamp, men vi vandt.

du skal være velkommen til, at skrive privat. Hvis du vil hører mere og hvilken advokat vi brugte.

Tusind tak for dine gode råd. Jeg vil vende dem med manden. Det er ham der skal beslutte hvad der skal gøres her. 

Og det kan være du hører fra mig 

Anonym skriver:

Tusind tak. Det kan være jeg benytter mig af tilbuddet 

Du er velkommen, jeg kan i hvert fald selv savne at snakke med nogen der "kender det'