Elskerinde?

Jullesnulle skriver:

Du skal overveje følgende:

det er forståeligt at det kan sige bang og man bliver forelsket.. og måske er i skabt for hinanden. 

Men .. nogen mænd søger blot at blive bekræftet .. det er hårdt at have små børn derhjemme osv og konen er måske mere moragtig en sexet. Hvis de har et ok forhold og ham blot søger bekræftelse ville jeg trække mig meget kraftigt og lade dem arbejde på forholdet. Der er trods alt børn som du gør til skilsmissebarn. Og ja så er det en lille pris at bide i det sure æble.

du skal også tænke på at hvis I senere får børn bliver du papmor og mor og også mere moragtig... bliver du så dømt kedelig og udskiftet.. vil du kunne stole på ham osv. 

 

Jeg har allerede selv barn og modeagtig som du kalder det. Han ønsker ikke flere børn. 

Men er enig i at børnene kommer i første række. Og vælger han at blive hos kæresten og give forholdet en chance osv. Så respekterer jeg det som sagt, selvom jeg vil blive ked af det. Men det er den pris man må betale når man lægger sig ud med en optaget mand. 

Deres forhold er ikke særlig godt. De er kun sammen for børnene. De er sjældent hjemme samtidig fordi de er trætte af hinanden. (Været sammen i næsten 20 år siden de var 13-14 år gamle). 

Anonym skriver:

Til alle jer, der selv har været elskerinder uden så mange kvaler:

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan I ville føle, hvis jeres mand var jer utro nu. Ville I så synes, det var fair game fra elskerindens side? Kun klandre jeres mand?

Bare nysgerrig.

Ja, han er jo ikke et stykke kvæg man fører væk. Ar han vælger at være utro er jo symptom på noget er galt i forholdet allerede, om ikke andet så for ham. Min mand har været mig utro engang. Jeg hadede hende på det tidspunkt, men vidste jo også godt det 100% var hans skyld. Og rationelt kunne jeg ikke hade eller skyde skyld på hende.

Det er en mærkelig tankegang, der til dels undskylder og retfærdiggør mandens valg, samt fjerner fokus fra sig selv og sit forhold - det er da hende den anden kvinde der er en kælling, for vi har det jo så godt. Havde hun bare holdt fingrene for sig selv, var vi stadig lykkelige.. aaah.

Minder mig lidt om tankegangen og fokus omkring kvinders påklædning og fremtoning ifm voldtægt osv - manden kan jo ikke gøre for han bliver drevet til det når kvinder selv vælger at se sådan ud. De kan da bare tænke lidt længere og klæde sig ordentlig på.. for det kan da aldrig være helt mandens skyld, hun må være medansvarlig for hans handlinger..?!

Anonym skriver:

Ja, han er jo ikke et stykke kvæg man fører væk. Ar han vælger at være utro er jo symptom på noget er galt i forholdet allerede, om ikke andet så for ham. Min mand har været mig utro engang. Jeg hadede hende på det tidspunkt, men vidste jo også godt det 100% var hans skyld. Og rationelt kunne jeg ikke hade eller skyde skyld på hende.

Det er en mærkelig tankegang, der til dels undskylder og retfærdiggør mandens valg, samt fjerner fokus fra sig selv og sit forhold - det er da hende den anden kvinde der er en kælling, for vi har det jo så godt. Havde hun bare holdt fingrene for sig selv, var vi stadig lykkelige.. aaah.

Minder mig lidt om tankegangen og fokus omkring kvinders påklædning og fremtoning ifm voldtægt osv - manden kan jo ikke gøre for han bliver drevet til det når kvinder selv vælger at se sådan ud. De kan da bare tænke lidt længere og klæde sig ordentlig på.. for det kan da aldrig være helt mandens skyld, hun må være medansvarlig for hans handlinger..?!

Hørt! Hvor er det spot on skrevet ! 

Anonym skriver:

Ja, han er jo ikke et stykke kvæg man fører væk. Ar han vælger at være utro er jo symptom på noget er galt i forholdet allerede, om ikke andet så for ham. Min mand har været mig utro engang. Jeg hadede hende på det tidspunkt, men vidste jo også godt det 100% var hans skyld. Og rationelt kunne jeg ikke hade eller skyde skyld på hende.

Det er en mærkelig tankegang, der til dels undskylder og retfærdiggør mandens valg, samt fjerner fokus fra sig selv og sit forhold - det er da hende den anden kvinde der er en kælling, for vi har det jo så godt. Havde hun bare holdt fingrene for sig selv, var vi stadig lykkelige.. aaah.

Minder mig lidt om tankegangen og fokus omkring kvinders påklædning og fremtoning ifm voldtægt osv - manden kan jo ikke gøre for han bliver drevet til det når kvinder selv vælger at se sådan ud. De kan da bare tænke lidt længere og klæde sig ordentlig på.. for det kan da aldrig være helt mandens skyld, hun må være medansvarlig for hans handlinger..?!

Godt skrevet

Har altid underet mig over vendingen - hun stjal ham, for man kan vil ikke stjæle en mand som ikke vil stjæles.

helt ærligt vi kan godt blive enige om at det er manden/konen der er utro som der er den største idiot..

men men men der skal to til tango!!!

det er den mand eller kone som vælger at være utro og bryde tilliden til sin partner og familie som virkelig er den største nar, og som i virkeligheden burde få styr på sig selv og sit forhold der hjemme. 

jeg har selv prøvet det på egen krop, og den person min partner skrev med/havde noget med, vidst godt at jeg fandtes og at der er barn indblandet. hun var selv i et forhold og har også barn, så her gik det ud over 2 familier.

personligt synes jeg også at det er kvindens skyld hvis hun ved hvad hun ligger og rodder med, hun har mulighed for at sige fra. 

at min mand var dum er en ting, men kvinden sprang på alligevel. han invitere op til dans og hun sagde ja tak, ergo der skal to til tango!

Anonym skriver:

Ja, han er jo ikke et stykke kvæg man fører væk. Ar han vælger at være utro er jo symptom på noget er galt i forholdet allerede, om ikke andet så for ham. Min mand har været mig utro engang. Jeg hadede hende på det tidspunkt, men vidste jo også godt det 100% var hans skyld. Og rationelt kunne jeg ikke hade eller skyde skyld på hende.

Det er en mærkelig tankegang, der til dels undskylder og retfærdiggør mandens valg, samt fjerner fokus fra sig selv og sit forhold - det er da hende den anden kvinde der er en kælling, for vi har det jo så godt. Havde hun bare holdt fingrene for sig selv, var vi stadig lykkelige.. aaah.

Minder mig lidt om tankegangen og fokus omkring kvinders påklædning og fremtoning ifm voldtægt osv - manden kan jo ikke gøre for han bliver drevet til det når kvinder selv vælger at se sådan ud. De kan da bare tænke lidt længere og klæde sig ordentlig på.. for det kan da aldrig være helt mandens skyld, hun må være medansvarlig for hans handlinger..?!

Jeg har ikke selv været den anden kvinde, og så vidt jeg ved, har min mand ikke været mig utro, så jeg ved ikke så meget om, hvordan det føles. Men jeg var nysgerrig, da jeg kunne forestille mig, situationen måtte føles anderledes, hvis man selv stod i den. At det, der virkede okay, da man selv gjorde det, måske ikke føltes ligeså okay, hvis det skete for en selv.

Hvis man et eller andet sted er helt cool med at andre kvinder anser mænd i forhold som fair game, så er det jo sådan man har det. Personligt ville jeg ikke kunne tænke sådan. Det er altid mandens ansvar at være sin partner utro, men samtidigt føler jeg selv, at jeg ville have et eller andet ansvar over for den anden kvinde, i hvert fald som menneske. De fleste forhold har krævet meget tid, energi og kærlighed, og jeg ville ikke have lyst til at være en del af ødelægge det arbejde. Og jeg ville slet ikke have lyst til at være en del af, at den anden part ikke vidste, hvad der foregik.

Men ja, jeg er enig i, at der er en mærkelig sexistisk tendens til at bebrejde den anden kvinde frem for den utro part. 

Jeg har ingen erfaring hverken som den forsmåede part eller som elsker. Men jeg tænker at tendensen til at ligge alt skyld på den manden er utro med, er nemmere, især hvis man vælger at tilgive.

Mmjae, mest over SMS.. Det var ret klamt og vi har lagt det bag os men en ung chef jeg havde som var i forhold og havde børn skrev nogle slibrige SMS'er til mig. Vi var et par gange ude og løbe sammen hvor vi holdt hinanden i hånden men der skete gudskelov aldrig mere, der var en stor aldersforskel selvom han var ung, men jeg var MEGET ung. Han er nu blevet gift med sin kone, og de virker lykkelige, jeg aner ikke om hun ved det, men synes godt nok det er vildt hvis hun gør.

Min eks og jeg havde begge kærester, men hans var mere en netkæreste der boede i Peru, så det var ikke sådan decideret vild affære.

Man skal altid gøre hvad man har lyst til, uden at have forventninger fra en anden. Bliver man forelsket i en gift mand skal man aldrig forvente du virkelig betyder mere for ham end konen gør.

mor:) skriver:

Du pressede på for at se hvor langt han ville gå - hvorfor dog? 

Fordi jeg helt ærligt synes, han var en nar. Jeg vidste jo ikke, om min fornemmelse var rigtig eller forkert, men jeg kunne mærke, der var et eller andet. Jeg havde håbet, han ville sige det, men det gjorde han ikke. Det provokerede mig helt vildt.

Jeg ikke, hvordan det videre gik, for det var bare en, jeg mødte i byen. 

Jeg har ikke ,men min søster har og jeg er ellers ret large men må indrømme at jeg tabte noget for hende der da hun fortalte hun havde et forhold til en gift kollega-

For ja manden er i et ´forhold og er da en nar,men det er bare så patetisk at sige han ville selv så jeg er da helt uskyldig. 

Man må godt gro noget selvrespekt og moral og så sige nej tak til en mand der er gift .

At han højst sandsynligt finder en anden villig gås er da ligegyldigt - jeg kører  heller ikke over for rødt bare fordi andre ville gøre det.